Generisk styring til forskellige sporskiftetyper

VT Verkehrs- und Industrietechnik AG (VT AG) fra Schweiz, ekspert i spor- og sporskifteopbygning, havde fået til opgave at udskifte den centrale styring og overvågning for otte forskellige typer af sporskifter. Sammen med Pilz blev der udviklet en generisk løsning baseret på automatiseringssystemet PSS 4000-R til jernbaneapplikationer. Resultatet er en central styring til alle sporskiftetyper.

En flytbar styringsløsning

Forkert indstillede sporskifter kan hurtigt føre til driftsforstyrrelser. Derfor var det yderst vigtigt for operatørerne af Dolderbahn og Rigi Bahnen AG at få sporskiftestyringen op på det aktuelle tekniske niveau, så de gældende CENELEC-standarder kunne opfyldes. En af udfordringerne var de tre forskellige typer af de i alt otte sporskifter, som indtil da var blevet styret forskelligt. VT AG og Pilz udarbejdede sammen en generisk løsning: Nu anvendes automatiseringssystemet PSS 4000-R med de passende I/O-moduler i styreskabet ved siden af sporene til den centrale styring og overvågning af sporskifterne. Fordelen ved denne generiske styringsløsning er, at den kun skal certificeres én gang og dermed fremover kan overføres til andre sporskiftetyper. På denne måde sørger den innovative retrofit for problemfri afvikling af driften.

Her er en oversigt over fordelene:

  • Automatiseringssystemet PSS 4000-R er modulopbygget og egner sig til digitale styrings- og retrofit-opgaver
  • Styringsløsningen skal kun certificeres én gang
  • Pilz tilbyder altomfattende service – lige fra softwareudvikling over validering og idrifttagning til dokumentation
Automatiseringssystemet PSS 4000-R

"Vi vil i fremtiden ikke give afkald på hverken den faglige kompetence eller den udprægede viden om standarder og den behagelige personlige kontakt med Pilz"

Daniel Rufener, projektleder hos VT AG

Om VT Verkehrs- und Industrietechnik AG (VT AG)

VT Verkehrs- und Industrietechnik AG med hjemsted i Neuenhof i Schweiz blev grundlagt i 1998. Den schweiziske virksomhed tilbyder et bredt udvalg af serviceydelser samt den passende service inden for områderne banelegemer, sikring og depot for industriens, jernbaners og nærtrafikkens komplette infrastruktur. VT AG tilbyder en altomfattende serviceportefølje inden for skinnetrafik lige fra montering af spor og sporskifter til fremstilling af løfteanlæg til vedligeholdelse af tog.

Produktet i applikationen:

Kontakt

Pilz Skandinavien K/S
Ellegårdvej 25 D
6400 Sønderborg
Denmark

Telefon: +45 74436332
E-mail: pilz@pilz.dk

Teknisk support

Telefon: +45 74436332
E-mail: support@pilz.dk

Var denne artikel nyttig?