Editorerne PAS STL og PAS IL – nu som LVL-sprog!

16/08/2012

Sammensmeltning af standard og sikkerhed: De EN/IEC-61131-3-sprog, som stilles til rådighed i PAS4000, klassificeres af TÜV SÜD som LVL-sprog.

I forbindelse med programmering af applikationssoftware har standard og sikkerhed tidligere i vidt omfang været to forskellige verdener. Et skift mellem de forskellige sprog og editorer medfører kompleksitet og øger engineering-omfanget. Sådan er det ikke med editorerne i automatiseringssystemet PSS 4000, for TÜV SÜD har klassificeret PAS4000-sprogene som Limited Variability Language (LVL).

EN/IEC-61131-3-sprog i PAS4000 nu Limited Variability Language

Programmører har i softwareplatformen PAS4000 editorerne PAS IL (Instruction List) og PAS STL (Structured Text) til rådighed. Disse EN/IEC 61131-3-sprog er nu for første gang i forbindelse med industriel automatisering klassificeret som LVL, hvilket bevirker, at kravene til oprettelse af sikkerhedsrelateret brugersoftware i henhold til brugsstandarder som EN/IEC 62061 og EN ISO 13849-1 er opfyldt. Programmøren kan således fortsat bruge sit vante programmeringssprog og anvende udtryksmåden og funktionerne i disse programmeringssprog. Og her skal han ikke løfte sin komplette udviklings- og valideringsproces op til det videnskabelige niveau i IEC 61508.

Konsekvenserne af bekræftelsen som LVL

Bekræftelsen som LVL gælder dog ikke uden begrænsninger. Ved hjælp af systembetingede varianter og begrænsninger i sprogomfanget er de "farligste" sprogkonstrukter fra det komplette EN/IEC-61131-3-kommandosæt fjernet. Systemet har desuden værktøjshjælp allerede under indtastning samt en guide til programmøren f.eks. til nøjagtig, typiseret anvendelse af konstanter og lignende.

Struktureret arbejde, overskuelige programmer og omfattende bibliotek

Den enkle kombination mellem STL, IL og den grafiske programeditor PASmulti muliggør struktureret arbejde, overskuelige programmer og et omfattende bibliotek til fail-safe- og standardmoduler. På denne måde kan andelen af genanvendelige løsninger øges, og engineering-processerne bliver betydeligt enklere.

Yderligere oplysninger:

Automatiseringssystemet PSS 4000