Grundstandarder for person- og maskinsikkerhed

EN ISO 12100 - Ledetråd til produktion af sikre maskiner

EN ISO 12100 har til formål at give konstruktører et samlet overblik og en vejledning. Ved hjælp af den skal producenterne kunne fremstille maskiner, der er sikre til deres tilsigtede brug.

Derudover stiller den en strategi til udarbejdelse af flere sikkerhedsstandarder til rådighed.

EN ISO 12100:2010 er opført under maskindirektivet og har afløst EN ISO 12100-1/-2 og EN ISO 14121-1.

 

Indholdet i EN ISO 12100

Begrebet maskinsikkerhed ser på en maskines evne til at udføre dens planlagte funktion(er) i dens levetid, mens risikoen er tilstrækkeligt reduceret.

Formålet med EN ISO 12100 er at beskrive grundlæggende farer og dermed at hjælpe konstruktøren med at identificere relevante og signifikante farer.

Det drejer sig om farer, der kan udgå fra den betragtede maskine. Der skal blandt andet tages hensyn til følgende farer:

 

  • Mekaniske farer
  • Elektriske farer
  • Termiske farer
  • Farer på grund af støj
  • Farer på grund af vibrationer
  • Farer på grund af stråling
  • Farer, der skyldes materialer og substanser
  • Farer, der skyldes manglende overholdelse af ergonomiske principper ved konstruktionen af maskiner

 

Risikovurdering i form af en risikoanalyse

Når konstruktøren har identificeret forskellige farer, som kan forårsages af maskinen (vedvarende farer og farer, der kan opstå uventet), skal han - så vidt det er muligt på grundlag af kvantificerbare faktorer - vurdere hver fares risiko. Han skal derefter afgøre, om resultatet af risikovurderingen kræver en risikominimering.