Lysgitter i magisk anvendelse – så er scenen klar!

For at Ehrlich Brothers' illusion bliver perfekt, gøres der ud over de to kunstneres professionalisme også brug af omfattende scene- og eventteknik. Og her spiller sikkerheden en stor rolle

Ehrlich Brothers fortryller jævnligt publikum med fascinerende illusioner i deres shows. Samtidig skal samspillet mellem trylleri og teknik fungere problemfrit i alle processer og altid sikkert. I aktivitetsområdet har de fleksible lysgitre PSENopt II type 3 fra Pilz overtaget den tekniske styring for at overvåge kameraet, der kører langs scenekanten.

Sikker adgang til området under scenen

Kameraet er anbragt på en slæde, der i det nederste sceneområde krydser adgangen til området under scenen med høj hastighed. Tidligere advarede blitzlys mod, at slide-kameraet nærmede sig. Dette koncept skulle optimeres for at øge sceneteknikernes sikkerhed og udelukke manipulation. I dag sikrer lysgitrene PSENopt II type 3 med håndopløsning fra Pilz dette farlige område. Hvis en person rækker eller går ind i det første lysgitterpar, mens kameraet kører, standses kameraslæden straks. Først, når personen passerer det næste lysgitter, kvitteres området automatisk og frigives igen til slide-kameraet. Med denne tilpasning kan Ehrlich Brothers ubekymret koncentrere sig om dramaturgien i deres show – og opnå den perfekte illusion.

Lysgitret PSENopt II type 3 overvåger adgangen til det farlige område og sørger for, at kameraslæden ikke bevæger sig, hvis der utilsigtet eller bevidst rækkes ind i dette område.

Her er en oversigt over fordelene:

  • Lysgitret PSENopt II type 3 egner sig til applikationer op til PL d
  • Lysgitrenes hurtige reaktionstid sørger for så små afstande som muligt til det farlige område
  • Pålidelig sikkerhed også ved regelmæssig opbygning og nedtagning af sceneteknikken

Om Ehrlich Entertainment GmbH & Co.KG

Tryllekunstnerne "Ehrlich Brothers" er en del af Ehrlich Entertainment GmbH & Co. KG, der blev grundlagt i 2005. Virksomheden med hjemsted i Bünde ved Bielefeld i Tyskland tager sig af organiseringen af tryllekunsternes turnevirksomhed og den problemfrie afvikling af deres optrædener.

"I vores branche satser vi på direkte forbindelser, hurtige beslutningsgange og pålidelig service. Pilz overbeviste os om, at vi havde valgt den rigtige partner, med et førsteklasses produkt og en løsning, der var tilpasset vores behov"

Jannik Trödtmann, produktionsleder

Produktet i applikationen:

Kontakt

Pilz Skandinavien K/S
Ellegårdvej 25 D
6400 Sønderborg
Denmark

Telefon: +45 74436332
E-mail: pilz@pilz.dk

Teknisk support

Telefon: +45 74436332
E-mail: support@pilz.dk

Var denne artikel nyttig?