Ostfildern, 14. jan. 2021

Digital forretningsmodel for automatiseringskomponenter som endnu en milepæl på vejen til Industri 4.0 – sikkerhed i batch-størrelse 1

Industri 4.0 omfatter langt mere end blot optimering af eksisterende processer: Automatiseringsvirksomheden Pilz har udfærdiget et komplet, digitalt koncept for sit nyeste, modulopbyggede sikkerhedsrelæ myPNOZ – lige fra bestilling til idrifttagning. En milepæl når det gælder digitalisering i industrien: Med myPNOZ kan Pilz tilbyde sikre løsninger, som fremstilles individuelt i batch-størrelse 1 ud fra kundespecifikke krav.

Sikkerhedsrelæer anvendes på maskiner til sikker overvågning af funktioner som nødstop og tohåndsbetjening på presser. Det nye sikkerhedsrelæ myPNOZ fra automatiseringsvirksomheden Pilz, der i 1987 introducerede verdens første sikkerhedsrelæ på markedet, giver millioner af muligheder for modulers opbygning og konfiguration med forskellige modulklasser.
Pilz har skabt et komplet, digitalt grundlag for sit nyeste produkt for i det hele taget at kunne tilbyde denne form for skræddersyet sikkerhed. Målet er sammen med kunden at fremstille dennes helt individuelle automatiseringsprodukt.

Utallige muligheder, ét produkt
I første trin laver brugeren webbaseret et overblik over sine behov med det tilhørende onlineværktøj myPNOZ Creator. I myPNOZ Creator sammensætter brugeren, dvs. kunden, sin behovstilpassede, komplette løsning ud fra mange forskellige muligheder. Brugeren får et skræddersyet produkt: Logikken for sikkerhedsfunktionernes tilknytning er allerede defineret ved hjælp af stikrækkefølgen, softwarekundskaber er ikke nødvendige. myPNOZ leveres ready-to-install. Dvs. at produktet er karakteriseret ved en slank konfigurations- og monteringsproces.
Takket være et konsekvent, automatiseret workflow kommer specifikationerne og alle øvrige informationer uden medieafbrydelser lige fra bestilling over produktion til forsendelse. Også her satser Pilz på decentralisering: Produktet fremstilles enten klassisk i produktionsafdelingerne eller samles efter behov, færdigkonfigureres og testes afslutningsvis direkte på udleveringslagrene. Kunden modtager på kortest mulige tid "sit" myPNOZ – klar til idrifttagning. Der skal kun bruges en skruetrækker til monteringen i styreskabet.

Ny tilgangsvinkel med henblik på reduktion af kompleksiteten
"Vi har ikke kun udviklet ny relæ-hardware til vores myPNOZ. Den generelle håndtering af et Pilz-produkt er også helt ny, og det gælder både for kunden og for os. Vi genopfinder ikke den sikre automatisering, men vi giver den en anden udformning for at tilbyde kunden større komfort", forklarer Thomas Pilz, direktør og medejer af Pilz GmbH & Co.KG.
"myPNOZ giver kunden en helt ny oplevelse, når han skal vælge, bestille og installere industrikomponenter. Valg og bestilling forenkles med hjælp fra vores værktøj, og fejlkilder undgås. Det er et særdeles vigtigt punkt, især i forbindelse med sikkerhedsrelæer, som anvendes til at beskytte mennesker og maskiner", fortæller Thomas Pilz om kundens fordele.
"Ved at stille myPNOZ Creator til rådighed, sammenknytte alle nødvendige produktionsprocesser samt f.eks. anvende særlige montageborde lykkes det os at beherske den kompleksitet, som findes i et så individualiseret produkt", sammenfatter Thomas Pilz.

Samspil mellem automatisering, IT og OT
Grundlaget for en produktion af enkelteksemplarer af produkter med mange forskellige varianter, som det er tilfældet med myPNOZ, er sammenknytningen af automatisering, OT (Office Technology) og IT. "Det interessante er: Det er ikke kun produktudviklingsafdelingen, der er ansvarlig for digitale forretningsmodeller, IT-afdelingen skal i høj grad også deltage i arbejdet. Hver gang, der i virksomheder er tale om Industri 4.0, er det absolut nødvendigt fra starten også at inddrage IT-infrastrukturen", underbygger Thomas Pilz.

Pilz har med det innovative sikkerhedsrelæ myPNOZ flyttet milepæle, når det gælder digitalisering i industrien: Pilz kan nu tilbyde sikre løsninger, som kunden får individuelt i batch-størrelse 1 ud fra
Pilz har med det innovative sikkerhedsrelæ myPNOZ flyttet milepæle, når det gælder digitalisering i industrien: Pilz kan nu tilbyde sikre løsninger, som kunden får individuelt i batch-størrelse 1 ud fra

Pilz har med det innovative sikkerhedsrelæ myPNOZ flyttet milepæle, når det gælder digitalisering i industrien: Pilz kan nu tilbyde sikre løsninger, som kunden får individuelt i batch-størrelse 1 ud fra "sine" specifikke behov. (Foto: Pilz GmbH & Co. KG/© iStock.com/Suradech14)

Hovedkontor

Pilz GmbH & Co. KG
Felix-Wankel-Straße 2
73760 Ostfildern
Tyskland

Telefon: +49 711 3409-0
E-mail: pilz.gmbh@pilz.de

Virksomheds-og teknisk presse

Telefon: +497113409158
E-mail: publicrelations@pilz.com

Amerika

  • Mexico: +52 55 5572 1300
  • Brasilien: + 55 11 4942-7032
  • USA (afgiftsfrit): +1 877-PILZUSA (745-9872)
  • Canada: +1 888-315-PILZ (315-7459)

Europa

  • Irland: +353 21 4804983
  • Østrig: +43 1 7986263-444
  • Finland: +358 10 3224030 / +45 74436332
  • Italien: +39 0362 1826711
  • Rusland: +7 495 6654993
  • Spanien: +34 938497433
  • Danmark: +45 74436332
  • Schweiz: +41 62 889 79 32
  • Tyskland: +49 711 3409 444
  • Belgien: +32 9 321 75 70
  • Tyrkiet: +90 216 5775552
  • Holland: +31 347 320477
  • Frankrig (afgiftsfrit): +33 3 88104000
  • Sverige: +46 300 13990 / +45 74436332
  • Portugal: +351 229 407 594
  • Storbritannien: +44 1536 460866

Asien-Stillehavs-regionen

  • Sydkorea: +82 31 778 3390
  • New Zealand: +64 9 6345350
  • Japan: +81 45 471 2281
  • Taiwan: +886 2 25700068
  • Singapore: +65 6829 2920
  • Thailand: +66 210 54613
  • Kina: +86 400-088-3566
  • Australien (afgiftsfrit): +61 3 9560 0621 / 1300 723 334