Lovgivning og standarder i Asien

I Asien er antallet af retligt bindende forskrifter for udformning af sikre maskiner ikke ret højt. På grund af den hurtige industrielle vækst stiger efterspørgslen efter maskinsikkerhedskomponenter dog også her. Dette skyldes ikke mindst forskellige certificeringsprocesser samt arbejdssikkerheds- og sundhedslove, som definerer passende beskyttelsesforanstaltninger og minimumstandarder.

Rusland og SNG har allerede i nogle år implementeret TR CU-certificeringen (Technical Regulations of the Customs Union). Det vil sige, at tekniske enheder, der er omfattet af et særligt produktkatalog, skal gennemgå en bestemt certificeringsproces.

Maskiner samt deres tekniske tilbehør underkastes f.eks. en typeafprøvning, der foretages af et europæisk prøvningsinstitut ("notified body"). Denne prøvning anerkendes som regel af et lokalt, russisk godkendelsesorgan.

Kina har indført den såkaldte CCC-certificering. Ligesom i Rusland er der her certificeringspligt for tekniske produkter, som skal udføres af et nationalt prøvningsinstitut.

Derudover inspiceres produktionsstederne. Hvis en teknisk enhed falder ind under området, som dækkes af produktkataloget, der er underinddelt i 19 kategorier, er der certificeringspligt.

I modsat fald skal der medfølge en form for "billigelseserklæring" fra et nationalt prøvningsinstitut.

Den japanske arbejdssikkerheds- og sundhedslov fastlægger, at farlige maskiner og maskiner, som anvendes i farlige miljøer, skal være udstyret med passende beskyttelsesforanstaltninger, der er fastlagt af det nationale ministerium. Dette omfatter f.eks. maskiner til bearbejdning af gummi, presser, anordninger til beskyttelse mod overbelastning til kraner, savemaskiner til træbearbejdning og elektriske komponenter i eksplosionsfarlige atmosfærer. Til nogle maskiner kræves der en tilladelse fra det nationale ministerium, før maskinerne må fremstilles eller anvendes. Kedler, kraner, trykbærende udstyr og elevatorer er omfattet af denne kategori.

Driftssikkerhedsforordningen kræver som "Best Effort", at maskinproducenten stiller informationer om risici ved anvendelse af maskinen til rådighed, og at alle arbejdsgivere/maskinbrugere foretager en risikovurdering.

Japanese Industrial Safety & Health Association (JISHA) understøtter især indførelse af risikovurderinger og systemer til styring af arbejdssikkerhed i Japan. I henhold til japansk lovgivning skal alle arbejdsgivere/maskinbrugere sørge for, at der findes driftssikkerhedsforanstaltninger. Medarbejderne har pligt til at understøtte deres arbejdsgiver i passende foranstaltninger.

Risikovurderingens metodik er angivet i japanske standarder (Japanese Industrial Standards, JIS), som er harmoniseret med internationale standarder. Selvom risikovurderingen er obligatorisk ved anvendelse af bestemte kemiske stoffer, kræves den for øjeblikket ikke i andre brancher.