Danmark | dansk

Ostfildern, 6. okt. 2017

Pilz viser verdensnyheder på SPS IPC Drives 2017 – Automatisering: Sikkerhed i alle dimensioner

På SPS IPC Drives 2017 i Nürnberg (28.-30.11.) viser Pilz, hvordan menneske og maskine kan arbejde endnu tættere og dermed mere produktivt og ergonomisk sammen takket være dynamiske sikkerhedsløsninger. Med til verdensnyhederne hører styringen PSS67 PLC, den første sikre PLC-styring med kapslingsklasse IP67 samt sikkerhedstrædemåtten PSENmat med placeringsregistrering.

PSS67 PLC: Automatisering uden for kontaktskabet
Inden for styringsteknik præsenterer Pilz med PSS67 PLC den første sikre PLC-styring med kapslingsklasse IP67 på SPS IPC Drives. Denne styring er ekstra mekanisk robust på grund af den komplet indstøbte modulelektronik. Den kan monteres direkte på maskinen og bruger meget lidt plads. Det reducerer omfanget af ledningsføringen betydeligt i forhold til kontaktskabsbaserede systemer og øger fleksibiliteten ved implementering af modulopbyggede anlægsarkitekturer.

Sikkerhedstrædemåtten PSENmat med placeringsregistrering
På årets SPS IPC Drives præsenterer Pilz sin nye sikkerhedstrædemåtte PSENmat. Den integrerede placeringsregistrering er en verdensnyhed, der muliggør nye koncepter inden for maskinbetjening. Medarbejderen kan f.eks. udnytte de integrerede kontaktfunktioner ved hjælp af definerede og markerede måtteområder og samtidig have hænderne fri til andet arbejde. PSENmat kombinerer den sikre arealovervågning med betjening af maskiner og anlæg i samme sensor. De trykfølsomme sensorer i PSENmat egner sig især til barske miljøer, hvad angår lysforhold, tilsmudsning og afdækning.

Sikkerheds-laserscanneren PSENscan til sikkerhed i 2D
Sikkerheds-laserscanneren PSENscan muliggør todimensionel arealovervågning. Den sikrer ikke kun adgangen til det farlige område, men også til det bagvedliggende område. På denne måde kan utilsigtet genstart forhindres, mens der befinder sig personer i det farlige område. Førerløse transportsystemer (FTFS) kan sikres komplet med kun to sikkerheds-laserscannere. 2D-laserscannerne registrerer objekter på køretøjets kørevej og sørger dermed for rettidig nedbremsning.

Det sikre 3D-kamerasystem SafetyEYE: Den nye generation
Med det sikre 3D-kamerasystem SafetyEye kan menneskenes og robotternes arbejdsområder overvåges visuelt – uden at besværliggøre adgangen til applikationen. Kamerasystemet er anbragt over applikationen, så det altid har overblik over hele applikationsområdet. På messen præsenterer Pilz den nyeste generation, som nu har live-video-server. På denne måde kan advarsels- og beskyttelsesområder også vises "remotely".

Dynamisk sikkerhed, der giver større produktivitet og ergonomi
Gæsterne på Pilz-messestanden oplever f.eks., hvordan mennesker og robotter også kan samarbejde uden beskyttelsesbarrierer takket være dynamiske sikkerhedsløsninger: Den eksterne 2D- og 3D-sensorteknologi fra Pilz, der ikke er integreret i robotten, udfører en sikker registrering af menneskets position i menneske-robot-samarbejdet. Afhængigt af applikation sørger forskellige teknologier eller en kombination af disse for sikkerheden.
"For at kunne forene maskiner, sikkerhed, produktivitet og ergonomi må sikkerhed ikke kun fungere punktuelt. Pilz åbner nye muligheder for dynamiske sikkerhedskoncepter med et komplet program af sensorer, som er i stand til både at overvåge arealer og områder. Det gør, at mennesker og maskiner uden risiko kan dele et arbejdsområde", forklarer Renate Pilz, bestyrelsesformand, om virksomhedens fokuspunkt på messen.

Industrie 4.0 i praksis
Forudsætningen for en fleksibel og smart produktion er den intelligente netværkstilslutning af autonome anlægsmoduler. Med Pilz Smart Factory viser virksomheden på messen, hvordan individualiserede produkter kan fremstilles hurtigt, fleksibelt og omkostningseffektivt på samme betingelser som masseproduktion. Alle komponenter, lige fra sensoren over drevet til styringen, kommer fra Pilz. Styringsopgaverne i Pilz Smart Factory overtages af automatiseringssystemet PSS 4000: Med det kan styringsfunktionerne for det komplette anlæg programmeres centralt i samme værktøj – og derefter komfortabelt fordeles til de forskellige PLC-styringer. Det sparer tid og forhindrer fejl.

Pilz udstiller i hal 9, stand 370. Du kan få yderligere oplysninger under: https://www.pilz.com/de-DE/sps-ipc-drives

Ud over produktnyhederne viser Pilz Industrie 4.0 i praksis på SPS IPC Drives 2017 med sin Smart-Factory-model.
Ud over produktnyhederne viser Pilz Industrie 4.0 i praksis på SPS IPC Drives 2017 med sin Smart-Factory-model.

Ud over produktnyhederne viser Pilz Industrie 4.0 i praksis på SPS IPC Drives 2017 med sin Smart-Factory-model.

Kontakt

Pilz Skandinavien K/S
Ellegårdvej 25 D
6400 Sønderborg
Denmark

Telefon: +45 74436332
E-mail: pilz@pilz.dk

Presseansvarlig

Telefon:
E-mail: