Danmark | dansk

17. nov. 2017

Verdensnyheder på SPS IPC Drives 2017

Pilz præsenterer brancheløsninger, produktnyheder og serviceydelser til din komplette automatiseringsløsning på SPS IPC Drives under mottoet "Sikkerhed i alle dimensioner". Med til verdensnyhederne hører sikkerhedstrædemåtten PSENmat med placeringsregistrering samt styringen PSS67 PLC, den første sikre PLC-styring med kapslingsklasse IP67.

Dynamisk sensorteknologi giver større produktivitet og bedre ergonomi

Et af årets højdepunkter er den nye sikkerhedstrædemåtte PSENmat, der med den integrerede placeringsregistrering muliggør nye maskinkoncepter. F.eks. kan operatøren have begge hænder fri under arbejdet, fordi sikkerhedstrædemåtten har integrerede, virtuelle afbrydere i de markerede måtteområder. På denne måde kombinerer PSENmat den sikre arealovervågning med betjening af maskiner og anlæg – i kun én sensor!

Den nye sikkerheds-laserscanner PSENscan er velegnet til todimensionel arealovervågning. Med PSENscan sikrer du ikke kun adgangen til det farlige område, men også til det bagvedliggende område. Så længe der befinder sig personer i farezonen, forhindres utilsigtet genstart af maskinen. Du kan sikre førerløse transportsystemer (FTS) komplet med kun to sikkerheds-laserscannere! 2D-laserscannerne registrerer objekter på køretøjets kørevej og nedbremser FTS-systemet i rette tid.

PSS67 PLC: Automatisering uden for kontaktskabet

Med IP67-styringen PSS67 PLC præsenterer Pilz den første sikre PLC-styring med kapslingsklasse IP67. Den er med sin komplet indstøbte modulelektronik mekanisk meget robust og kan monteres direkte på maskinen. Dermed reducerer man ikke kun arbejdet med ledningsføring i forhold til systemer, der er baseret på kontaktskabe, men modulopbyggede anlæg kan også implementeres mere fleksibelt.

Besøg Pilz på SPS 2017!

Vi præsenterer denne og mange andre nyheder inden for sensorteknologi, styrings- og drevteknik samt software og serviceydelser i Nürnberg fra den 28. til den 30.11.2017.

Er du blevet nysgerrig? Så besøg os i hal 9 på stand 370. Vi glæder os til at se dig!

Yderligere oplysninger:

Nyheder
Kontakt

Pilz Skandinavien K/S
Ellegårdvej 25 D
6400 Sønderborg
Denmark

Telefon: +45 74436332
E-mail: pilz@pilz.dk