Ostfildern, 28. feb. 2023

Pilz på Hannover-messen 2023, hal 9, stand D17 – fokus på serviceydelser og kurser inden for maskinsikkerhed – "Making the Difference" med Pilz

Med hovedtemaet Industrial Transformation – Making the Difference vil Hannover-messen fra den 17. - 21. april 2023 igen fokusere på højteknologiske og innovative løsninger, der kan klare de globale og industrielle udfordringer. I Hannover anskueliggør Pilz, hvordan industrien i den forbindelse kan understøttes af pålidelig Safety og Security. Automatiseringsvirksomheden præsenterer sine styringssystemer som nøglen til processer og løsninger med mulighed for individuel tilpasning. Derudover fokuseres der på den sikre adgangsstyring I.A.M. (Identification and Access Management) samt sikker automatisering af førerløse transportsystemer (AGV-systemer) som løsninger. Højdepunkt 2023: Ekspertpanelet inden for "Safety og Security" som platform for viden og fælles udveksling på Pilz' messestand. I centrum står emner om maskinsikkerhed gennem maskinernes og anlæggenes livscyklus.

Med baggrund i ekspertpanelet præsenterer Pilz i Hannover sit nye kursus inden for "CESA – Certified Expert for Security in Automation" – kvalificering til Security-ekspert – og som en nyhed også sin nye særligt tilpassede serviceydelse til validering.
I år fejrer Pilz også sit 75-års firmajubilæum: Den familieejede virksomhed, der blev grundlagt i 1948, har forandret sig igen og igen – fra glaspusteri til elektronikvirksomhed, automatiseringsvirksomhed og digitaliseringsvirksomhed – og er i dag global "ambassadør for sikkerhed" for mennesker, maskiner og miljø.

Pilz-ekspertpanelet – samtaler, der går et par spadestik dybere
Hvorfor kan man ikke have Safety uden Security? Hvilke konsekvenser har den nye EU-maskinforordning? Ekspertteamet fra Pilz besvarer spørgsmål som disse og mange andre om maskinsikkerhed direkte på messestanden. De besøgende kan få information til de for dem relevante foredrag – bl.a. "Standarder for Functional Safety – ændringer i ISO 13849-1" eller "Maskindirektivet bliver til maskinforordningen". Derefter vil eksperterne stå til rådighed for yderligere spørgsmål og individuelle diskussioner.

Ny kvalifikation fremhæver Industrial Security
Med de nye krav og normative specifikationer for Industrial Security står producenter, integratorer og driftsansvarlige over for spørgsmålet om, hvordan de kan kvalificere deres medarbejdere til dette. Pilz yder støtte på dette område og har aktuelt udvidet sit kursusprogram til specialister med videreuddannelsen til Security-ekspert. Ekspertkurset "CESA – Certified Expert for Security in Automation" fokuserer på viden om korrekt implementering af Security i overensstemmelse med de normative krav til maskiner i henhold til IEC 62443 – fra risikoanalyse til sikker drift af maskiner. CESA giver kandidaterne mulighed for effektivt at implementere Security-foranstaltninger. Ekspertkurset hjælper virksomheder med at opbygge deres Security-knowhow.

Foretag validering, men nøje tilpasset
Internationale sikkerhedsretningslinjer og -standarder som ISO 13849, IEC 62061 og IEC 61508 foreskriver det: Maskinproducenter eller driftsansvarlige skal regelmæssigt bekræfte den korrekte implementering af sikkerhedsdesignet ved hjælp af validering – uanset funktionsudformningen. Kravene kan dog variere afhængigt af applikation – så hvor omfattende en validering er nødvendig og rimelig? Pilz præsenterer sit skræddersyede udvalg af serviceydelser til sikkerhedsvalidering i forbindelse med deltagelsen på messen: Takket være tre forskellige niveauer muliggør det nu en skræddersyet validering af arbejdets omfang og dybde. På denne måde kan valideringen implementeres individuelt ud fra kravene – hvilket øger effektiviteten.

Safety og Security for mobil sikkerhed og adgangsstyring
Safety og Security gør tingene mulige inden for moderne industri. I Hannover kan de besøgende på Pilz' messestand få information om, hvordan produktiviteten i materialeflowet bedst muligt kan gå op i en højere enhed med sikkerheden. Pilz viser på en model af et AGV-system, hvordan skinnebundne eller frit navigerende AGV-systemer kan sikres fuldt ud. Derudover demonstrerer Pilz, hvordan brugerne understøttes ved hjælp af den digitale vedligeholdelsessikring "Key in pocket". Den beskytter operatøren mod, at en maskine genstarter uden tilladelse under vedligeholdelsen. Fleksibiliteten ved implementering af Identification and Access Management – I.A.M.) behandles også her: Adgangsautorisationssystemet PITreader card unit er med på messen. Sammen med den industrielle firewall som f.eks. SecurityBridge fra Pilz, der kontrollerer datakommunikationen i et industrielt automatiseringsnetværk, kan maskiner på denne måde beskyttes mod uautoriseret adgang og manipulation. Og fordelen: Via denne identificerer operatørerne sig med RFID-transpondere i det nye kort- eller stickerformat. Merværdi: Man kan også bruge RFID-kompatible kort, som allerede er til rådighed i virksomheden. Det forenkler betjeningen, fordi brugeren kun behøver ét kort til flere funktioner.

Pilz som partner for Asia Pacific
Indonesien, som er dette års partnerland for Hannover-messen, ønsker at være en af de ti største samfundsøkonomier inden 2030 – og Industrie 4.0 skal være den drivende kraft. På denne måde skaber man bl.a. incitamenter til at investere i ny teknologi. Pilz' datterselskab i Sydøstasien, der blev grundlagt i 2016 med hovedkvarter i Singapore, hjælper bl.a. kunderne i det økonomiske område APAC (Asia Pacific) med sit program af rådgivning og serviceydelser inden for Safety og engineering: "I starten fokuserede Pilz især på risiko- og anlægsvurdering, sikkerhedskoncepter og -evaluering. Alt sammen emner, som – sammen med vores automatiseringsløsninger – blev og bliver godt modtaget af vores kunder", udtaler James Michael Large, Vice President Asia Pacific. Også her er hovedspørgsmålet: Hvordan implementerer man de rigtige sikkerhedsstandarder for maskiner og applikationer? I Hannover kan de besøgende på Pilz' stand få en personlig samtale med eksperterne fra Pilz Indonesien.

Du får yderligere oplysninger om messedeltagelsen her.

I Hannover præsenterer Pilz, hvordan industrien kan understøttes af pålidelig Safety og Security – i år fremhæver ekspertpanelet inden for
I Hannover præsenterer Pilz, hvordan industrien kan understøttes af pålidelig Safety og Security – i år fremhæver ekspertpanelet inden for

I Hannover præsenterer Pilz, hvordan industrien kan understøttes af pålidelig Safety og Security – i år fremhæver ekspertpanelet inden for "Safety og Industrial Security" hovedpunkterne på automatiseringsvirksomhedens stand. (Foto: © Pilz GmbH & Co. KG)

Kontakt

Pilz Skandinavien K/S
Ellegårdvej 25 D
6400 Sønderborg
Denmark

Telefon: +45 74436332
E-mail: pilz@pilz.dk

Presseansvarlig

Telefon: +45 74436332
E-mail: pilz@pilz.dk