Fleksibel sikring af specialmaskiner

Før en ny montagecelle til støddæmpere skulle tages i brug hos en velrenommeret bilproducent, havde producenten af specialmaskiner HAHN Automation behov for et effektivt sikkerhedskoncept. Pilz, der har været samarbejdspartner gennem mange år, udviklede ud fra risikovurderingen en fleksibel løsning til sikring af montagecellen, der kan overføres til andre anlæg.

Fordi den ønskede sikkerhedsløsning til de automatiske montagemaskiner hos Hahn skulle være fleksibel og med mulighed for modulær udvidelse til lignende anlæg, faldt valget på den konfigurerbare, lille styring PNOZmulti 2 fra Pilz.

Et sikkerhedskoncept efter modulprincippet

Montagecellen fra Hahn Automation producerer støddæmpere i treholdsskift og 20-sekunders-takt. Et lysgitterpar sikrer de to indgrebsområder i kombination med den kodede, berøringsfrie sikkerhedsafbryder PSENcode fra Pilz, der anvendes til positionsforespørgsel.

Resultatet af den risikoanalyse, som Pilz udførte, var, at der skulle træffes egnede beskyttelsesforanstaltninger på montagecellen for de to områder, hvor der rækkes ind i cellen, samt for fem servicelemme. Fordi den ønskede sikkerhedsløsning skulle være fleksibel og med mulighed for modulær udvidelse til lignende anlæg, faldt valget på den konfigurerbare, lille styring PNOZmulti 2 fra Pilz. Med dens modulopbyggede hardwareplatform og en bred portefølje af udvidelsesmoduler overtager den sikkerheds- og overvågningsfunktionerne. Den lille styring er nem at betjene via PNOZmulti Configurator, og hele sikkerhedskonceptet er enkelt at implementere på en pc. Områderne, hvor man rækker ind, sikres af den kodede, berøringsfrie sikkerhedsafbryder PSENcode og et lysgitterpar. Til overvågning af beskyttelsesdørene anvendes ligeledes det berøringsfrie beskyttelsesdørssystem PSENslock. Denne effektive sikkerhedsløsning kan Hahn Automation fleksibelt overføre til fremtidige montageceller.

Her er en oversigt over fordelene:

  • Sikkerhedsløsningen er fleksibel og kan udvides med moduler
  • PNOZmulti 2 klarer alle ønskede funktioner med en modulopbygget hardwareplatform og en bred portefølje af udvidelsesmoduler
  • Løsningen bestående af styring, sikker sensorteknologi og decentral periferitilslutning opfylder selv de højeste sikkerhedskrav

Citat:

"Med Pilz har vi gennem mange år haft en partner i øjenhøjde, der pålideligt hjælper os med alle sikkerhedsemner. Vores medarbejdere inden for elektrisk engineering er ganske vist veluddannede, men aspekterne omkring standarden DIN EN 13849 er meget komplekse. Uanset hvilke spørgsmål det drejer sig om, når det gælder teknik, produkter og effektive løsninger har vi hos Pilz kompetente kontaktpersoner, der sammen med os skaber den bedst mulige kundeløsning"

Dirk Scherer, teamleder i afdelingen for elektrokonstruktion

Om HAHN Automation

Den internationale virksomhed HAHN Automation, som er en del af HAHN Group, har ca. 800 medarbejdere i 12 afdelinger fordelt over hele verden. Hahn Automation har i over 25 år udviklet effektive løsninger til især automatisering af montage- og testprocesser. Målbrancher er bil-, konsumvare- og elektronikindustrien samt medikoteknik.

Vores produkter i applikationen

Kontakt

Pilz Skandinavien K/S
Ellegårdvej 25 D
6400 Sønderborg
Denmark

Telefon: +45 74436332
E-mail: pilz@pilz.dk

Teknisk support

Telefon: +45 74436332
E-mail: support@pilz.dk

Var denne artikel nyttig?