Få fordel af ombygning til sikker servodrevsteknik

11/07/2016

Servodrev fra Pilz til presser

Find ud af, hvorfor Schunk Hoffmann Carbon Technology bruger servodrev fra Pilz.

Schunk Hoffmann Carbon Technology er en førende producent af starter- og brændstofpumpekul til bilindustrien. Virksomheden havde hele tiden problemer efter omstilling fra en hydraulisk til en elektrisk servo-spiral-presse. Kortslutningerne på printpladen i den drevregulator, der blev anvendt dengang, kunne tilsyneladende ikke holde til kulstøvet.  


Enkel – kan integreres i alle miljøer

Løsningen var servoforstærkeren PMCprotego D, der også giver pålidelig drift i miljøer med kulstøv – takket være printpladens specialbelægning. Integrationen af fremmede motorer er ikke noget problem for servoforstærkerne. De kan arbejde med næsten alle signalgivere på markedet. "Ombygningen af den første presse til den nye drevregulator har fungeret upåklageligt", husker Dietmar Loidl. "Motoren blev indstillet på utroligt kort tid, så det var tydeligvis noget, Pilz-eksperterne var vant til."


Sikker – Safe Motion PL e med alle former for feedback

Via et indstikbart, individuelt konfigurerbart sikkerhedskort kan alle relevante sikkerhedsfunktioner integreres i servoforstærkerne. I eksemplet: STO, SS1, SS2, SOS og SLS iht. IEC 61800-5-2. Sikkerhedsfunktionerne kan implementeres problemfrit og uafhængigt af signalgivertype.


Energieffektiv – takket være Safe Motion-funktioner

Pilz udviklede en nødstop-rampe til denne applikation. Den gør det muligt selv ved det maksimale omdrejningstal på 1.400 o/min at bremse motoren ned til nul i løbet af 50 ms. Dermed lykkedes det at opfylde ønsket fra Schunk Hoffmann om at bremse pressen hurtigt og sikkert – på trods af høje takttal. Lagringen og genanvendelsen af bremseenergien reducerer takket være energilagringen maskinens spidsstrømsbehov betydeligt.


Yderligere oplysninger:

Safe Motion-løsning