Danmark | dansk

Driftssikkerhed

Med hvilke tidsintervaller skal berøringsløst beskyttelsesudstyr kontrolleres?

Kontrolfristerne/-intervallerne for berøringsløst beskyttelsesudstyr skal fastlægges af den driftsansvarlige inden for rammerne af den af ham udførte risikovurdering i henhold til den tyske driftssikkerhedsforordning (BetrSichV). Ved første idrifttagning, reparation, montage og usædvanlige anledninger (f.eks. flytning) skal en kompetent person udføre en kontrol.

Ved fastlæggelsen af kontrolfristerne skal man være opmærksom på, om arbejdsudstyret (det berøringsløse beskyttelsesudstyr) er udsat for påvirkninger, der fremkalder skader, som kan forringe sikkerheden. Derudover påvirker følgende kriterier kontrolfristen:

  • Det berøringsløse beskyttelsesudstyrs anvendelsesforhold (anvendelsestid pr. dag, belastning)
  • Producentanvisninger
  • Erfaring med arbejdsudstyrets (det berøringsløse beskyttelsesudstyrs) "driftsforstyrrelsesmønster"
  • Ulykkeshistorik eller akkumulation af mangler på sammenligneligt arbejdsudstyr

Såfremt kontrolfristerne ikke er reguleret på anden måde, f.eks. med særlige tekniske regler e.l., anbefales en kontrolfrist for hvert berøringsløst beskyttelsesudstyr på 1x/år. Afhængigt af maskinens/anlæggets anvendelse og "farlighed" kan kontrolintervallet afkortes til 1x/6 måneder.

 

Kontakt

Pilz Skandinavien K/S
Ellegårdvej 25 D
6400 Sønderborg
Denmark

Telefon: +45 74436332
E-mail: pilz@pilz.dk

Teknisk support

Telefon: +45 74436332
E-mail: pilz@pilz.dk