Pilz ansætter salgschef i Finland

14/09/2011

Timo Koskinen

Timo Koskinen er ansat som salgschef hos Pilz Skandinavien med ansvaret for salgsaktiviteterne i Finland.

Pilz Skandinavien, med hovedkontor i Sønderborg, Danmark, har netop ansat Timo Koskinen i en nyoprettet stilling som salgschef for Finland.

Timo er 41 år gammel, uddannet civilingeniør, og har mere end 15 års erfaring med salg og marketing inden for el- og automationsindustrien.

Timo får med base i Helsinki ansvaret for at udvikle Pilz’ aktiviteter på det finske marked.

Pilz, der er en af markedslederne inden for salg af komponenter, konsulent- og serviceydelser til automationsindustrien med fokus på maskinsikkerhed, er inde i en positiv udvikling og udvider pt. aktiviteterne i alle de nordiske lande.