Efterløbsmåling

Garanteret sikkerhedsafstand!

Efterløbsmåling

På maskiner med berøringsfrit fungerende beskyttelsesanordninger (som f.eks. laserscannere eller lysgitre), garanteres sikkerheden ved hjælp af afstanden mellem den farebringende bevægelse og de berøringsfrit fungerende beskyttelsesanordninger. Ved indgreb i/adgang til det farlige sted må der ikke forekomme flere bevægelser under standsning!

Efterløb er det tidsrum og/eller den strækning, som en maskines farebringende bevægelse skal bruge for at nå til stilstand efter slukning:

  • Samlet efterløbstid = styringens reaktionstid + det mekaniske systems standsningstid

Efterløbsmålingen er, sagt på en enkel måde, den måletekniske dokumentation for, at den nødvendige sikkerhedsafstand overholdes.

Resultatet af en efterløbsmåling er en sikkerhedsafstand, som angives i millimeter. Efter målingen skal det kontrolleres, om afstanden mellem den berøringsfrit fungerende beskyttelsesanordning og målene på scannerområdet for den farebringende bevægelse svarer til måleresultatet.

Hvornår er en efterløbsmåling nødvendig?

Maskindirektivet kræver af maskiners ikke-afskærmende beskyttelsesanordninger som f.eks. lysgitre, scannere eller tohåndsbetjeninger, at personer ikke kan nå de bevægelige dele, mens disse dele er i bevægelse. Dette krav opfyldes ved at overholde sikkerhedsafstanden mellem den farebringende bevægelse og beskyttelsesanordningerne.

Derfor skal efterløbet allerede fastlægges hos maskinproducenten, som herudfra skal beregne den nødvendige sikkerhedsafstand. Disse resultater skal angives på maskinen eller f.eks. i driftsvejledningen. Beregningen kan foretages ved hjælp af de metoder, som er beskrevet i EN ISO 13855.

Eftersom det er en del af pligterne hos driftsansvarlige for maskiner at stille sikre maskiner til rådighed for arbejdstagerne, skal den driftsansvarlige under inspektion af beskyttelsesanordningerne også kontrollere, om sikkerhedsafstanden overholdes. Før den første idrifttagning og om nødvendigt også i fastlagte, regelmæssige intervaller skal det kontrolleres, at alle sikkerhedskomponenter samt deres integration i styringen og beskyttelse mod manipulation fungerer sikkert. Den normale praksis for den slags inspektioner foreskriver en årlig gentagelse af inspektionen.

Sådan foregår en efterløbsmåling

Til at foretage en efterløbsmåling kræves der en sensor (f.eks. en wiretrækskontakt), selve efterløbsmåleren og en aktuator (f.eks. en Auto-Hand). Auto-Hand fastgøres her mekanisk til applikationens/maskinens beskyttelsesanordning. Auto-Hand afbryder beskyttelsesanordningen (f.eks. lysgitteret) på det tidspunkt, hvor applikationen har den højeste hastighed. Når beskyttelsesanordningen reagerer, udløses der et maskinstop. Ved hjælp af wiren findes fra dette tidspunkt efterløbsstrækningen samt den dertil nødvendige tid. Ved beregningen tages der hensyn til den farebringende bevægelses position og hastighed.

Denne proces gentages 10 gange efter hinanden. Den dårligste værdi af disse 10 gentagelser afgør derefter den minimale sikkerhedsafstand mellem beskyttelsesanordningen og den farebringende bevægelse.

Regelmæssig inspektion af beskyttelsesanordninger

Inspektionsorganet tilhørende Pilz GmbH og Co. KG, Ostfildern, overtager de lovmæssigt foreskrevne inspektioner af beskyttelsesanordninger. Til dette formål driver Pilz et uafhængigt inspektionsorgan, der er akkrediteret af DAkkS i overensstemmelse med ISO/IEC 17020. Akkrediteringen gør, at Pilz-inspektionsorganets faglige kompetence, pålidelighed, uafhængighed og integritet i offentlighedens interesse vurderes og overvåges regelmæssigt.

Når inspektionen, som bl.a. består af efterløbsmålingen, er udført, får du en detaljeret inspektionsrapport. Hvis inspektionen gennemføres uden anmærkninger, forsynes maskinen med et kontrolemblem fra Pilz.

Yderligere oplysninger om inspektion af beskyttelsesanordninger

Hovedkontor

Pilz GmbH & Co. KG
Felix-Wankel-Straße 2
73760 Ostfildern
Tyskland

Telefon: +49 711 3409-0
E-mail: pilz.gmbh@pilz.de

Teknisk support

Telefon: +49 711 3409 444
E-mail: support@pilz.com

Amerika

  • Mexico: +52 55 5572 1300
  • Brasilien: + 55 11 4942-7032
  • USA (afgiftsfrit): +1 877-PILZUSA (745-9872)
  • Canada: +1 888-315-PILZ (315-7459)

Europa

  • Irland: +353 21 4804983
  • Østrig: +43 1 7986263-444
  • Finland: +358 10 3224030 / +45 74436332
  • Italien: +39 0362 1826711
  • Rusland: +7 495 6654993
  • Spanien: +34 938497433
  • Danmark: +45 74436332
  • Schweiz: +41 62 889 79 32
  • Tyskland: +49 711 3409 444
  • Belgien: +32 9 321 75 70
  • Tyrkiet: +90 216 5775552
  • Holland: +31 347 320477
  • Frankrig (afgiftsfrit): +33 3 88104000
  • Sverige: +46 300 13990 / +45 74436332
  • Portugal: +351 229 407 594
  • Storbritannien: +44 1536 460866

Asien-Stillehavs-regionen

  • Sydkorea: +82 31 778 3390
  • New Zealand: +64 9 6345350
  • Japan: +81 45 471 2281
  • Taiwan: +886 2 25700068
  • Singapore: +65 6829 2920
  • Thailand: +66 210 54613
  • Kina: +86 400-088-3566
  • Australien (afgiftsfrit): +61 3 9560 0621 / 1300 723 334
Var denne artikel nyttig?