Danmark | dansk

Sikkerhedsteknisk udstyr

Hvordan fordeles ansvarsområderne, hvis en maskinproducent køber en elektrokonstruktion hos en underleverandør?

Ansvarsområderne fastlægges i kontrakten mellem ordregiver og ordremodtager.

Hvem skal udarbejde risikovurderingen? Må underleverandøren forlange risikovurderingen udført af maskinproducenten?
I henhold til kravene i maskindirektivet 2006/42/EF skal risikovurderingen udarbejdes i løbet af konstruktionsprocessen. Underleverandøren skal i dette tilfælde bede om at få udleveret risikovurderingen for at kunne udarbejde elektrokonstruktionen i overensstemmelse med kravene i risikovurderingen.


Hvis man skal være helt nøjagtig, kan underleverandøren (elektrokonstruktion) slet ikke udarbejde en risikovurdering, fordi han ikke kender maskinen. For at kunne udføre en korrekt elektrokonstruktion skal der foreligge en risikovurdering.
Det er muligt at overdrage opgaven med udarbejdelse af dokumentationen til et eksternt firma, men dette skal afklares i en kontrakt.

Hvordan kan underleverandøren håndtere, at et passende sikkerhedskoncept ikke er muligt på grund af mekanisk mangelfuldhed (f.eks. manglende beskyttelsesindkapsling e.l.)?
Elektrokonstruktionen kan kun udarbejdes ud fra de dokumenter, der er stillet til rådighed (risikovurdering og sikkerhedskoncept). Hvis der efterfølgende forekommer mangler, skal ordregiveren overtage de ekstra omkostninger. Normalt kender elektrofirmaet ikke maskinen i detaljer og kan derfor kun referere til de dokumenter, der er stillet til rådighed.

Desværre sker det ofte, at underleverandøren ikke får de nødvendige dokumenter, og at der derfor opstår høje omkostninger på grund af efterarbejde og ændringer i forbindelse med idrifttagning af maskinen.

 

Kontakt

Pilz Skandinavien K/S
Ellegårdvej 25 D
6400 Sønderborg
Denmark

Telefon: +45 74436332
E-mail: pilz@pilz.dk

Teknisk support

Telefon: +45 74436332
E-mail: pilz@pilz.dk