Dynamisk muting, der giver større produktivitet
Produktivvarianten af det kamerabaserede beskyttelsessystem PSENvip 2 giver som komplet løsning med Fast Analysis Unit (FAU P) i automatiseringssystemet PSS 4000 dynamisk tilpasning af beskyttelseszonen. Dvs. at overværktøjets hastighed tilpasses kontinuerligt og først reduceres til laveste niveau fra beskyttelseszonen. Det gør det muligt at implementere produktivitetsstigninger på op til 50 procent.
Med det integrerede, certificerede funktionsmodul til produktivvarianten kommunikeres oplysninger som værktøjsklasse, muting-slutpunkt eller beskyttelsesfelttilstande til PSENvip, og sikkerhedsfunktioner som position, hastighed, bremserampe, efterløbsveje og beskyttelseszone overvåges. Det manuelle programmeringsarbejde reduceres kraftigt, og applikationen tages hurtigt og sikkert i brug.
Sikker kantbukning med store værktøjer
På kantpresser anvendes der også værktøjer, som på grund af deres størrelse ikke kan sikres med en almindelig løsning. I henhold til standarden EN 12622 skal alle bukkelinjer nemlig være sikret med en beskyttelseszone, der ligger mindst 15 mm foran medarbejderen. Forudsætningen for, at kravene i standarden opfyldes, er her, at værktøjet i fuldt omfang befinder sig i beskyttelsessystemets synsfelt. Her hjælper de kamerabaserede beskyttelsessystemer PSENvip.
Med funktionen Specialværktøjer, som er certificeret af TÜV Süd, findes der for beskyttelsessystemerne PSENvip nu en klassificering af forskellige værktøjsstørrelser. I værktøjsklasse 1 udføres sikringen i overensstemmelse med standarden. Kamerabilledet i værktøjsklasserne 2 og 3 kan dog på grund af værktøjets størrelse kun delvist registrere det.
De kamerabaserede beskyttelsessystemer PSENvip kan også overvåge store værktøjer sikkert: Dette sker ved at lægge omskiftningspunktet højere eller ændre hastigheden ved sænkning ned mod pladen. De kontrollerer værktøjskonturen og kategoriserer den i værktøjsklassen 1, 2 eller 3. Den fundne klasse meddeles til styringen, der derefter frigiver værktøjerne i klasserne 2 og 3. De omskiftningspunkter, der er defineret ved hjælp af risikoanalysen, overvåges også.
Dette er vigtigt for dig som kunde: Ved korrekt og sikkerhedsteknisk fejlfri parametrering af PSENvip (basis- og produktivvariant med PSS 4000) er der ikke tale om en væsentlig ændring i henhold til apparat- og produktsikkerhedsloven, og certificeringsarbejdet minimeres.
Yderligere oplysninger om dette finder du i leksikonartiklen "Væsentlig ændring"