Spændingsfrie testforhold for nye tog

Bombardier tester tog i højspændingstestrum før idrifttagning

Før de tog, som den canadiske Bombardier-koncern bygger i Brugge i Belgien, kan køre på det internationale skinnenet, skal det bestå nogle funktionelle og elektriske tests. Bombardier tester mere end 5.000 tilslutningspunkter pr. tog i højspændingstestrum med 1.000 volt højspænding. Pilz har ansvaret for udarbejdelse og implementering af det nødvendige sikkerhedskoncept.

Sikker testdrift med højspænding

I forbindelse med den tekniske udvikling af testrummene samarbejder Bombardier med SPIE, en teknisk serviceudbyder, der arbejder med bygninger, anlæg og infrastrukturer. SPIE har implementeret anlæggets mekanik og elektronik, mens partnerne satser på ekspertisen fra Pilz, når det gælder sikkerhedsspørgsmål: Således har Pilz udført alle beregninger samt programmering, validering og udvikling af konceptet. Resultatet er, at testfaciliteten er sikker og fungerer korrekt.
Nærmere betragtet styrer automatiseringssystemet PSS 4000 ud over nødstoppet og den kodede sikkerhedsafbryder PSENcode også alle sikre ind- og udgange. PSENcode overvåger dørene ind til testrummet mod uønsket åbning. Så snart et nødstop udløses, afbrydes det komplette rum også fra strømforsyningen. I forbindelse med disse sikkerhedsfunktioner kan medarbejderne udføre en hurtig diagnose i kontaktskabet. Resultatet er en effektiv testdrift, hvor anlægget har korte stilstandsperioder.

PSENcode overvåger dørene ind til testrummet mod uønsket åbning

Her er en oversigt over fordelene:

  • Komplet sikkerhedskoncept med automatiseringssystemet PSS 4000 lige fra risikovurdering til drift
  • Testlederen kan selv stoppe processerne for at udføre kontroller og forhindre usikre situationer
  • Mindre programmeringsarbejde: Applikationsprogrammer i automatiseringssystemet PSS 4000 kan nemt stoppes for at udvide dem med flere objekter
Automatiseringssystemet PSS 4000
Hans Soulliaert, afdelingsleder, SPIE

"Ved dette projekt skal vi sikre, at testrummenes udvikling går i den rigtige retning. Vi er specialister i implementering af anlæggets mekaniske og elektriske aspekter, men når det gælder sikkerhedsspørgsmål, stoler vi på ekspertisen fra Pilz."

Hans Soulliaert, afdelingsleder, SPIE

"Sikkerhed er en kontinuerlig proces, som vi investerer i løbende. Det er vi glade for, at Pilz kan hjælpe os med. Vi bruger gerne Pilz igen til fremtidige projekter og modifikationer."

Marc Wuidart, Facility Manager, Bombardier

Om Bombardier

Logo for Bombardier

Bombardier er med mere end 60.000 medarbejdere inden for to forretningsområder en globalt førende virksomhed i transportbranchen, som udvikler innovative og banebrydende fly og tog. Produkterne og serviceydelserne sætter nye standarder, når det gælder passagerkomfort, energieffektivitet, pålidelighed og sikkerhed. Bombardier, som har hovedafdeling i Montreal, Canada, har produktions- og udviklingsafdelinger i over 25 lande inden for forretningssegmenterne kommerciel luftfart og skinnetransport.

Om SPIE

SPIE-gruppen er den førende, uafhængige virksomhed på det europæiske marked, når det gælder multitekniske serviceydelser. Virksomheden tilbyder sine kunder i industrien, den tertiære sektor og på infrastrukturområdet lokal service og et bredt udvalg. Med mere end 1.850 medarbejdere og 16 afdelinger i Belgien står SPIE Belgium for integrerede løsninger og serviceydelser inden for elektroteknik, maskinproduktion samt klima-, energi- og kommunikationsnetværk.

Logo for SPIE
Kontakt

Pilz Skandinavien K/S
Ellegårdvej 25 D
6400 Sønderborg
Denmark

Telefon: +45 74436332
E-mail: pilz@pilz.dk

Teknisk support

Telefon: +45 74436332
E-mail: support@pilz.dk

Var denne artikel nyttig?