Ostfildern, 4. aug. 2022

Automatiseringsvirksomheden Pilz etablerer Business Unit Rail – "Førstevalget til en sikker, digital infrastruktur"

Automatiseringsvirksomheden Pilz udvider sit løsningsprogram til togindustrien og fremmer sine verdensomspændende jernbaneaktiviteter ved at etablere Business Unit Rail. Pilz vil med løsninger til en sikker, digital infrastruktur bidrage aktivt til udformningen af skinnetrafikkens fremtid.

Industrigennemprøvede automatiseringsløsninger fra Pilz anvendes allerede i klassiske jernbaneapplikationer, f.eks. i forbindelse med sporskiftestyringer eller jernbaneoverskæringer, men også i forbindelse med grænseflader mellem industri- og jernbaneapplikationer. Med grundlæggelsen af Business Unit Rail forstærker Pilz sine aktiviteter i jernbaneindustrien yderligere. 

Omfattende sortiment til fremtidens jernbaner
Eksperten i sikre automatiseringsløsninger fokuserer i højere grad på jernbaneindustrien og skaber med den selvstændige Business Unit flere ressourcer internt for at udvide portefølje og applikationsengineering specielt til jernbaner. Ved at sammensmelte industriel automatisering og jernbaneteknik opstår der digitale løsninger: Takket være åbne grænseflader og Commercial Off-the-Shelf– løsninger – dvs. standardiserede produkter – ønsker Pilz at bidrage til at opløse proprietære applikationer. Derudover overfører Pilz fremover sin knowhow inden for maskinsikkerhed og bekendtgørelser om sikkerhed på arbejdspladsen til driftsanlæg til skinnetrafik, som f.eks. værksteder eller driftsledelser. 

Industrigennemprøvede løsninger
"Vores industrigennemprøvede automatiseringsløsninger opfylder allerede fuldt ud kravene inden for jernbaneindustrien! Med den nyetablerede Business Unit ønsker vi at bidrage aktivt til at udforme fremtidens jernbane. Vi ønsker at være førstevalget til en sikker, digital infrastruktur inden for skinnetrafik", forklarer Sebastian Lüke, Head of Business Unit Rail. 
Sebastian Lüke overtog opbygningen af Business Unit Rail fra starten og leder nu det internationale team, som befinder sig i hovedafdelingen i Ostfildern. Den anerkendte jernbaneekspert Michael Fohrer tager sin erfaring som tidligere præsident for VDB (Verband der Bahnindustrie in Deutschland e.v.) og sin ekspertise fra 13 år som ledelsesansvarlig hos Bombardier Transportation med ind i denne Business Unit. 
Efter hans mening tager Pilz det helt rigtige skridt: "Industrien har påbegyndt digitaliseringen væsentligt tidligere. De styrker og erfaringer, som Pilz har indsamlet inden for industriapplikationer, passer perfekt til jernbaneteknikkens omfattende krav. Her giver de åbne grænseflader og standardiserede Pilz-løsninger et stort potentiale til at afløse hidtil proprietære jernbaneapplikationer", understreger Fohrer.

I sikkerhedens tjeneste 
Ud over automatiseringsløsningerne indgår automatiseringsvirksomhedens ekspertise i jernbanespecifikke serviceydelser som f.eks. projektplanlægning og projektstyring, programmering, dokumentation og hjælp til godkendelsesprocessen. Knowhow inden for maskinsikkerhed og bekendtgørelser om sikkerhed på arbejdspladsen er også efterspurgt, når det gælder anlæg på jernbaneoperatørernes industriarealer. Jernbaneoperatører drager nytte af denne omfattende jernbaneportefølje fra ét og samme firma.

Pilz på InnoTrans
Fra den 20. til den 23. september 2022 præsenterer Pilz sine innovative løsninger på den internationale fagmesse for trafikteknik, Innotrans, i Berlin (hal 27, stand 550). 

 

Med grundlæggelsen af Business Unit Rail forstærker automatiseringsvirksomheden sine jernbaneaktiviteter. Sebastian Lüke (til venstre) er Head of Business Rail. Michael Fohrer (til højre) ledsager denne Business Unit. (Foto: © Pilz GmbH & Co. KG)
Med grundlæggelsen af Business Unit Rail forstærker automatiseringsvirksomheden sine jernbaneaktiviteter. Sebastian Lüke (til venstre) er Head of Business Rail. Michael Fohrer (til højre) ledsager denne Business Unit. (Foto: © Pilz GmbH & Co. KG)

Med grundlæggelsen af Business Unit Rail forstærker automatiseringsvirksomheden sine jernbaneaktiviteter. Sebastian Lüke (til venstre) er Head of Business Rail. Michael Fohrer (til højre) ledsager denne Business Unit. (Foto: © Pilz GmbH & Co. KG)

Kontakt

Pilz Skandinavien K/S
Ellegårdvej 25 D
6400 Sønderborg
Denmark

Telefon: +45 74436332
E-mail: pilz@pilz.dk

Presseansvarlig

Telefon: +45 74436332
E-mail: pilz@pilz.dk