Sikkerhedslysgitrene PSENopt II – anden generation

Det robuste sikkerhedslysgitter

Sikkerhedslysgitrene PSENopt II med spejlsøjle

Anden generation af sikkerhedslysgitrene, PSENopt II, anvendes til sikkert indgreb i produktionsprocessen og sørger afhængigt af behov for beskyttelse af fingre, hænder og krop. De første type 3-sikkerhedslysgitre er specielt konstrueret til applikationer op til PL d i overensstemmelse med EN/IEC 61496-1/-2. Derudover findes der type 4-lysgitre til applikationer op til PL e i overensstemmelse med EN/IEC 61496-1/-2.

Takket være deres store robusthed beskytter PSENopt II-sensorerne mod stød, kollision og vibrationer og er derfor egnede til brug i barske industrimiljøer. Ved hjælp af LED'erne kan operatøren se de væsentlige årsager og systemdefekter, som er skyld i maskinstoppet. På denne måde reduceres stilstandsperioderne.

Sikkerhedslysgitrene fås i længder fra 150 mm til 1800 mm . Kombineret med de sikre, små styringer PNOZmulti 2 får du en sikker, komplet løsning fra én og samme leverandør. I det grafiske softwareværktøj PNOZmulti Configurator vælger du lysgittermodulet og konfigurerer dermed din individuelle sikkerhedslysgitter-applikation med få klik.

Yderligere oplysninger om EN/IEC 61496-1/-2

NYHED: Verdens første UL-certificerede type 3-sikkerhedslysgitter PSENopt II

Type 3-sikkerhedslysgitrene i overensstemmelse med EN/IEC 61496-1/-2 er konstrueret specielt til applikationer op til PL d. Og har som verdens første type 3-sikkerhedslysgitter fået UL-certifikatet! På denne måde kan du være sikker på, at du ved at bruge PSENopt II træffer den rigtige beslutning om beskyttelse af dine medarbejdere og din maskine – globalt! Vi har haft et virkeligt vellykket samarbejde med UL International Germany.

Hvorfor UL-certificering?

I takt med globaliseringen bliver sikker, problemfri introduktion af nye produkter på verdensmarkedet hele tiden vigtigere. Produktansvarslovgivningen i USA er meget strengere end f.eks. i Europa eller Asien. UL-certificerede enheder opfylder de nationale sikkerhedsstandarder i USA og Canada. Certificeringsprocessen i overensstemmelse med nordamerikanske standarder for elektrotekniske produkter forenkler adgangen til markedet utroligt meget. Intet står i så fald i vejen for anvendelse i USA og Canada. Den lokale idrifttagning går hurtigere. Det nyder især maskinproducenter, som eksporterer til disse markeder, godt af.

En komplet løsning fra ét og samme firma

Sammen med den sikre styringsteknik fra Pilz giver PSENopt II en sikker og økonomisk, komplet løsning til dit anlæg. Fleksibel anvendelse, hurtig installation, ingen dødzoner og stødbestandighed på 50 g gør PSENopt II perfekt til brug i den hårde industrihverdag.
Med deres 5-polede tilslutning kan de tilsluttes direkte til de decentrale moduler PDP67. Tilbehør i høj kvalitet som beskyttelsespæle, spejlsøjler og PSENopt II lockout garanterer problemfri anvendelse.

Tildelingen af verdens første UL-certifikat fandt sted i juli hos Pilz i Ostfildern, Tyskland – PSENopt II-sikkerhedslysgitrene sørger for sikkerhed.

Dine fordele ved anvendelse

  • Certificeret sikkerhed: Type 3-sikkerhedslysgitter til applikationer op til PL d i overensstemmelse med EN / IEC 61496 med UL- og TÜV-certifikat
  • Til beskyttelse af fingre, hænder og krop, fås både til type 3- og type 4-sikkerhedslysgitre
  • Brugervenlig diagnose via LED'er til reduktion af stilstandsperioder

Sikkerhedslysgitre til beskyttelse af fingre, hænder og krop – fordelene

  • Stor robusthed, der beskytter mod stød, kollision og vibrationer
  • Brugervenlig diagnose via LED'er til reduktion af stilstandsperioder
  • Hurtig og enkel montering, installation og idrifttagning
  • Kodning giver en større fleksibilitet ved opsætning af lysgittersensorerne
  • Sikring af flere sider ved et farligt sted med PSENopt II-spejlsøjler
  • En justerbar bund giver ekstra beskyttelse mod kraftig mekanisk påvirkning og gør det muligt at indstille spejlsøjlerne i tilfælde af ujævne underlag
  • Én komplet løsning fra samme leverandør: Rentabel, komplet løsning med de konfigurerbare styringssystemer PNOZmulti 2 samt omfattende tilbehør

Egenskaber for sikkerhedslysgitre

Nærbillede af sikkerhedslysgitret PSENopt II
  • I overensstemmelse med og godkendt i henhold til EN/IEC 61508 og EN/IEC 61496-1/-2
  • Kan anvendes i applikationer indtil PL d / PL e i henhold til EN ISO 13849-1 og SIL CL 2 / SIL CL 3 i henhold til EN/IEC 62061
  • Sikkerhed for beskyttelse af fingre, hænder og krop
  • Længder fra 150 mm til 1800 mm
  • Robusthed på 50 g
  • Uden dødzoner
  • Integreret kodning
  • Komplet løsning med PDP67 (stik og tilslutning er kompatible), PNOZmulti 2, PNOZ X2.8P, PNOZ s3

Anvendelsesområder for lysgitrene PSENopt II

Beskyt dine medarbejdere og dit produktionsmateriel med sikkerhedslysgitrene PSENopt II! Lysgitrene beskytter de farlige områder ved hjælp af en usynlig beskyttelseszone af infrarøde lysstråler. Når den infrarøde lysstråle afbrydes, udløses der straks en sikker frakoblingskommando.

PSENopt II-sikkerhedslysgitre er i industrien især velegnede til manuelle arbejdspladser, adgangssikring, tilførsel/bortskaffelse af materiale eller materialehåndtering ved siden af robotter.
Få mere at vide om sikkerhedslysgitrenes mange anvendelsesområder!

Anvendelsesområder for PSENopt II-sikkerhedslysgitre

PSENopt II-spejlsøjle til flersidig sikring af farlige steder

Kombiner dine sikkerhedslysgitre med PSENopt II-spejlsøjlerne, så du sikrer flere sider af en farezone. Overvåg op til tre adgangssider med kun et lysgitterpar og to spejlsøjler! På denne måde sparer du plads, omkostninger og besværet med ledningsføring. Spejlsøjlerne består af en beskyttelsessøjle og et integreret spejl. De kan anvendes sammen med alle vores lysgittersensorer af typen PSENopt og PSENopt II.
PSENopt II adjustable base unit giver som ekstra tilbehør yderligere beskyttelse mod kraftig, mekanisk påvirkning. De er også særdeles velegnede, når spejlsøjlerne skal monteres på ujævne underlag.

Beskyt dine lysgitre PSENopt II mod skader – med PSENopt II-beskyttelsespælene

Sikkerhedslysgitrene PSENopt II – beskyttelsespæle

Med beskyttelsespælene PSENopt II protective column beskytter du dine lysgitre optimalt mod skader, som f.eks. kan opstå ved kollisioner.

Derudover kan beskyttelsespælene også bruges til udendørs montering af lysgitrene. Hvis du skal foretage montering på ujævne underlag, kan du bruge beskyttelsespælene sammen med enheden PSENopt II adjustable base unit.

Tilbehør til lysgitrene PSENopt II til forhindring af genstart

PSENopt II lockout

Med vores tilbehør PSENopt II lockout til lysgitterserien PSENopt II forhindrer du, at maskinen genstarter. Det er f.eks. nødvendigt ved udførelse af vedligeholdelsesarbejde i farezonen. PSENopt II lockout består af en montageenhed til montering på siden af lysgitret samt en svingarm. Hvis farezonen betrædes, kan svingarmen klappes hen foran lysgitrets synsfelt og udstyres med en lås. Lysgitret har dermed ikke længere noget frit synsfelt, og genstarten forhindres.

Sammenlignet med tidligere kunne genstarten kun forhindres med ekstra sikkerhedssensorer i farezonen eller visuel inspektion, dvs. ved at se direkte ind i farezonen. Med PSENopt II lockout får du en sikker løsning og slipper samtidig for ekstra udgifter til flere sikkerhedssensorer.

Integreret kodning ved alle PSENopt II-sikkerhedslysgitre

Sikkerhedslysgitrene PSENopt II i brug

Nu er der ingen grænser for den rumlige placering af sikkerhedslysgitrene. Ved hjælp af kodning forstyrrer lysgittersensorerne ikke længere hinanden, selvom de sidder tæt på hinanden. Dette gælder især, hvis det første lysgitterpars sendeenhed sender stråler hen mod det andet lysgitterpars modtageenhed. Hvis det er tilfældet, konfigurerer du blot lysgitterparrene med forskellige strålekoder! Du kan vælge mellem: "Kode A", "Kode B" og "ikke kodet". Kodningen er integreret i alle PSENopt II-lysgitre.

Sikkerhedslysgitrenes anvendelse inden for forskellige brancher

Vores produktprogram: Sikkerhedslysgitrene PSENopt II

Basis-lysgitre af type 3, kropsbeskyttelse

Basis-lysgitrene PSENopt II, type 3 er egnede til kropsbeskyttelse i overensstemmelse med EN/IEC 61496-1.

Tilbehør til lysgitrene PSENopt II

Tilpasset perfekt til lysbommene PSENopt II: Kompatibelt tilbehør til hurtig og enkel montering.

Basis-lysgitre af type 4, kropsbeskyttelse

Basis-lysgitrene PSENopt II, type 4 er egnede til kropsbeskyttelse i henhold til EN/IEC 61496-1/-2.

Basis-lysgitre af type 3, håndbeskyttelse

Basis-lysgitrene PSENopt II, type 3 er egnede til håndbeskyttelse i henhold til EN/IEC 61496-1.

Basis-lysgitre af type 4, håndbeskyttelse

Basis-lysgitrene PSENopt II, type 4 er egnede til håndbeskyttelse i henhold til EN/IEC 61496-1/-2.

Basis-lysgitre af type 4, fingerbeskyttelse

Basis-lysgitrene PSENopt II, type 4 er egnede til fingerbeskyttelse i henhold til EN/IEC 61496-1.

Basis-lysgitre af type 3, fingerbeskyttelse

Basis-lysgitrene PSENopt II, type 3, fingerbeskyttelse Standard-lysgitrene PSENopt II, type 3 er egnede til fingerbeskyttelse i henhold til EN/IEC 61496-1.

Tilslutningsteknik

Med de mange kompatible kabler får du mulighed for mange udvidede funktioner. Vælg her den løsning, der passer til dig.

Passende ledninger og stikforbindelser
Kontakt

Pilz Skandinavien K/S
Ellegårdvej 25 D
6400 Sønderborg
Denmark

Telefon: +45 74436332
E-mail: pilz@pilz.dk

Teknisk support

Telefon: +45 74436332
E-mail: support@pilz.dk