Smart foldning med PSENslock og PNOZmulti 2

Papkasser i oprejsningsanlæg

Wächter Packautomatik udvikler og bygger skræddersyede emballageløsninger. En af dem er det effektive oprejsningsanlæg Tablomat LE, der effektivt fremstiller op til 30 yderemballager i minuttet. Ved hjælp af den berøringsfrie beskyttelsesdørssensor PSENslock og sikkerhedsstyringen PNOZmulti 2 fra Pilz er betjeningskonceptet nu mere fleksibelt, og hurtige formatskift kan let implementeres. I emballageindustrien er fleksibilitet og effektivitet uundværlig, især i end-of-line-processer.

Større fleksibilitet ved betjening og drift!

Ved udvikling af oprejsningsanlægget Tablomat LE er der derfor integreret et nyt, fremtidssikret automatiserings- og sikkerhedskoncept. Kravet er, at sensorernes diagnosedata skal stå til rådighed for maskinens styring i realtid, således at operatøren af anlægget bevarer det fulde overblik over maskinens status. I maskinens fire beskyttelsesdøre anvendes det berøringsfrie beskyttelsesdørssystem PSENslock. Det overtager den sikre stillingsovervågning og procestvangskobling. Sikkerhedsstyringen PNOZmulti 2 overvåger beskyttelsesdørene samt den installerede nødstopknap og sørger for udveksling af diagnosedata med PLC'en via feltbusmodulet. Med denne effektive løsning kan der implementeres hurtige formatskift samt en hurtig og ukompliceret tilpasning af sensorer og aktuatorer.

Beskyttelsesdørssensoren PSENslock

Sammen med Pilz har vi med Tablomat LE opnået alle mål, som vi har sat os: Bakkerejseren overbeviser med en slank og overskuelig ledningsføring og kan på minimal tid omstilles til nye opgaver. Anlægget arbejder nærmest fejlfrit, og operatøren har altid et omfattende overblik over maskinens aktuelle status.

Jürgen Schulte, produktionsleder hos Wächter Packautomatik GmbH & Co. KG

Løsningens fordele:

  • En mere effektiv diagnose reducerer stilstandsperioderne: Operatøren af anlægget har altid komplet overblik over maskinens status
  • Det behovstilpassede, transparente automatiseringskoncept øger sikkerheden
  • Den tid, anlægget er til rådighed, øges ved hjælp af større fleksibilitet: Maskinen omstilles på kortest mulig tid til nye opgaver

Om Wächter

Wächter Packautomatik logo

Wächter har med ca. 200 medarbejdere i over 43 år især planlagt, konstrueret og bygget specialmaskiner til emballageteknik. Med til ydelserne hører også ombygning af eksisterende samt retrofit af ældre maskiner. Wächter har skabt sig et navn på verdensplan inden for fødevare-, drikkevare- og gulvindustrien.

Produkterne i applikationen:

Kontakt

Pilz Skandinavien K/S
Ellegårdvej 25 D
6400 Sønderborg
Denmark

Telefon: +45 74436332
E-mail: pilz@pilz.dk

Teknisk support

Telefon: +45 74436332
E-mail: support@pilz.dk

Var denne artikel nyttig?