Vælg venligst din placering på verdenskortet, for at komme direkte til den relevante Pilz landeside. Er det ikke muligt at vælge dit land, klik her: Globalt websted

Luk
Danmark | dansk

Stuttgart/Ostfildern, 3. jul. 2015

Staufer-medaljen i guld til Renate Pilz – Ministerpræsident Kretschmann: Et forbilledligt familiefirma, der skaber værdier ved selv at følge dem

Den 3.7.2015 fik Renate Pilz, administrerende direktør for firmaet Pilz GmbH & Co. KG, overrakt Staufer-medaljen i guld. Baden-Württembergs ministerpræsident Winfried Kretschmann overrakte medaljen ved en højtidelighed i Stuttgart. Staufer-medaljen er en særlig, personlig hæderspris, som ministerpræsidenten uddeler til personer, der har gjort noget særligt for delstaten Baden-Württemberg og dens befolkning.

Baden-Württemberg

delstatsministerium

Delstatsregeringens pressekontor

PRESSEMEDDELELSE
Nr. 131/2015 3. juli 2015

Download af tekst- og billedmaterialer kan ske direkte fra http://stm.baden-wuerttemberg.de/de/service/presse/pressemitteilungen/

 

Staufer-medalje i guld til Renate Pilz

Ministerpræsident Kretschmann: Et forbilledligt familiefirma, der skaber værdier ved selv at følge dem

"Ingen lov i verden stiller krav om, at en virksomhedskultur skal være som den, der er præget af Renate Pilz, hvor økonomiske resultater går hånd i hånd med menneskeligt fællesskab. En sådan kultur kræver forbilleder: Mennesker, der lever i og udstråler denne kultur, og som på den måde gør indtryk. Forbilleder som Renate Pilz", udtalte ministerpræsident Winfried Kretschmann, da han i fredag d. 3. juli 2015 i Stuttgart overrakte Staufer-medaljen i guld til Renate Pilz.

Efter sin mands, industrimanden Peter Pilz', tragiske død, stod Renate Pilz pludselig alene tilbage med to små børn. Hun havde ingen uddannelse og heller ingen tekniske eller økonomiske forkundskaber, og hun vidste slet ikke noget om automatiseringsteknik. "Ikke desto mindre valgte hun at gå mod sine nære venners råd og solgte ikke firmaet Pilz – som hun selv siger af pligtfølelse", fortalte ministerpræsidenten. Til at begynde med var Renate Pilz formand for firmaets bestyrelse, og i en årrække passede hun både sine børn og udnyttede tiden som intensive læreår, indtil hun i 1994 overtog ledelsen af virksomheden.

"Renate Pilz tog sin mands vision om at gøre firmaet, der i hans tid havde 200 medarbejdere, til en førende international spiller inden for teknologi, og gjorde den skridt for skridt og på imponerende vis til virkelighed", understregede Kretschmann. I dag har firmaet med hovedsæde i Ostfildern 1900 medarbejdere og 31 datterselskaber i hele verden. Og sidste år slog Pilz sin egen omsætningsrekord, og eksportandelen er steget til 70 procent. "Renate Pilz' firma er uden tvivl et mønstereksemplar blandt de mellemstore virksomheder i vores land: et innovativt firma, der er gået ud på verdensmarkederne, men som samtidig har dybe rødder lokalt", fremhævede ministerpræsident Kretschmann.

Omhu, præcision og stor kærlighed til detaljen er nødvendige for altid at holde sig det afgørende skridt foran konkurrenterne. Samtidig kan en velgennemtænkt detalje inden for en branche som sikkerhedsteknik i ekstreme tilfælde redde menneskeliv. "Ved et firmabesøg sidste år kunne jeg ved selvsyn konstatere, hvor kompleks f.eks. 'sikkerhed på fabrikken' er blevet i en tidsalder med digitalisering og det tyske fremskridtsprojekt Industrie 4.0", fortalte ministerpræsidenten. Man bruger blandt andet intelligente sensorer og andre løsninger for at forhindre, at menneske og maskine kommer i vejen for hinanden.

Men omhu og agtpågivenhed præger ikke kun omgangen med teknik i firmaet Pilz, det er mindst lige så vigtige faktorer, når firmaet plejer sit gode arbejdsmiljø. "Renate Pilz prøver altid at lytte til sine medarbejderes personlige problemer, da hun også gerne vil bevare det 'familiære' i familievirksomheden, selvom den er blevet en global spiller", fortsatte Kretschmann. "Pilz er et firma, der skaber værdier ved selv at følge dem."

Hos Pilz er forskning og udvikling samt uddannelse og videreuddannelse vigtig. Renate Pilz gjorde derfor også sin indflydelse gældende i den politiske diskussion om uddannelse, blandt andet via sit engagement i organisationen af katolske virksomhedsejere (BKU). "Som ejer af en international virksomhed påtager hun sig dog også helt konkret et ansvar, når det drejer sig om at forbedre uddannelsesmulighederne på verdensplan", fortalte Kretschmann. Efter et besøg i den sydlige del af Indien startede hun sammen med en indisk præst for eksempel et hjælpeprojekt, der skal give fattige børn fra de laveste kaster bedre adgang til uddannelse.

"Mod og iværksætterånd, flid og pligtfølelse, begejstring for teknik og innovation er noget af det, man finder hos Renate Pilz, ud over en stor familiefølelse, socialt ansvar og en solid forankring i den katolske tro", fortalte ministerpræsident Kretschmann.

Hvis du har spørgsmål til denne pressemeddelelse, kan du kontakte delstatsministeriet i Baden-Württemberg direkte på: Richard-Wagner-Straße 15 ∙ D-70184 Stuttgart ∙ Tlf. +49 (0) 711 2153 222 ∙ Fax +49 (0) 711 2153 480 ∙ pressestelle@stm.bwl.de
www.baden-wuerttemberg.de ∙ www.stm.baden-wuerttemberg.de

Kontaktoplysninger

Martin Kurth
Erhvervs- og fagpresse
Tyskland
Telefon: +49 711 3409-158
E-mail: m.kurth@pilz.de

Sabine Karrer
Fagpresse
Tyskland
Telefon: +49 711 3409-7009
E-mail: s.skaletz-karrer@pilz.de


Stephan Marban
Presse
Østrig
Telefon: +43 1 7986263-13
E-mail: s.marban@pilz.at


Manuela Bernasconi
Presse
Schweiz
Telefon: +41 62 88979-33
E-mail: m.bernasconi@pilz.ch

Contact

Pilz Skandinavien K/S Safe Automation
Ellegårdvej 25 L
6400 Sønderborg
Denmark

Telefon: +45 74436332
E-mail: pilz@pilz.dk

Pressecentrum

Telefon: +49 711 3409-158
E-mail: presse@pilz.de