Danmark | dansk

Ostfildern, 4. sep. 2017

Nyt uddannelsesår hos Pilz i Ostfildern: En tredjedel kvindelige lærlinge og flere studieforløb inden for det tyske todelte uddannelsesforløb – målrettet udvikling af kompetencer

Hos automatiseringsvirksomheden Pilz i Ostfildern begyndte det nye uddannelsesår den 4. september. I alt startede seks lærlinge og seks studerende fra Duale Hochschule Baden-Württemberg (DHBW) på deres erhvervskarriere, heriblandt en kvindelig lærling samt tre kvindelige studerende. Fra 2018 får virksomheden yderligere studieforløb inden for det tyske todelte uddannelsesforløb med både teori og praksis samt et nyt uddannelsessted som supplement til de nuværende i uddannelsesprogrammet.

Derudover lægger Pilz vægt på en uddannelse, der går videre end den faglige kvalifikation. En fast del af uddannelsesprogrammet er mindst ét udlandsophold i et datterselskab for at styrke de sociale og kulturelle kompetencer.

Flere kvinder i de kommende generationer
"Erhvervsmæssig succes er ikke et spørgsmål om køn, men om kompetence og vilje", siger Susanne Kunschert, der sammen med moderen Renate Pilz og broderen Thomas Pilz er en af to kvinder i virksomhedens ledelse. "Det er dejligt at se, at en tredjedel af vores nye lærlinge og studerende er kvinder", fortæller Susanne Kunschert videre, som bl.a. har ansvaret for området Human Resources hos Pilz. "Teknisk kompetence må nemlig ikke være noget, som bestemmes af samfundet". På denne måde hjælper familievirksomheden fra Schwaben kvindelige lærlinge med prøvepraktik som f.eks. Girls' Day, så de kan få et indblik i tekniske erhverv.

Når man har valget…
Pilz har siden 2008 samarbejdet med Duale Hochschule Baden-Württemberg (DHBW) (skole med det tyske todelte uddannelsesforløb): Den internationalt aktive virksomhed tilbyder studiepladser gennem det tekniske fakultet på DHBW til studieforløbene "Elektroteknik med studieretningen automatisering", "Informatik med studieretningen informationsteknik", "Anvendt informatik" samt "Økonomiingeniør", her med henblik på "Produktion og logistik".
Fra 2018 udbygges udvalget af studiepladser med det tyske todelte uddannelsesforløb igen hos Pilz. Således kan kommende studerende fra sommersemestret også vælge mellem studieforløbene "Elektroteknik-elektronik" og "Økonomiingeniør-elektroteknik". Udvalget af uddannelsesretninger suppleres med uddannelsen til "Faginformatiker – systemintegration".
Men uanset om det drejer sig om det tyske todelte uddannelsesforløb eller lærlingeuddannelsen hos Pilz, starter ansøgningsprocessen altid først på sommeren, året inden uddannelsen påbegyndes. Interesserede bør derfor altid ansøge inden juni året før.

Global uddannelse
Ud over det tyske todelte uddannelsesforløb findes der de klassiske erhvervsuddannelser til "elektronikmekaniker" og "elektroniktekniker" "for moduler og systemer", der varer tre og et halvt år. Her lægger Pilz vægt på en uddannelse, der går videre end den faglige kvalifikation. En fast del af uddannelsen er mindst ét udlandsophold i et datterselskab for på denne måde at styrke de sociale og kulturelle kompetencer. "For en internationalt orienteret virksomhed med kunder, der også er internationalt aktive, er det vigtigt at udvide sin horisont allerede under uddannelsen. Det gør det kommende samarbejde lettere for alle parter", fortæller Susanne Kunschert. Lærlingene hos Pilz lærer kulturen og arbejdshverdagen i Frankrig eller Schweiz at kende, og de studerende tager f.eks. til Irland eller til det kinesiske datterselskab i Shanghai.

Velforberedt på karrierestarten: De nye lærlinge og de studerende i det tyske todelte uddannelsesforløb hos Pilz fik ikke kun vigtige informationer af deres undervisere den første dag, men også deres egen, personlige værktøjskasse.
Velforberedt på karrierestarten: De nye lærlinge og de studerende i det tyske todelte uddannelsesforløb hos Pilz fik ikke kun vigtige informationer af deres undervisere den første dag, men også deres egen, personlige værktøjskasse.

Velforberedt på karrierestarten: De nye lærlinge og de studerende i det tyske todelte uddannelsesforløb hos Pilz fik ikke kun vigtige informationer af deres undervisere den første dag, men også deres egen, personlige værktøjskasse.

Kontakt

Pilz Skandinavien K/S
Ellegårdvej 25 D
6400 Sønderborg
Denmark

Telefon: +45 74436332
E-mail: pilz@pilz.dk

Presseansvarlig

Telefon:
E-mail: