Sikkerhedsrelæets funktion

Sikkerhedsrelæet opfylder kravene i EN 60947-5-1, EN 60204-1 og VDE 0113-1 og må anvendes til overvågning af følgende sikkerhedsfunktioner:

  • Nødstopknapper
  • Beskyttelsesdøre
  • Lysgitre
  • Trædemåtter
  • Tohåndsbetjening
  • Tidsforsinkelse

Relæet opfylder følgende sikkerhedskrav:

  • Kredsløbet er redundant opbygget med selvovervågning.
  • Sikkerhedsanordningen fungerer stadig, selvom en komponent svigter.
  • Ved hver af maskinens tænd-sluk-cyklusser kontrolleres det automatisk, om sikkerhedsanordningens relæer bryder og slutter korrekt.
Sikkerhedsrelæerne PNOZ

Hvorfor anses et normalt elektromekanisk relæ ikke for at være sikkert?

I et normalt koblingsrelæ anvendes en trådspole og den mekaniske bevægelse af metalkontakterne til at til- og frakoble belastningen. Flere koblingscyklusser kan medføre, at metalkontakterne sammensvejses. Hvis dette er sket, og operatøren trykker på nødstopknappen, vil maskinen fortsætte driften. Det vil medføre en farlig tilstand for operatøren. Mange europæiske, amerikanske, nationale og internationale standarder og sikkerhedsstandarder forbyder derfor, at der anvendes enkle relæer eller kontaktorer på farlige maskiner.

Kontaktor

  • Levetid: Ca. 1 million koblingscyklusser
  • Ved 600 - 1000 cyklusser pr. dag, 300 dage om året = 180.000 - 300.000 cyklusser om året
  • Levetid: 3 - 5 år
  • Derefter FARLIG SITUATION!

Som løsning introducerede Pilz i 1987 det første kompakte nødstoprelæ PNOZ på markedet. Ud fra dette er der udviklet en omfattende relæserie til overvågning af nødstop, beskyttelsesdøre, tohåndsbetjening, lysgitre osv., der hele tiden udvides.

Definerede sikkerhedsfunktioner

Sikkerhedsrelæer registrerer fejl i indgangskontakterne i sikkerhedskredsløbet i tilfælde af jordafledning. Den sikre funktion sikres ved hjælp af særlige interne kredsløb og relæteknologi.

Sikkerhedsrelæer udfører definerede sikkerhedsfunktioner: De sørger f.eks. for kontrolleret og dermed sikker standsning af en bevægelse, positionsovervågning af bevægelige beskyttelsesanordninger og afbrydelse af en lukkebevægelse ved et indgreb.

Her kan du få mere at vide om PNOZ:

Se det nye myPNOZ nu:

Gå til det modulopbyggede sikkerhedsrelæ myPNOZ

Sikkerhedsrelæer i dag og i fremtiden

Sikkerhedsrelæer anvendes til risikonedsættelse: De påbegynder en sikker og pålideligt udført reaktion i tilfælde af fejl og overtrædelse af beskyttelsesområder. Sikkerhedsrelæer findes inden for næsten alle områder i forbindelse med fremstilling af maskiner og anlæg, og især hvor antallet af sikkerhedsfunktioner er overskueligt. Man bestræber sig dog i stigende grad på at integrere diagnoseinformationer i styrings- og helhedskoncepter. Derfor vil man i fremtiden oftere og oftere kunne finde sikkerhedsrelæer med kommunikationsinterfaces i maskiner og anlæg.

Krav til brugere af sikkerhedsrelæer

På grund af sikkerhedsrelæernes klare opbygning og enkle håndtering kræver anvendelsen ingen særlig uddannelse. Enkel elektrisk grundviden og viden om aktuelt gældende standarder er som regel tilstrækkeligt til at kunne anvende disse moduler korrekt. Den kompakte konstruktion, deres store pålidelighed og ikke mindst det forhold, at sikkerhedsrelæerne opfylder alle krævede standarder, er en del af forklaringen på deres store udbredelse. Efterhånden er de blevet en integreret del af alle maskiner og anlæg, hvor sikkerhedsfunktioner spiller en rolle.

Sikkerhedsrelæers funktioner

Siden udviklingen af de første sikkerhedsrelæer – der i første omgang kun var tænkt til overvågning af nødstopfunktionen – anvendes der mange moduler, der ud over enkle overvågningsfunktioner også kan overtage meget specifikke opgaver, som f.eks. overvågning af omdrejningstal og kontrol af spænding på en effektkontaktor. Modulerne er konstrueret således, at de fungerer optimalt og problemfrit sammen med de sensorer og aktuatorer, som tilbydes på markedet. I dag fås der praktisk talt et sikkerhedsrelæ til alle behov. Med deres funktionsalsidighed kan sikkerhedsrelæer udføre næsten alle sikkerhedsfunktioner, som f.eks. overvågning af den komplette sikkerhedskæde fra sensor over analyselogik til aktivering af aktuatoren.

Skelnen mellem forskellige sikkerhedsrelæer

I dag adskiller sikkerhedsrelæer sig primært ved deres teknologiske opbygning: Fra den klassiske version med kontaktafhængig relæteknik med elektronisk analyse og kontaktafhængige potentialfrie udgange til komplet elektroniske moduler med halvlederudgange.

De forskellige sikkerhedsrelæers ligheder og fordele

Der er ikke noget, der har ændret sig ved det grundlæggende krav om, at sikkerhedsrelæer altid skal være opbygget således, at sikkerhedsfunktionen – ved korrekt tilslutning – ikke svigter, hverken når der opstår en fejl i enheden eller på grund af en ekstern fejl i en sensor eller aktuator. Den teknologiske udvikling har fremmet udviklingen af elektroniske sikkerhedsrelæer, der giver væsentligt større kundefordele: De elektroniske moduler er slitagefrie, har mulighed for diagnose og kan utroligt enkelt integreres i almindelige busssystemer med henblik på styring og diagnose.

Kombination af 3 kontaktorer

Den typiske opbygning af et sikkerhedsrelæ fra relæteknikkens første generation ligner den klassiske kombination af 3 kontaktorer. Den redundante opbygning sikrer, at fejl i tilslutningen ikke medfører tab af sikkerhedsfunktionen. To relæer (K1, K2) med tvangsstyrede kontakter udgør de sikre omskiftekontakter. De to indgangskredse CH1 og CH2 styrer hver et af de to interne relæer. Kredsløbet startes via startrelæet K3. En anden overvågningskreds er tilsluttet mellem tilslutningspunkterne Y1 og Y2 (tilbagemeldingskreds). Denne tilslutning anvendes til kontrol og overvågning af aktuatorers stilling, der aktiveres eller deaktiveres via sikkerhedskontakterne. Modulet er opbygget således, at det registrerer fejl i indgangskredsen, som f.eks. hvis der opstår "sammensvejsning" af en kontakt i nødstopknappen eller i en af udgangsrelæets sikkerhedskontakter. Sikkerhedsanordningen forhindrer, at enheden aktiveres igen, og dermed at relæerne K1 og K2 aktiveres.

Kontakt

Pilz Skandinavien K/S
Ellegårdvej 25 D
6400 Sønderborg
Denmark

Telefon: +45 74436332
E-mail: pilz@pilz.dk

Teknisk support

Telefon: +45 74436332
E-mail: support@pilz.dk

Var denne artikel nyttig?