Beskyttelsesanordninger og sikkerhedsanordninger på maskiner og anlæg

Beskyttelsesanordninger på et anlæg

Beskyttelsesanordninger er nødvendige for i så stort omfang som muligt at beskytte mennesker mod de farer, der kan udgå fra en maskine i drift – hovedformålet er at beskytte og sikre medarbejderne mod de mekaniske farer fra bevægelige dele på maskiner. Til dette formål skal der etableres tekniske foranstaltninger, som f.eks. beskyttelsesafskærmninger, der på en enkel måde forhindrer farlige situationer, men også opfylder krav til forhindring af manipulation.

Der findes omfattende forskrifter om beskyttelsesanordninger på maskiner, som har forskellige udformninger afhængigt af det enkelte land. I EU skal producenten f.eks. overholde direktivet 2006/42/EF, maskindirektivet. For driftsansvarlige findes der som regel landsspecifikke regler, som skal overholdes og følges.

Det er ikke altid muligt for producenten at udelukke alle risici på en maskine uden at hindre dens funktion eller betjening betydeligt. Hvis farlige situationer ikke kan forhindres konstruktionsmæssigt, og der stadig er restrisici, skal producenten sørge for sikkerhedsanordninger. Ifølge maskindirektivet skal de bevægelige, potentielt farlige dele af maskinen være således konstrueret, at der ikke er nogen risiko for at komme til skade på grund af utilsigtede berøringspunkter. Hvis denne konstruktionsmæssige risikominimering ikke er mulig, "skal de bevægelige dele være udstyret med beskyttelsesskærme eller berøringsløse beskyttelsesanordninger" (bilag 1, maskindirektivet).

Mand med sikkerhedshjelm og beskyttelsesbriller kontrollerer en maskine

Beskyttelsesanordningernes to grundprincipper

Det sikre beskyttelsesdørssystem PSENsgate på en beskyttelsesanordning

Man skelner mellem beskyttelsesskærme og ikke-afskærmende løsninger. Beskyttelsesskærme forhindrer personers adgang til og indgreb i en maskines farezone. Men nogle gange er det ikke muligt og giver heller ikke mening at vælge sådanne faste anordninger, især hvis der er større risiko for manipulation. I maskindirektivets bilag 1 kræves det, at en beskyttelsesanordnings konstruktion skal forhindre, at den på en enkel måde kan sættes ud af funktion. Hvis det ikke er tilfældet, må maskinen ikke være CE-mærket. En mulig tilgangsvinkel er i så fald ikke-afskærmende beskyttelsesanordninger. De sikrer farezonen uden fysisk adskillelse. Ofte anvendes der her styringstekniske løsninger, som f.eks. sikkerhedslysgitre i forbindelse med en sikkerhedsstyring.

Afskærmninger

  • Faste beskyttelsesskærme: Beskyttelsen opnås ved hjælp af en fysisk barriere, f.eks. beskyttelseshegn. Beskyttelsesanordningen anbringes permanent og markeres visuelt, f.eks. ved hjælp af gul bemaling.
  • Bevægelige beskyttelsesskærme: Den fysiske barriere er anbragt bevægeligt, f.eks. som beskyttelsesdør i beskyttelseshegn eller som afskærmninger, lemme og rulleporte. Såkaldte tvangskoblingsanordninger, som f.eks. sikkerhedsafbrydere, overvåger den beskyttende position. De forhindrer, at der udføres en farlig maskinfunktion.

Ikke-afskærmende beskyttelsesanordninger

  • Berøringsløst beskyttelsesudstyr , optoelektroniske beskyttelsesanordninger, f.eks. lysgitre, laserscannere eller kamerabaserede beskyttelsessystemer. Ud over de klassiske berøringsfrie beskyttelsesanordninger betragtes sikre radarsystemer også som barrierefrie sikkerhedsløsninger.
  • Trykfølsomme beskyttelsesanordninger eller beskyttelsesanordninger, der fungerer ved hjælp af berøring, f.eks. trædemåtter eller kantlister. F.eks. kan en farebringende bevægelse stoppes, når en medarbejder træder på den trykfølsomme måtte.
  • Beskyttelsesanordninger, der er knyttet til et bestemt sted, f.eks. tohåndstryk eller andre manuelt betjente kommandogivere eller bekræftelsesanordninger. Disse skal som regel placeres uden for farezonen. Tohåndsbetjente anordninger binder begge brugerens hænder ved betjening af en maskine, f.eks. en presse.

Ved alle foranstaltninger skal der sørges for tilstrækkelige sikkerhedsafstande, således at foranstaltningerne fungerer. Standarderne EN ISO 13854, EN ISO 13855 og EN ISO 13857 indeholder de nødvendige grundlag til at opnå dette.

En maskines sikkerhedsanordninger skal altid være konstrueret således, at betjeningen ikke hindres unødigt under tilsigtet drift. Sådan lyder kravet i det mindste i standarden EN ISO 12100, som omhandler principperne for fremstilling af sikre maskiner.

Manipulation af beskyttelsesanordninger

Manipulation af beskyttelsesanordninger sætter dem ud af drift eller forringer deres funktion enormt. Det medfører, at maskiner anvendes på en utilsigtet måde, eller at man omgår beskyttelsesforanstaltninger, som producenten har fastlagt.

I første omgang er det ikke relevant, hvordan manipulationen udføres. Uheldsstatistikker dokumenterer, at risiko på grund af manipulation undervurderes i mange virksomheder. Og det på trods af at både producenten af maskinerne og den driftsansvarlige i henhold til lovgivningen har pligt til at overholde krav til beskyttelse af operatøren. Disse krav findes i bestemte standarder, som skal følges og implementeres af både producenten og operatøren i forbindelse med henholdsvis maskinens konstruktion og drift. Hvis en medarbejder kommer til skade under en maskines drift, må begge parter regne med strafferetlige konsekvenser. Især, hvis årsagen til uheldet var en manipuleret beskyttelsesanordning.

Har du brug for hjælp? Vores sikkerhedseksperter overtager gerne den tekniske kontrol af sikkerhedsanordningerne i din virksomhed, f.eks. kontrollen af berøringsfrie beskyttelsesanordninger, og definerer de yderligere forholdsregler for maskinsikkerhed sammen med dig.

Inspektion af beskyttelsesanordninger

Ønsker du flere informationer? Læs mere i kapitel 4! Sikkerhedskompendiet på tysk giver dig viden om maskinsikkerhed.

Sikkerhedskompendium
Ikon Stop manipulation

Oversigt over området

Hovedkontor

Pilz GmbH & Co. KG
Felix-Wankel-Straße 2
73760 Ostfildern
Tyskland

Telefon: +49 711 3409-0
E-mail: pilz.gmbh@pilz.de

Teknisk support

Telefon: +49 711 3409 444
E-mail: support@pilz.com

Amerika

  • Canada: +1 888-315-PILZ (315-7459)
  • Brasilien: + 55 11 4942-7032
  • USA (afgiftsfrit): +1 877-PILZUSA (745-9872)
  • Mexico: +52 55 5572 1300

Europa

  • Danmark: +45 74436332
  • Belgien: +32 9 321 75 70
  • Irland: +353 21 4804983
  • Schweiz: +41 62 889 79 32
  • Portugal: +351 229 407 594
  • Tyskland: +49 711 3409 444
  • Spanien: +34 938497433
  • Frankrig (afgiftsfrit): +33 3 88104000
  • Italien: +39 0362 1826711
  • Finland: +358 10 3224030 / +45 74436332
  • Holland: +31 347 320477
  • Rusland: +7 495 6654993
  • Sverige: +46 300 13990 / +45 74436332
  • Storbritannien: +44 1536 460866
  • Tyrkiet: +90 216 5775552
  • Østrig: +43 1 7986263-444

Asien-Stillehavs-regionen

  • Kina: +86 400-088-3566
  • Singapore: +65 6829 2920
  • Sydkorea: +82 31 778 3390
  • Taiwan: +886 2 25700068
  • New Zealand: +64 9 6345350
  • Thailand: +66 210 54613
  • Australien (afgiftsfrit): +61 3 9560 0621 / 1300 723 334
  • Japan: +81 45 471 2281