Danmark | dansk

Ostfildern, 7. mar. 2017

Pilz på Hannover-messen 2017, hal 9, stand D17 – Mere intelligent automatisering!

Under mottoet "Vi automatiserer. Sikkert." præsenterer Pilz på Hannover-messen fra den 24. til den 28. april 2017 brancheløsninger, produktnyheder og serviceydelser til komplette automatiseringsløsninger. Innovative nyheder inden for områderne menneske-robot-samarbejde og sensorteknologi samt den intelligente fabrik er midtpunktet for dette års messedeltagelse.

Områderne styrings- og drevteknik samt de passende diagnose- og visualiseringssystemer og den dertil hørende software er også en del af messedeltagelsen.

Komplette løsninger til sikre robotapplikationer
Ægte menneske-robot-samarbejde klares uden afskærmende beskyttelsesbarrierer mellem mennesker og robotter. Pilz viser på messestanden, hvordan dette kan implementeres sikkert, ud fra princippet om effekt- og kraftbegrænsning. Det sker komplet med produkter fra porteføljen af menneske-robot-applikationer sikret af Pilz. Her anvendes der hele to nye produkter til sikkert menneske-robot-samarbejde. Med det innovative kraft- og trykmålesystem PROBms tilbyder Pilz en komplet pakke til validering af menneske-robot-samarbejdsapplikationer. I sættet er der et kollisionsmåleapparat i overensstemmelse med ISO/TS 15066. Kraft- og trykmålesystemet fås internationalt på lejebasis. Takket være den altid nøjagtige måling kan produktiviteten og pålideligheden i applikationer med menneske-robot-samarbejde øges.
Også den nye safety-laserscanner PSENscan hjælper brugere af robotapplikationer: Især i sådanne applikationers farlige områder med dårligt overblik kan personer let forblive ubemærkede. I modsætning til sikring med lysgitre overvåger PSENscan det komplette farlige område konstant. På denne måde forhindres genstart, hvis der stadig befinder sig en person i det farlige område. Dette sørger for anlæggets øgede produktivitet og bedre ergonomi og øger samtidig sikkerheden.

Safety til Industrie 4.0
I forbindelse med modulært opbyggede og distribuerede maskiner og anlæg er integrationen af applikationen i netværk væsentlig. Modellen af en Smart Factory viser, hvordan individualiserede produkter kan fremstilles fleksibelt, omkostningseffektivt og brugervenligt. Modellen består af tre moduler, der er forbundet med hinanden i netværk og fremstiller personaliserede produkter som intelligent produktionslinje. Alle komponenter, lige fra sensoren over drevet til styringen, kommer fra Pilz. En ny komponent: Den elektrisk aktiverbare nødstopknap PITestop active. Den signalerer ved hjælp af belysning, om den er aktiv eller ej. Maskin- og anlægsdelene kan alt efter behov på en sikker måde aktiveres eller deaktiveres i overensstemmelse med ISO 13850. På denne måde er det enkelt at implementere fleksible sikkerhedskoncepter, som især kræves af Smart Factory. Således bidrager PITestop active til helt i overensstemmelse med Industrie 4.0 at muliggøre mere fleksibilitet og modularisering.
Også med i Hannover: Den nye open-source-industri-pc Industrial PI til digital automatisering. Den "foranderlige" industri-pc på basis af Rasperry Pi understøtter virksomhederne i udvikling af en Smart Factory. Den nye industri-pc fra Pilz kan anvendes inden for mange anvendelsesområder med software, der står frit til rådighed.
Som IoT-gateway indsamler Industrial PI data i maskiners og anlægs direkte arbejdsområde, analyserer dem og bearbejder dem. På denne måde forbinder den nye industri-pc fra Pilz de industrielle miljøers Internet of Things med cloud-services. Den er således en optimal løsning til Industrie 4.0.

Visualiseringsløsning, der forbinder
Også området betjening og overvågning er udvidet: På Hannover-messen præsenterer Pilz den nye version 1.4 af den webbaserede visualiseringsløsning PASvisu: Her muliggør et OPC UA-interface tilslutning til de små styringer PNOZmulti og andre styringssystemer. Dermed forbindes styring og visualiseringssoftware med hinanden, og alle styringens informationer overføres. Det giver fordele for både engineering, runtime og vedligeholdelse: Automatiseringsprojekter implementeres hurtigere, fordi den manuelle indtastning og tilknytning af variabler bortfalder.


Pilz udstiller i hal 9, stand 17. Du kan få yderligere oplysninger under: www.pilz.com/de-DE/hannover-messe

Under mottoet "Vi automatiserer. Sikkert." præsenterer Pilz på Hannover-messen fra den 24. til den 28. april 2017 brancheløsninger, produktnyheder og serviceydelser til komplette automatiseringsløsninger

Under mottoet "Vi automatiserer. Sikkert." præsenterer Pilz på Hannover-messen fra den 24. til den 28. april 2017 brancheløsninger, produktnyheder og serviceydelser til komplette automatiseringsløsninger.

Kontakt

Pilz Skandinavien K/S
Ellegårdvej 25 L
6400 Sønderborg
Denmark

Telefon: +45 74436332
E-mail: pilz@pilz.dk