Vælg venligst din placering på verdenskortet, for at komme direkte til den relevante Pilz landeside. Er det ikke muligt at vælge dit land, klik her: Globalt websted

Luk
Danmark | dansk

Ostfildern, 1. okt. 2015

Der fokuseres på digitalisering, internationalitet og menneskets rolle – automatiseringens fremtid er sikker

Det forudsættes altid, at den findes, men det er først ved dens fravær, at den bliver bemærket: Sikkerhed har til opgave at beskytte mennesker, maskiner og miljø. Tidligere blev sikkerhed og automatisering oftest betragtet som to separate systemer med delvist modsatrettede mål. Praksis viser, at når der laves en fælles betragtning af sikkerhedsfunktioner og automatiseringsteknik, får man et væsentligt bedre udgangspunkt. Det bevirker, at det bliver væsentligt lettere at mestre automatiseringens udfordringer.

Nogle af det moderne industrisamfunds karakteristiske træk er en øget levestandard, et større produktudbud og individualisering af produkter, der fører til et større udvalg af varianter med stadig kortere produktlevetidscyklusser. Denne udvikling giver produktionsindustrien nye udfordringer: Produkterne skal fremstilles mere fleksibelt, hurtigere, mere effektivt og på en måde, der er mere skånsom mod ressourcerne.  

Det er automatiseringens opgave at lette menneskets hverdag, understøtte det i dets personlige og industrielle miljø og hjælpe det med at beherske kompleksiteten i de processer, der omgiver os. Automatiseringen bliver i endnu højere grad til det moderne industrisamfunds pacemaker. Pålidelighed og effektivitet i den industrielle produktion hører uadskilleligt sammen med automatisering. Den skaber de tekniske forudsætninger for masseproduktion. Anstrengelserne i produktionen er underkastet loven om "den magiske trekant" med punkterne omkostninger, tid og kvalitet.

For at opnå succes ved optimering af den magiske trekant er det afgørende, hvordan de følgende tre trends inden for automatisering inddrages: For det første digitalisering for at gøre produktion og teknik mere effektiv og fleksibel, for det andet internationalisering for at dække det globale behov og kunne producere globalt og for det tredje den (igen) stadigt vigtigere rolle, som mennesket spiller på fabrikken.
Ved udformningen af denne trend spiller sikkerhed en vigtig rolle. Hvis sikkerhedsaspekter overses, eller hvis der først senere tages hensyn til dem, besværliggøres eller bliver den praktiske implementering måske endda umulig.

Sikkerhed er ingen selvfølge
I 1787, hvor Edmond Cartwright for første gang anvendte vævemaskiner, begyndte den første industrielle revolution med mekaniseringen. Hovedmotivationen dengang var en øgning af produktiviteten. Væverens sikkerhed blev knap nok skænket en tanke. I dag fokuseres der både på produktionsforløbets effektivitet og medarbejderens sikkerhed.


Udgangspunktet for alle betragtninger om sikkerhed i forbindelse med automatisering er grundloven (den tyske): Her er retten til fysisk ukrænkelighed angivet som en grundlæggende rettighed. Endvidere har – i det mindste inden for det europæiske maskindirektivs gyldighedsområde – kravet om sikkerhed i alle livscyklusser, som en maskine gennemgår, kunnet opnå en lovmæssig karakter. Alligevel er sikre maskiner og arbejdsforhold selv i dag i mange lande ikke nogen selvfølge. Selv i Tyskland og Europa er sikker automatisering, som vi kender den, stadig et relativt nyt fænomen.

Indtil slutningen af 80'erne afhang sikkerhed udelukkende af streng, mekanisk adskillelse af menneskers og maskiners arbejdsområder. I 1987, dvs. 200 år efter opfindelsen af maskinvæven, kom Pilz med PNOZ på markedet med det første sikkerhedsrelæ til pålideligt stop af maskiner i tilfælde af fare. Først fra 1995, da Pilz introducerede den første frit programmerbare sikkerhedsstyring PSS 3000 på markedet, blev det i det hele taget muligt at anvende elektroniske styringer inden for sikkerhedsteknik. De indtil dette tidspunkt gældende europæiske love og standarder forbød nemlig udtrykkeligt anvendelse af en ren elektronisk styring inden for sikkerhedsteknik. Først efter hårde forhandlinger med de tyske, nationale forbundsministerier for økonomi, arbejde og sociale forhold samt den ansvarshavende, europæiske komité i Bruxelles blev der opnået en ændring af lovenes forskrifter. I dag er softwarebaserede funktioner normale inden for sikkerhedsteknik og betragtes som den anerkendte tekniske standard.

Digitalisering: Forbindelse i netværk som målestok for produktiviteten
Anvendelsen af internetteknologier er en selvfølge i vores hverdag. Vi køber ind på internettet, klarer bankforretninger og kommunikation med myndighederne online og uploader fotos til skyen. Forudsætningen for dette er, at de nødvendige data foreligger i digital udgave. Næste skridt bliver den 4. industrielle revolution – også kaldet "Internet of Things" (Tingenes internet). I Tyskland har vi med Industrie 4.0 givet den gennemgående anvendelse af internetteknologier i produktionen et prægnant navn. Målet er den intelligente fabrik (Smart Factory), der er let at tilpasse til fleksible processer, skiftende produktionsforhold og individuelle batch-størrelser.

Vi kan først lige ane, hvilke muligheder der opstår, når alle apparater, maskiner, delanlæg, produkter og fabrikker for fremtiden er forbundet i netværk, og når alle nødvendige data altid er til rådighed i realtid der, hvor der er behov for dem. Det er allerede i dag et faktum, at 40 % af den tyske, økonomiske vækst ifølge et VDI-studie (VDI = foreningen for tyske ingeniører) skyldes digitaliseringen. Dvs. at digitale data og effektiv udveksling af disse også i fremtiden definerer produktionsprocessen og udgør den egentlige værdi i proceskæden. Graden af forbindelser i netværk stiger ikke kun, den bliver endda til målestok for produktivitetsfremskridtet.

Teknisk set er digitaliseringen og forbindelser i netværk i det industrielle miljø ikke noget problem. Men der er særlige udfordringer ved styring af kompleksiteten af anlæg, som er forbundet i netværk. Når kompleksiteten stiger, øges faren for at lave fejl. I fremtiden vil det altså være en vigtig opgave for moderne automatiseringsløsninger at oversætte den stigende kompleksitet i distribuerede maskiner og anlæg i netværk så brugervenligt som muligt for brugeren.

Pilz tilbyder den nødvendige hjælp til dette med softwareværktøjer som f.eks. editorer, der både egner sig til automatisering og sikkerhed. Disse værktøjer guider operatøren og kontrollerer kontinuerligt hans indtastninger. På denne måde kan fejlfunktioner slet ikke opstå. Resultatet er, at automatisering og sikkerhed smelter sammen til én løsning – fysisk blandet, men logisk tilbagekoblingsfrit og klart adskilt fra hinanden.

Når alt kommunikerer decentralt med hinanden, øges behovet for sikker kommunikation. Denne omfatter både Safety-aspekterne (maskinsikkerhed) og Security-kravene (driftssikkerhed). Hertil kommer nye beskyttelsesmål som beskyttelse af produktionsdata, produkt- og kopibeskyttelse, knowhow-beskyttelse, adgangsbeskyttelse og integritetsbeskyttelse oven i de eksisterende krav. Pilz kender ikke kun maskinproducenternes og automatiseringsvirksomhedernes, men også slutkundernes sikkerhedsbehov. Disse skal varetages med deres sikkerhedsbehov. Udfordringen består i at standardisere kravene fra de to verdener automatisering og informationsteknik (IT) til passende og praktisk anvendelige løsninger. I fremtiden er begge sikkerhedsområder nøje knyttet til hinanden: Safety uden Security er lige så svært at forestille sig som det omvendte.

Internationalitet: Automatisering overvinder grænser
Den høje udviklingsgrad inden for informations- og kommunikationsteknologien fremmer også den globale anvendelse af industriel automatiseringsteknik.
For det første automatiserer de lokale virksomheder deres produktion for at kunne producere mere økonomisk. Jo mere automatiseret processerne er i produktionen, desto mere krævende bliver kravsprofilen for menneskerne på fabrikken.
For det andet producerer internationalt aktive virksomheder lokalt efter standardiserede, globalt identiske processer. Målet er at skulle vedligeholde og implementere så få forskellige maskindesigns som muligt for på denne måde at reducere det organisatoriske arbejde og omkostninger. Fordel for en global player: Han kan anvende medarbejdere og maskiner på flere lokaliteter og fremstille produkter over hele verden efter ens kvalitets- og processtandarder. Dermed føres sikkerhedsarkitekturerne ud til disse regioner – også selvom der lokalt kun findes reducerede eller slet ingen sikkerhedskrav. Ved hjælp af globalt aktive slutbrugere, systemintegratorer og leverandører nærmer de lokale standarder sig skridt for skridt hinanden – dette er en fordel ved de globaliserede forbindelser, der hidtil ikke er blevet lagt særligt meget mærke til.
En vigtig forudsætning for sikkerhedsstandarder er en fælles international forståelse for, hvad sikkerhed er, og hvordan man overhovedet kan tale om en sikker maskine eller proces. Pilz har med kvalifikationen CMSE® – Certified Machinery Safety Expert sat en international standard for uddannelse og videreuddannelse, når det gælder sikkerhed. Sammen med TÜV NORD opbyggede Pilz i 2013 den internationale kvalifikation. Ud fra dette kvalifikationsprogram undervises der efterhånden globalt i 22 lande i omfattende viden om maskiners livscyklus.

Menneskets nye rolle
I den tyske standard DIN V 19233 [1972] defineres automatisering som "Udrustning af en anordning, således at den arbejder efter hensigten helt eller delvist uden menneskelig medvirken."
Idealet for automatiseringen var altså at erstatte mennesket og trænge det ud af fabrikshallerne. Efterhånden er tiden løbet fra alle planer om mennesketomme fabrikker. Efterhånden som kompleksiteten øges, bliver det også tydeligt, at mennesket er maskinen overlegen på forskellige områder. Mennesket er uundværligt for en intelligent produktion, fordi det i modsætning til maskiner selvstændigt kan vurdere og overveje situationer samt træffe beslutninger.
Hvis mennesket skal forblive i produktionen, skal arbejdspladserne tilpasses til arbejdskraftens alder og kvalifikationer. F.eks. overtager robotter flere fysisk anstrengende eller særligt monotone opgaver i tæt samarbejde med medarbejderen, mens mennesket udfører opgaver af større værdi. På denne måde kan automatiseringen give svar på de spørgsmål, der rejses af de demografiske forandringer.

I stedet for blot at arbejde sammen lægges der større vægt på, at mennesker og maskiner arbejder med hinanden. Inden for mange områder betyder det, at mennesket rykker tættere på maskinen, eller at mennesker og maskiner deler en opgave og dermed et arbejdsrum samtidig, hvor de hver især kan bruge deres styrker. Jo tættere mennesker og maskiner arbejder sammen, desto vigtigere bliver sikkerheden. Mennesket er kun parat til at samarbejde med en "robot-kollega", hvis sikkerheden altid er garanteret.

Disse nye former for samarbejde og menneskets nydefinerede rolle kræver nye, dynamiske sikkerhedsmekanismer. De tillader f.eks., at robotter ikke skal stoppes straks, hvis et menneske bevæger sig ind i arbejdsområdet, men kan arbejde videre med reduceret (og dermed mindre farlig) hastighed – og i fremtiden endda beherske sikre undvigelsesstrategier. Intelligente sensorer og aktuatorer i distribuerede systemer overtager her i stigende grad funktioner fra styringer og bevirker en bedre interaktion mellem maskinmoduler samt mellem maskiner og mennesker. Sikre motion controllers, der er tilkoblet synkront og sikkert via realtids-Ethernet, udfører allerede nu lokale styrings- og analysefunktioner. Også intelligente systemer som det første sikre kamerasystem SafetyEYE til tredimensionel rumovervågning samt det kamerabaserede beskyttelses- og målesystem PSENvip viser vejen til intelligent sensorteknologi.

Lige så forskellige formerne for menneske-maskine-samarbejde er, lige så forskellige er også udvalget af løsninger inden for sikkerhed. Det er ikke muligt at foretage en generel vurdering af, om et robotsystem eller den anvendte sikkerhedsteknik er sikker. Hver enkelt applikation kræver sin egen sikkerhedstekniske vurdering. I sidste ende er det sikre samarbejde mellem mennesker og maskiner resultatet af samspillet mellem standardiserede forhold, en kompleks risikoanalyse, der bygger på dette, valget af en robot med de passende sikkerhedsfunktioner, valget af passende, ekstra sikkerhedskomponenter og endelig valideringen.

Værdifuld sikkerhed
Billedet af sikkerhed ændrer sig: Sikkerhed anses ikke længere kun for at være en normativ pligt, der modarbejder målene i den magiske trekant. Gennemprøvet sikkerhed er derimod i dag en forudsætning for en disponibel og effektiv produktion.
Tag f.eks. digitalisering: Den er nøglen til automatiseringens fremtid. Men hvis beskyttelsen af mennesker, maskiner og data trues af fejl, udebliver markedets accept. I anbefalingerne for implementering fra forskningsunionen til den tyske forbundsregering er sikkerhed nævnt og fastlagt som en succeskritisk faktor. Dette gik Pilz kraftigt ind for. Uden sikkerhed (Safety & Security) lykkes Industrie 4.0 ikke.
Som ambassadør for sikkerhed arbejder Pilz for, at beskyttelsesmålet "En sikker arbejdsplads" bliver globalt anerkendt. Globaliseringen fremmer samtidig skabelsen af ens standarder. Der, hvor der automatiseres, øges sikkerhedsstandarderne også. Sikkerhed bliver på denne måde til en virksomhedsværdi: Virksomheder kan skaffe sig konkurrencefordele og differentiere sig gennem kvaliteten af deres sikkerhedsstandarder.

I sidste ende defineres der en ny rolle for mennesket i Smart Factory for at kunne producere bedre og mere effektivt under hensyntagen til den tilstræbte kvalitet. I stedet for erstatning drejer det sig for mennesker og maskiner om samarbejde, forudsat mennesket er sikret beskyttelse.
Fremtidsrettede automatiseringsløsninger skal fra starten tage hensyn til sikkerhedsaspektet. Sikkerhed skal her ikke kun forstås som hardware, men som en funktion, der rækker langt videre end en rent teknisk betragtning.
 

Kontaktoplysninger

Martin Kurth
Erhvervs- og fagpresse
Tyskland
Telefon: +49 711 3409-158
E-mail: m.kurth@pilz.de

Sabine Karrer
Fagpresse
Tyskland
Telefon: +49 711 3409-7009
E-mail: s.skaletz-karrer@pilz.de


Stephan Marban
Presse
Østrig
Telefon: +43 1 7986263-13
E-mail: s.marban@pilz.at


Manuela Bernasconi
Presse
Schweiz
Telefon: +41 62 88979-33
E-mail: m.bernasconi@pilz.ch
 

Contact

Pilz Skandinavien K/S Safe Automation
Ellegårdvej 25 L
6400 Sønderborg
Denmark

Telefon: +45 74436332
E-mail: pilz@pilz.dk

Pressecentrum

Telefon: +49 711 3409-158
E-mail: presse@pilz.de