Beskyttelsesdør

En beskyttelsesdør er en bevægelig afskærmning, der beskytter mod de farer, der udgår fra maskiner i drift.

En beskyttelsesdør er en bevægelig afskærmning. Beskyttelsesanordninger er nødvendige for i så stort omfang som muligt at beskytte mennesker mod de farer, der kan udgå fra en maskine i drift. Hegn og barrierer er også beskyttelsesanordninger. De vanskeliggør imidlertid adgangen til maskinen fysisk. Når der skal sikres adgang til maskinen i bestemte situationer, skal der vælges en beskyttelsesdør, som udelukker mulige farepotentialer ved hjælp af sikkerhedsteknik.

F.eks. er beskyttelsesdøren udstyret med en sikkerhedsafbryder, således at udførelsen af farlige maskinfunktioner forhindres, efter at beskyttelsesdøren er åbnet. Derudover forbliver beskyttelsesdøren lukket ved hjælp af sikkerhedsafbryderen, så længe den for operatøren farebringende bevægelse ikke er standset. Sikkerhedsafbrydere til overvågning af beskyttelsesdøre opfylder kravene i EN 1088 og er omfattet af forskellige funktionsprincipper som mekanisk, magnetisk, RFID samt med eller uden tvangskobling.