Adgangskontrol

Automatiseringssystemet PSS 4000 muliggør sikker adgangskontrol på det verdensberømte Meyer Werft.© MEYER WERFT GmbH

Automatiseringssystemet PSS 4000 muliggør sikker adgangskontrol på det verdensberømte Meyer Werft

"Den valgte, sikre og komplette løsning med PSS 4000 er pålidelig og praktisk anvendelig, de mekaniske komponenter er i top. Pilz har med sine serviceydelser fra én og samme leverandør på en imponerende måde vist sin brede kompetence inden for automatisering, sikkerhed og kundeorientering." Frank Boekhoff, leder af fagområdet sammenføjningsteknik, afdelingen forskning og udvikling på Meyer Werft.

På Meyer Werft er alt lige lidt større end på almindelige produktionssteder: Den største produktionshal er 504 meter lang, ca. 125 meter bred og 75 meter høj. De skibe, som er under opbygning her, eller som tidligere har forladt værftet, hører til blandt de største i verden. I produktionen anvender virksomheden topmoderne lasersvejseteknologier for at forbinde de enkelte stålsegmenter med hinanden. For i fremtiden at gøre processerne endnu mere produktive og effektive er der oprettet et nyt testcenter for 3D-lasersvejsning.


Sikker adgangskontrol i laser-testlaboratoriet

Der skulle udvikles et omfattende sikkerhedskoncept for at give forskningslaboratoriet det størst mulige frirum og plads til formgivning samt den største grad af sikkerhed. Som grundlag for dette blev der udarbejdet en erklæring, der garanterer de nødvendige sikkerhedskrav i henhold til EU-standarden for lasersikkerhed DIN EN 60825. For at implementere den krævende og meget individuelle sikkerhedsløsning besluttede Meyer Werft sig for automatiseringssystemet PSS 4000. Herved garanteres der en sikker adgangskontrol i hele testlaboratoriet.


Styring og overvågning af sikre laserapplikationer med PSS 4000

Med automatiseringssystemet PSS 4000 kan der udføres en fleksibel opbygning af forsøg, hvor den nødvendige sikkerhed samtidig er garanteret. Styringerne PSSuniversal PLC overvåger her alle sikre og ikke-sikre signaler. Adgangsdørene til testlaboratoriet hører til blandt de alvorligste farezoner. Derfor skal de opfylde de højeste sikkerhedskrav i henhold til PL e og SIL 3. Løsningen her er det sikre beskyttelsesdørssystem PSENsgate. Anlægget kan betjenes og styres af autoriserede personer via driftstypevælgeren PITmode. Med PITmode samles to vigtige funktioner: Valget af driftstype og reguleringen af adgangsautorisation til maskinen.

Anvendelsen af automatiseringssystemet PSS 4000 inden for lasersvejseteknik muliggør en fleksibel styring og overvågning af alle bevægelser samt en hurtig og entydig diagnose i tilfælde af fare. I kombination med sensorteknologien har hele testlaboratoriet på Meyer Werft sikker adgangskontrol.