Ostfildern, 23. mar. 2021

Nye Pilz-drevløsninger til enkelt- og multi-akse-applikationer – fleksibelt kombinerbare drevregulatorer

Med de nye drevregulatorer PMC SC6 og PMC SI6 supplerer Pilz sin portefølje af servoforstærkere med pladsbesparende, skalerbare systemer til enten enkelt- eller multi-akse-applikationer. Begge kan kombineres fleksibelt og hurtigt tages i brug. Drevregulatorerne PMC SC6 og PMC SI6 giver især høj præcision til enkelt- eller multi-akse-applikationer inden for metalbearbejdning, emballageindustri eller træindustri.

Drevregulatorerne PMC SC6 og PMC SI6 udmærker sig ved deres kompakte konstruktion, som brugeren også nyder godt af: Således kræves der kun en samlet bredde på 180 mm i kontaktskabet til seks akser. Idrifttagningen af PMC SC6 og PMC SI6 klares hurtigt. Det gøres ved at parametrere motordataene enkelt og sikkert via det elektroniske motortypeskilt, som stiller alle mekanisk og elektronisk relevante motordata til rådighed digitalt. Drevregulatorerne tilsluttes via almindelige kommunikationsprotokoller som Ethercat og ProfiNet. Arbejdet med ledningsføring reduceres takket være hybridkabler, hvor encoder-kommunikation og effektoverførsel sker i samme kabel.

Skalerbar multiakse-løsning
Drevregulatoren PMC SI6, som forsynes via strømforsyningen PMC PS6, egner sig til fleksibel anvendelse i store anlæg og maskiner fra fire akser. Strømforsyningen fås i to forskellige størrelser. Dermed kan flere strømforsyninger anvendes parallelt, hvilket gør det muligt at skalere det centrale forsyningsmodul PMC PS6. Ved brug af dobbeltaksemoduler er asymmetrisk nominel strømbelastning mulig. For brugeren betyder det en reduktion af antallet af varianter og dermed af lagerbeholdningen. Eftersom multi-akse-systemet kan skaleres til hver enkelt applikation og forbindes til et effektivt system med flere akser og lille bredde, kan applikationer implementeres ekstra individuelt.

Stand-alone-løsning, der kan udvides
De kompakte stand-alone-drevregulatorer PMC SC6 med integreret effektforsyning egner sig til brug i kompakte anlæg og maskiner. De fås som enkelt- og dobbelt-akse-regulatorer samt til asynkron- eller synkron-servomotorer. Til maskiner med mere end to akser kan PMC SC6 udvides med aksemoduler fra drevregulatoren PMC SI6. Aksemodulet har ikke integreret strømforsyning og forsynes af PMC SC6 via en mellemkredskobling. Dermed er det muligt at implementere multi-akse-applikationer ekstra rentabelt.

Komplet drevteknik
Drevløsningen med PMC SC6 og PMC SI6 styres og analyseres via Motion Control-styringssystemet PMCprimo fra Pilz. Eftersom alle funktioner i et anlæg på denne måde synkroniseres med hinanden, giver dette problemfrie og eksakte produktionsprocesser med få stilstandsperioder. Dermed kan brugeren anvende drevregulatorerne fleksibelt til sin individuelle enkelt- eller multi-akse-applikation inden for metalbearbejdning, emballageindustri eller træindustri.

Med sine nye drevregulatorer PMC SC6 og PMC SI6 tilbyder Pilz pladsbesparende, skalerbare systemer til enten enkelt- eller multiakseapplikationer. (Foto: Pilz GmbH & Co. KG)
Med sine nye drevregulatorer PMC SC6 og PMC SI6 tilbyder Pilz pladsbesparende, skalerbare systemer til enten enkelt- eller multiakseapplikationer. (Foto: Pilz GmbH & Co. KG)

Med sine nye drevregulatorer PMC SC6 og PMC SI6 tilbyder Pilz pladsbesparende, skalerbare systemer til enten enkelt- eller multiakseapplikationer. (Foto: Pilz GmbH & Co. KG)

Kontakt

Pilz Skandinavien K/S
Ellegårdvej 25 D
6400 Sønderborg
Denmark

Telefon: +45 74436332
E-mail: pilz@pilz.dk

Presseansvarlig

Telefon: +45 74436332
E-mail: pilz@pilz.dk