Større effektivitet i chips-produktionslinje

For at øge deres produktionslinjers effektivitet og dermed optimere deres processer besluttede den belgiske snack food-producent – og en af de førende på markedet for tex mex-produkter – Poco Loco sig for at modernisere deres anlæg. Hos Poco Loco anvendes den konfigurerbare, lille styring PNOZmulti 2 og det passende softwareværktøj PNOZmulti Configurator som en effektiv og samtidig sikker løsning.

Hurtigere analyse er lig med kortere stilstandsperioder!

Produktionen af snackprodukter kræver et netværksforbundet produktionsforløb med mange dele. Delanlæggene blev før betragtet som enkeltstående enheder med deres egne nødfrakoblingsstrømkredse. Det krævede derfor meget tid at afhjælpe fejl, hvilket stoppede en stor del af produktionen.
Pilz udviklede et koncept for at optimere disse processer. Den konfigurerbare, lille styring PNOZmulti 2, som anvendes nu, sørger for, at fejl lokaliseres direkte på displayet og kan afhjælpes straks. Alle sikkerhedsfunktioner kan samtidig konfigureres helt enkelt via PNOZmulti Configurator. I dag stopper man i tilfælde af fejl kun enkelte produktionsafsnit, mens resten af produktionen effektivt kan fortsætte. Med disse tilpasninger kunne Poco Loco sikre sin produktion på effektiv vis: Stilstandsperioderne er nu væsentligt kortere.

Her er en oversigt over fordelene:

  • Forskellige brugerniveauer og registrering af alle ændringer giver en god sporbarhed og beskytter dermed også mod manipulation
  • Nem og intuitiv betjening ved hjælp af PNOZmulti Configurator – kan også anvendes af tekniske medarbejdere
  • Pilz hjælper sine kunder med mange års ekspertise og effektive kurser

Den belgiske snack food-producent Poco Loco, som er en del af Paulig Group, har specialiseret sig i produktion af forskellige tex mex-produkter af høj kvalitet. Virksomheden med hovedafdeling i Roeselare eksporterer sine produkter til hele verden og er i Europa en af de førende inden for deres branche.

At vi besluttede os for PNOZmulti 2 som selvstændig styring til sikkerheden og samtidig bruger den som overordnet maskinstyring, skyldes også konfigurationsværktøjet, som er nemt at betjene.

Maarten Dedeurwaerder, projektingeniør
Kontakt

Pilz Skandinavien K/S
Ellegårdvej 25 D
6400 Sønderborg
Denmark

Telefon: +45 74436332
E-mail: pilz@pilz.dk

Teknisk support

Telefon: +45 74436332
E-mail: support@pilz.dk

Var denne artikel nyttig?