Ostfildern, 27. apr. 2023

Vigtig standard for Functional Safety i ny udgave – ny udgave af ISO 13849-1 offentliggjort

Den Internationale Organisation for Standardisering (ISO) offentliggjorde den 27. April 2023 den nye udgave af ISO 13849-1. Standarden er en af de centrale sikkerhedsstandarder for planlægning af sikkerhedsrelaterede styringer til maskiner. For det første præciserer den nye udgave en række krav, f.eks. til fastlæggelse af Performance Level, og giver dermed bedre hjælp til implementeringen. For det andet tager den hensyn til, at software og validering har fået større betydning. Eksperter i standarder fra automatiseringsvirksomheden Pilz anbefaler, at konstruktører og driftsansvarlige inden for maskin- og anlægsfremstilling hurtigt lærer de kommende ændringer at kende.

ISO 13849-1 "Maskinsikkerhed – Sikkerhedsrelaterede dele af styresystemer – Del 1: Generelle principper for konstruktion" er ud over IEC 62061 den vigtigste standard for Functional Safety inden for maskinfremstilling. Sammenlignet med den tidligere udgave er der nu mere præcise specifikationer for de risikoparametre, der anvendes til at bestemme det påkrævede Performance Level (PLr), hvormed graden af risikoreduktion kan inddeles i trin.
Som noget nyt forklarer standarden ud fra fem faktorer, hvilke muligheder der er for at undgå risici, og hvordan sandsynligheden for, at de opstår, kan fastlægges. Med til faktorerne hører f.eks. den hastighed, hvormed risikoen opstår (f.eks. hurtigt eller langsomt), eller muligheden for at undgå risikoen (f.eks. ved at flygte). Producenter af og driftsansvarlige for maskiner skal være opmærksomme på tilpasningerne i forbindelse med risikovurderingen af deres sikkerhedskoncepter.
Derudover får maskinproducenterne også større fleksibilitet. F.eks. kan enhver sikkerhedsfunktion således implementeres ved at kombinere flere delsystemer. Disse er enten til rådighed hos producenten som allerede validerede delsystemer, eller de udformes af maskinproducenten eller integratoren som nye delsystemer.

Nye krav til applikationssoftwaren
Et vigtigt aspekt vedrører kravene til software og administration af Functional Safety, især når det gælder sikkerhedsrelateret applikationssoftware (Safety Related Application Software – SRASW). Standarden indeholder konkrete specifikationer for, hvordan softwaredesign- og valideringsprocessen skal udformes afhængigt af Performance Level.

Støtte til implementering
Det næste skridt er harmonisering med EU-standarden EN ISO 13849-1. Det er endnu ikke til at forudse, om der bliver en overgangsfrist for obligatorisk anvendelse, og hvor lang den eventuelt bliver. "ISO 13849-1 er ganske vist ikke nogen helt ny standard, men konstruktører og driftsansvarlige bør alligevel hurtigt lære ændringerne at kende", siger Jürgen Bukowski, Pilz International Service Group. "De har væsentlige konsekvenser for konstruktionen af sikre maskiner. Med lidt hjælp og øvelse kan mange af specifikationerne genbruges."
Automatiseringsvirksomheden Pilz har medvirket i udarbejdelsen af udkastet til standarden. Eksperter fra Pilz hjælper med korrekt implementering af de nye lovkrav. Til dette formål tilbyder eksperten i sikker automatisering et skræddersyet program af serviceydelser til alle faser af en maskines livscyklus og videregiver også sin viden som led i et omfattende, certificeret kursusprogram for Functional Safety.

Vores kursusprogram:
Functional Safety i overensstemmelse med EN ISO 13849-1 og EN/IEC 62061
CEFS – Certified Expert in Functional Safety

Den Internationale Organisation for Standardisering (ISO) offentliggjorde den xy. marts 2023 den nye udgave af ISO 13849-1. Eksperter i standarder fra automatiseringsvirksomheden Pilz anbefaler, at konstruktører og driftsansvarlige inden for maskin- og anlægsfremstilling hurtigt lærer de kommende ændringer at kende. (Foto: © Pilz GmbH & Co. KG)
Den Internationale Organisation for Standardisering (ISO) offentliggjorde den xy. marts 2023 den nye udgave af ISO 13849-1. Eksperter i standarder fra automatiseringsvirksomheden Pilz anbefaler, at konstruktører og driftsansvarlige inden for maskin- og anlægsfremstilling hurtigt lærer de kommende ændringer at kende. (Foto: © Pilz GmbH & Co. KG)

Den Internationale Organisation for Standardisering (ISO) offentliggjorde den xy. marts 2023 den nye udgave af ISO 13849-1. Eksperter i standarder fra automatiseringsvirksomheden Pilz anbefaler, at konstruktører og driftsansvarlige inden for maskin- og anlægsfremstilling hurtigt lærer de kommende ændringer at kende. (Foto: © Pilz GmbH & Co. KG)

Kontakt

Pilz Skandinavien K/S
Ellegårdvej 25 D
6400 Sønderborg
Denmark

Telefon: +45 74436332
E-mail: pilz@pilz.dk

Presseansvarlig

Telefon: +45 74436332
E-mail: pilz@pilz.dk