Beskyttelsesanordninger og sikkerhedsanordninger på maskiner og anlæg

Beskyttelsesanordninger er nødvendige for i så stort omfang som muligt at beskytte mennesker mod de farer, der kan udgå fra en maskine i drift – hovedformålet er at beskytte og sikre medarbejderne mod de mekaniske farer fra bevægelige dele på maskiner. Til dette formål skal der etableres tekniske foranstaltninger, som f.eks. beskyttelsesafskærmninger, der på en enkel måde forhindrer farlige situationer, men også opfylder krav til forhindring af manipulation.

Der findes omfattende forskrifter om beskyttelsesanordninger på maskiner, som har forskellige udformninger afhængigt af det enkelte land. I EU skal producenten f.eks. overholde direktivet 2006/42/EF, maskindirektivet. For driftsansvarlige findes der som regel landsspecifikke regler, som skal overholdes og følges.

Det er ikke altid muligt for producenten at udelukke alle risici på en maskine uden at hindre dens funktion eller betjening betydeligt. Hvis farlige situationer ikke kan forhindres konstruktionsmæssigt, og der stadig er restrisici, skal producenten sørge for sikkerhedsanordninger. Ifølge maskindirektivet skal de bevægelige, potentielt farlige dele af maskinen være således konstrueret, at der ikke er nogen risiko for at komme til skade på grund af utilsigtede berøringspunkter. Hvis denne konstruktionsmæssige risikominimering ikke er mulig, "skal de bevægelige dele være udstyret med beskyttelsesskærme eller berøringsløse beskyttelsesanordninger" (bilag 1, maskindirektivet).

Man skelner mellem beskyttelsesskærme og ikke-afskærmende løsninger. Beskyttelsesskærme forhindrer personers adgang til og indgreb i en maskines farezone. Men nogle gange er det ikke muligt og giver heller ikke mening at vælge sådanne faste anordninger, især hvis der er større risiko for manipulation. I maskindirektivets bilag 1 kræves det, at en beskyttelsesanordnings konstruktion skal forhindre, at den på en enkel måde kan sættes ud af funktion. Hvis det ikke er tilfældet, må maskinen ikke være CE-mærket. En mulig tilgangsvinkel er i så fald ikke-afskærmende beskyttelsesanordninger. De sikrer farezonen uden fysisk adskillelse. Ofte anvendes der her styringstekniske løsninger, som f.eks. sikkerhedslysgitre i forbindelse med en sikkerhedsstyring.

• Faste beskyttelsesskærme: Beskyttelsen opnås ved hjælp af en fysisk barriere, f.eks. beskyttelseshegn. Beskyttelsesanordningen anbringes permanent og markeres visuelt, f.eks. ved hjælp af gul bemaling.
• Bevægelige beskyttelsesskærme: Den fysiske barriere er anbragt bevægeligt, f.eks. som beskyttelsesdør i beskyttelseshegn eller som afskærmninger, lemme og rulleporte. Såkaldte tvangskoblingsanordninger, som f.eks. sikkerhedsafbrydere, overvåger den beskyttende position. De forhindrer, at der udføres en farlig maskinfunktion.

• Berøringsløst beskyttelsesudstyr , optoelektroniske beskyttelsesanordninger, f.eks. lysgitre, laserscannere eller kamerabaserede beskyttelsessystemer. Ud over de klassiske berøringsfrie beskyttelsesanordninger betragtes sikre radarsystemer også som barrierefrie sikkerhedsløsninger.
• Trykfølsomme beskyttelsesanordninger eller beskyttelsesanordninger, der fungerer ved hjælp af berøring, f.eks. trædemåtter eller kantlister. F.eks. kan en farebringende bevægelse stoppes, når en medarbejder træder på den trykfølsomme måtte.
• Beskyttelsesanordninger, der er knyttet til et bestemt sted, f.eks. tohåndstryk eller andre manuelt betjente kommandogivere eller bekræftelsesanordninger. Disse skal som regel placeres uden for farezonen. Tohåndsbetjente anordninger binder begge brugerens hænder ved betjening af en maskine, f.eks. en presse.

Ved alle foranstaltninger skal der sørges for tilstrækkelige sikkerhedsafstande, således at foranstaltningerne fungerer. Standarderne EN ISO 13854, EN ISO 13855 og EN ISO 13857 indeholder de nødvendige grundlag til at opnå dette.

En maskines sikkerhedsanordninger skal altid være konstrueret således, at betjeningen ikke hindres unødigt under tilsigtet drift. Sådan lyder kravet i det mindste i standarden EN ISO 12100, som omhandler principperne for fremstilling af sikre maskiner.

Manipulation af beskyttelsesanordninger sætter dem ud af drift eller forringer deres funktion enormt. Det medfører, at maskiner anvendes på en utilsigtet måde, eller at man omgår beskyttelsesforanstaltninger, som producenten har fastlagt.

I første omgang er det ikke relevant, hvordan manipulationen udføres. Uheldsstatistikker dokumenterer, at risiko på grund af manipulation undervurderes i mange virksomheder. Og det på trods af at både producenten af maskinerne og den driftsansvarlige i henhold til lovgivningen har pligt til at overholde krav til beskyttelse af operatøren. Disse krav findes i bestemte standarder, som skal følges og implementeres af både producenten og operatøren i forbindelse med henholdsvis maskinens konstruktion og drift. Hvis en medarbejder kommer til skade under en maskines drift, må begge parter regne med strafferetlige konsekvenser. Især, hvis årsagen til uheldet var en manipuleret beskyttelsesanordning.