Sikkerhedsaflåsningen PSENmlock

Sikker låsning og sikker tvangskobling i samme produkt!

Produktbillede af sikkerhedsaflåsningen PSENmlock

Sikkerhedsaflåsningen PSENmlock giver sikker aflåsning og sikker tvangskobling til person- og procesbeskyttelse op til den højeste sikkerhedskategori PL e.

Den sikre aflåsning muliggøres ved hjælp af to-kanals-aktivering af aflåsningen. Dermed er afbryderen især egnet til brug på maskiner med farligt efterløb, hvor det er nødvendigt med sikker aflåsning op til PL d eller PL e.

Sammen med styringsteknik fra Pilz får du en sikker, komplet løsning til overvågning og aktivering af beskyttelsesafskærmningers aflåsning.

Vælg mellem PSENmlock-varianterne

Du kan vælge mellem PSENmlock-basisvarianter til individuel ledningsføring og PSENmlock-varianter til serieforbindelse. Begge varianter fås med power-reset eller med automatisk reset samt med forskellig kodning.

Basisvarianter og varianter til serieforbindelse

PSENmlock-basisvarianter og varianter til serieforbindelse

Ud over PSENmlock-basisvarianterne til individuel ledningsføring tilbyder vi andre varianter til serieforbindelse. Dette muliggør en prisgunstig installation takket være reduceret arbejde med ledningsføring og serieforbindelse af de sikre ind- og udgangssignaler.

Kombinationen med Safety Device Diagnostics (SDD) giver en enkel og omfattende diagnose af sikkerhedsafbryderne og reducerer dermed stilstandsperioderne. Endvidere muliggør SDD målrettet aktivering af enkelte afbrydere og døre uden dyr individuel ledningsføring i kontaktskabet. Du får en rentabel serieforbindelse og minimerer arbejdet med ledningsføring.

Varianter med power-reset og automatisk reset

PSENmlock-varianter med power-reset og automatisk reset

PSENmlock findes i varianter med power-reset og automatisk reset. Mens det ved varianterne med power-reset er nødvendigt med reset efter aktivering af flugtfrigørelsen, dvs. frakobling af spændingsforsyningen, bortfalder dette ved varianterne med automatisk reset. Her udføres reset ved at nulstille flugtfrigørelsen samt lukke beskyttelsesanordningen.

Nødoplåsningen kan ikke anvendes ved varianter med automatisk reset. For i henhold til EN ISO 14119 skal nødoplåsningen altid nulstilles ved hjælp af et værktøj eller en anden foranstaltning (f.eks. power-reset).

Sikkerhedsaflåsningen PSENmlock mini – ideel til pladskritiske applikationer

Har du brug for sikring af afskærmninger, lemme eller små sidehængte døre og skydedøre? Sikkerhedsaflåsningen PSENmlock mini er med sin lille størrelse på kun 30 x 30 x 159 mm 60 % mindre end PSENmlock og derfor ideel til pladskritiske applikationer.

Yderligere oplysninger om sikkerhedsaflåsningen PSENmlock mini

Kompletter din beskyttelsesdørsløsning

Du kan vælge mellem PSENmlock-dørgrebsmodulet med integreret flugtfrigørelse samt separate dørgreb og flugtfrigørelser:

PSENmlock-dørgrebsmodul med integreret flugtfrigørelse

Dørgrebsmodul med integreret flugtfrigørelse

Med PSENmlock-dørgrebsmodulet får du et dørgreb med integreret aktuator og integreret flugtfrigørelse – der passer til sikkerhedsaflåsningen PSENmlock. Det gule dørgreb (udvendigt) gør det muligt at køre aktuatoren ud for at åbne eller lukke døren. Flugtfrigørelsen aktiveres med det røde dørgreb (indvendigt). Dørgrebsmodulet egner sig til montering på dørens inderside og yderside samt til døre, der er sidehængt til højre eller til venstre. Det har en låseindsats til op til 5 låse for at forhindre genstart af maskinen og kan bruges sammen med de kodede og fuldt kodede PSENmlock-afbrydere.

Dørgrebene kan kombineres med det sikre beskyttelsesdørssystem PSENmlock

Separate dørgreb

I stedet for dørgrebsmodulet kan du også kombinere enkelte dørgreb med PSENmlock. Vores dørgreb til sidehængte døre og skydedøre er optimalt tilpasset til PSENmlock og muliggør dermed en rentabel og pladsbesparende løsning til sikring af beskyttelsesdøre.

To udgaver af flugtfrigørelsen kan kombineres med alle PSENmlock-varianter

Flugtfrigørelser

Som valgfrit tilbehør kan de to udgaver af flugtfrigørelsen kombineres med alle PSENmlock -varianter: 

  • –  PSENml escape release er forbundet direkte til sensoren via en stang.
  • –  PSENml escape release cordset monteres på PSENmlock via en træk-/tryk-wire. Dette gør det muligt at montere sikkerhedsaflåsningen og flugtfrigørelsen forskellige steder.

Knapenheden PITgatebox: Betjening af sikkerhedsafbryderen og adgangsautorisation

Kombiner PSENmlock med knapenheden PITgatebox, og få ekstra betjenings- og knapelementer til enkel betjening af din sikkerhedsaflåsning: lige fra nødstopknapper og belyste trykknapper til nøgleafbrydere og -knapper.

Derudover fås der PITgatebox-varianter med det integrerede adgangsautorisationssystem PITreader. På denne måde sikres det, at kun autoriserede medarbejdere har adgang til anlægget og kan udføre kommandoer som stop, oplåsning, låsning eller  kvittering. Dermed forhindrer du uønsket maskinstilstand eller kvalitetstab.

Knapenheden PITgatebox: Betjening af den sikre afbryder for beskyttelsesdøren og adgangsautorisation

Fordele ved sikkerhedsaflåsningen PSENmlock

  • Maksimal sikkerhed: sikker låsning og sikker tvangskobling op til PL e  
  • Høj låsekraft: op til 7500 N
  • Tydelig diagnose i indbygget tilstand: LED'er på 3 sider af huset
  • Lang levetid: robust hus og mekanisk soliditet
  • Fleksibel aktuator: sørger for stor toleranceudligning – også hvis dørene synker
  • Ingen utilsigtet aktivering af aflåsningen ved hjælp af integreret genstartspærre
  • Energibesparelse på grund af spændingsfri aflåsning med bistabil magnet
  • Reduceret arbejde med ledningsføring takket være serieforbindelse

Egenskaber for sikkerhedsaflåsningen PSENmlock

  • Opfylder alle krav i EN/ISO 14119
  • Sikker låsning indtil PL e / SIL 3, sikker aflåsning op til PL e / SIL 3
  • Produktvarianter: Basisvarianter og varianter til serieforbindelse med/uden power-reset
  • Kodningsvarianter: kodet, fuldt kodet, unik fuld kodning
  • Sikker låsekraft på op til 7500 N, integreret indgrebskraft på 30 N
  • LED'er på 3 sider af huset
  • Kapslingsklasse IP67
  • Tilslutning: M12, 8-polet og M12, 12-polet, pigtail
  • Hjælpeoplåsning på 3 sider
  • Nødoplåsning (kan ikke anvendes ved varianter med automatisk reset)
  • SDD-kompatibel
LED'er på 3 sider af huset

Anvendelseseksempel: Robust design og stor låsekraft til tunge døre

Det sikre beskyttelsesdørssystem PSENmlock i brug på maskinen

Med en låsekraft på op til 7500 N forhindrer sikkerhedsaflåsningen PSENmlock utilsigtet åbning af beskyttelsesanordninger og giver maksimal sikkerhed.

Uanset om den er indbygget i PSENmlock-dørgrebsmodulet eller anvendes som separat tilbehør: Takket være den valgfri flugtfrigørelse kan PSENmlock også anvendes på passable døre til maskiner med områder, hvor der er dårligt overblik. Med PSENmlock-dørgrebsmodulet får du en flugtfrigørelse, der er integreret direkte i dørgrebet. Den eksterne flugtfrigørelse giver derimod mulighed for at montere den sikre afbryder for beskyttelsesdøren et sted, hvor operatøren ikke har adgang til den. På denne måde er dine medarbejdere også beskyttet optimalt i tilfælde af fare.

Yderligere oplysninger:

Vores produktprogram: Sikkerhedsaflåsningen PSENmlock

Sikkerhedsaflåsningen PSENmlock

Sikker låsning og sikker tvangskobling i blot ét produkt – med sikkerhedsaflåsningen PSENmlock.

Tilbehør til sikkerhedsaflåsningen PSENmlock

Ideelt tilpasset til sikkerhedsaflåsningen PSENmlock: Tilbehør til montering på standardprofiler og skydedøre.

PSENmlock-dørgrebsmodul

Dørgrebsmodul med integreret aktuator og integreret flugtfrigørelse samt fleksibel montering både på indersiden og ydersiden af beskyttelsesdøren.
Oprullet gult kabel

Tilslutningsteknik

Her finder du et bredt udvalg af adaptere og kabler til sikkerhedsaflåsningen PSENmlock mini.

Tilslutningsteknik
Hovedkontor

Pilz GmbH & Co. KG
Felix-Wankel-Straße 2
73760 Ostfildern
Tyskland

Telefon: +49 711 3409-0
E-mail: pilz.gmbh@pilz.de

Teknisk support

Telefon: +49 711 3409 444
E-mail: support@pilz.com

Amerika

  • Mexico: +52 55 5572 1300
  • Brasilien: + 55 11 4942-7032
  • USA (afgiftsfrit): +1 877-PILZUSA (745-9872)
  • Canada: +1 888-315-PILZ (315-7459)

Europa

  • Irland: +353 21 4804983
  • Østrig: +43 1 7986263-444
  • Finland: +358 10 3224030 / +45 74436332
  • Italien: +39 0362 1826711
  • Rusland: +7 495 6654993
  • Spanien: +34 938497433
  • Danmark: +45 74436332
  • Schweiz: +41 62 889 79 32
  • Tyskland: +49 711 3409 444
  • Belgien: +32 9 321 75 70
  • Tyrkiet: +90 216 5775552
  • Holland: +31 347 320477
  • Frankrig (afgiftsfrit): +33 3 88104000
  • Sverige: +46 300 13990 / +45 74436332
  • Portugal: +351 229 407 594
  • Storbritannien: +44 1536 460866

Asien-Stillehavs-regionen

  • Sydkorea: +82 31 778 3390
  • New Zealand: +64 9 6345350
  • Japan: +81 45 471 2281
  • Taiwan: +886 2 25700068
  • Singapore: +65 6829 2920
  • Thailand: +66 210 54613
  • Kina: +86 400-088-3566
  • Australien (afgiftsfrit): +61 3 9560 0621 / 1300 723 334