REACH

Den 1. juni 2007 trådte forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering, godkendelse og begrænsning af kemiske stoffer (forkortet: "REACH") i kraft.

Hvad forstår man ved REACH?

REACH står for Registration, Evaluation, Authorisation and Restriction of Chemicals, dvs. for registrering, vurdering, godkendelse og begrænsning af kemikalier. Med REACH-forordningen forenkles og harmoniseres den hidtidige kemikalielov i hele EU. Forordningen regulerer håndteringen af kemikalier samt kemikalieholdige formuleringer og produkter, uanset om de er farlige eller ej. Dermed er producenter og importører ansvarlige for deres kemikaliers sikkerhed og skal stille de nødvendige data, f.eks. sikkerhedsdatablade, til rådighed og få registreret deres produkter. På denne måde ønsker man at sikre, at alle kemikalier og formuleringer er sikre at anvende og ikke skader downstream-brugerne, konsumenterne eller miljøet.

Hvad gælder for Pilz?

Som førende producent af produkter til sikker automation er det en udfordring for Pilz GmbH & Co. KG at holde sine produkters miljøpåvirkninger på så lavt et niveau som muligt gennem hele deres livscyklus, lige fra fremstilling til bortskaffelse.

Da Pilz GmbH & Co. KG hverken producerer kemikalier eller formuleringer, er de i henhold til REACH "downstream-brugere". Pilz arbejder tæt sammen med sine leverandører og deltager i en omfattende udveksling af erfaringer for at gennemføre anvendelsen af indkøbte kemikalier og formuleringer på så sikker og miljøvenlig en måde som muligt. Ved nøje at følge de sikkerhedsdatablade, som leverandørerne stiller til rådighed, sikres det, at man ikke kun opfylder kravene til arbejdssikkerhed og miljøbeskyttelse, men også at der opstår så små belastninger for menneske og miljø som muligt.

Til gengæld får vores kunder alle informationer fra os. Det er en garanti for, at vores produkter anvendes på en sikker og miljøvenlig måde.

 

Kontakt

Pilz Skandinavien K/S
Ellegårdvej 25 D
6400 Sønderborg
Denmark

Telefon: +45 74436332
E-mail: pilz@pilz.dk

Teknisk support

Telefon: +45 74436332
E-mail: support@pilz.dk

Var denne artikel nyttig?