Danmark | dansk

Ostfildern, 6. mar. 2018

Pilz på Hannover-messen 2018 i hal 9, stand D17 – med moduler til fremtidens fabrik

Under mottoet "Vi automatiserer. Sikkert." præsenterer Pilz på Hannover-messen fra 23. til 27. april 2018 innovative automatiseringsløsninger til fremtidens fabrik. I centrum for dette års messedeltagelse står emnet "modulopbyggede beskyttelsesdørssystemer". I denne sammenhæng præsenterer Pilz sin nye variant af det Industrie-4.0-kompatible beskyttelsesdørssystem PSENmlock. Derudover viser automatiseringseksperten nyheder fra områderne styrings- og drevteknik. Endvidere fokuseres der i Pilz' messedeltagelse på det sikre menneske-robot-samarbejde.

Med det "modulopbyggede beskyttelsesdørssystem" kan der laves individuelle beskyttelsesdørsløsninger til den pågældende applikation. Til dette formål fås der forskellige komponenter, der kan kombineres fleksibelt alt efter behov. Her fokuseres der på beskyttelsesdørssensorerne PSENslock og PSENmlock.

Beskyttelsesdørsløsning 4.0
Den nye variant af det sikre beskyttelsesdørssystem med PSENmlock med serieforbindelse muliggør en prisvenlig installation takket være reduceret arbejde med ledningsføring. Du kan få flugtvejsoplåsning i to udførelser. Safety Device Diagnostics (SDD) til omfattende diagnose fuldender beskyttelsesdørsløsningen. Med SDD kan tvangskobling af enkelte sensorer i kæden nu for første gang aktiveres målrettet, helt i tråd med modultanken i Industrie 4.0. De besøgende kan opleve beskyttelsesdørssystemet PSENmlock live i form af en model på Pilz-messestanden.

Også en del af løsningspakken og samtidig med i bagagen til Hannover som nyhed: Knapenheden PITgatebox til enkel betjening og aktivering af beskyttelsesdørssystemer. Med knapenheden kan du styre din maskine eller dit anlæg med kommandoer som Aktivering, Stop og Kvittering. De forkonfigurerede varianter med forskellige kombinationer af trykknapper, nøgleafbrydere og nødstopknapper giver samtidig maksimal fleksibilitet til individuelle applikationer. Især i forbindelse med de sikre beskyttelsesdørssystemer PSENmlock og PSENslock udgør PITgatebox en individuel og modulær beskyttelsesdørsløsning fra én og samme leverandør.

Databro til den netværksforbundne fabrik: Safe and Secure
Ud over modularisering er det sikkerheden, der både skal garantere beskyttelse og den nødvendige kapacitet i Smart Factory. I Hannover præsenterer Pilz sin universelle fremgangsmåde inden for Safety & Security. Og en nyhed: Hardwareløsningen Pilz SecurityBridge, der fungerer som firewall. Med denne løsning tilbyder Pilz effektiv beskyttelse mod netværksbaserede angreb samt uautoriseret adgang via netværket til de konfigurerbare små styringer PNOZmulti og automatiseringssystemet PSS 4000.
Brugerne nyder ud over Security også godt af, at anlægget får færre stilstandsperioder, fordi der kun overføres nødvendige data (autoriseret konfiguration og autoriserede procesdata).

Produktserien PNOZmulti 2 udvider funktionsomfanget
På Hannover-messen præsenterer Pilz hele to nye moduler samtidig til de konfigurerbare, sikre, små styringer PNOZmulti 2: Ét til henholdsvis sikker overvågning af presseapplikationer samt til sikker overvågning af procesværdier.
Til sikker overvågning af mekaniske presser har Pilz som en nyhed det bipolare halvlederudgangsmodul PNOZ m EF 8DI2DOT med på messestanden. En særlig fordel her er, at der kan konfigureres et selvstændigt modulprogram(mIQ), som køres lokalt på pressemodulet med meget kortere cyklustider. På denne måde muliggøres meget korte reaktionstider.

Endvidere udvider det nye, sikre, analoge indgangsmodul PNOZ m EF 4AI produktserien med sikre, små styringer. Og samtidig en verdensnyhed: For første gang lettes anvendelsen ved hjælp af aritmetiske funktioner som f.eks. midling og differenstrykberegning ved konfiguration af de analoge værdier. Dette muliggør en mere entydig diagnose.
Modulet anvendes til sikker overvågning af procesværdier samt sikker registrering og overvågning af ønskede processer som f.eks. tryk, temperatur, niveau eller tovhastighed og -belastning op til PL e og SIL CL 3.

Lean-styring af drivenergi
En nyhed i drevporteføljen hos udbyderen af automatisering fra Ostfildern er energilageret PMCenergy SD. Når det anvendes sammen med servoforstærkerne PMCprotego D eller PMCtendo DD5 fra Pilz, spares der energi. Energilageret opsamler den eksisterende bremseenergi og opbevarer den midlertidigt – uden tilbagevirkninger på nettet. Eftersom servoforstærkernes mellemkredse enkelt forbindes med hinanden, er det tilstrækkeligt med ét energilager pr. aksegruppe. Der er også ekstra moduler til rådighed til energilageret PMCenergy SD, som kan bruges til på en enkel måde at udvide lagervolumenet. På denne måde får brugerne netop i forbindelse med mere omfattende maskiner og anlæg ikke blot en rentabel løsning, men også en løsning, der kan tilpasses fleksibelt.

Sikker robotteknologi til at tage og føle på
Robotter, der giver mennesker objekter i hånden og alligevel er sikre – det er noget, der indtil for nyligt blev betragtet som umuligt. I Hannover viser Pilz ikke kun, hvordan det sikre menneske-robot-samarbejde fungerer, men forklarer også, hvilke trin man skal være opmærksom på i processen mod CE-mærkning af robotapplikationer. Pilz præsenterer desuden i denne sammenhæng sin komplette portefølje af serviceydelser inden for menneske-robot-samarbejde.

Pilz-datterselskab også i Mexico
Pilz er repræsenteret over hele verden med 40 lokale datterselskaber. Det gælder også for Mexico, dette års partnerland for Hannover-messen. For Pilz-datterselskabet, der siden 1999 har ligget i Tlalnepantla ved Mexico City, er serviceydelser et fokuspunkt i deres arbejde. Kendte kunder fra forskellige brancher, heriblandt bil-, fødevare-, sundheds- og hygiejnebranchen, men også farmabranchen, papirbranchen og metalbearbejdning bruger knowhow og erfaring fra Pilz.
"Mexico er også attraktivt for tyske virksomheder og investorer. Vi fokuserer her på komplette løsninger til maskinombygning og presseombygning", forklarer Samuel Cruz, der har været direktør for Pilz de México siden slutningen af 2015.

Pilz udstiller i hal 9, stand 17. Du kan få yderligere oplysninger her

Moduler til fremtidens fabrik: På Hannover-messen viser Pilz innovative automatiseringsløsninger til tvangskobling af beskyttelsesdøre, heriblandt sikre beskyttelsesdørssystemer og sensorer
Moduler til fremtidens fabrik: På Hannover-messen viser Pilz innovative automatiseringsløsninger til tvangskobling af beskyttelsesdøre, heriblandt sikre beskyttelsesdørssystemer og sensorer

Moduler til fremtidens fabrik: På Hannover-messen viser Pilz innovative automatiseringsløsninger til tvangskobling af beskyttelsesdøre, heriblandt sikre beskyttelsesdørssystemer og sensorer

Kontakt

Pilz Skandinavien K/S
Ellegårdvej 25 D
6400 Sønderborg
Denmark

Telefon: +45 74436332
E-mail: pilz@pilz.dk

Presseansvarlig

Telefon:
E-mail: