Pilz på WindEnergy Hamburg (27.-30. september 2016), hal B6, stand B6.342 – sikker automatisering af vindkraftanlæg på en enkel måde

Ostfildern, 03/08/2016

På WindEnergy viser Pilz automatiseringsløsninger, hvormed vindkraftanlægs sikkerhedsfunktioner og driftstyper kan overvåges. På messen fokuserer Pilz på sikker hastighedsovervågning, der medfører, at vindkraftanlæg kan drives effektivt og i overensstemmelse med standarderne. Blandt de nyheder, der præsenteres, er et I/O-modul til sikker hastighedsovervågning i automatiseringssystemet PSS 4000. I Hamburg informerer Pilz desuden om sit program af serviceydelser til opnåelse af CE-mærkning.

Hastighedsovervågning i overensstemmelse med standarderne
Pilz tilbyder et komplet produktprogram, der er afprøvet i vindkraftanlæg over hele verden, så du altid kan overvåge og styre anlægstilstande og opfylde de sikkerhedstekniske krav. Hastighedsvagten PNOZs30, de konfigurerbare styringssystemer PNOZmulti og automatiseringssystemet PSS 4000 overvåger stilstand, (over-) hastighed, position, akselbrud, hastighedsområde og omdrejningsretning i overensstemmelse med EN ISO 13849-1 indtil Performance Level (PL) e.

Sikker bearbejdning af analoge værdier
Med automatiseringssystemet PSS 4000 fra Pilz kan alle funktioner, som er relevante for vindkraftanlæggets sikkerhed, kontrolleres og styres. Takket være den sikre bearbejdning af analoge værdier tillader PSS 4000 ikke kun regulering ud fra hastighed, men også beregning af værdier som f.eks. acceleration ved pludseligt opståede vindstød og hertil passende regulering af anlægget. En nyhed er I/O-modulet til sikker hastighedsovervågning til automatiseringssystemet PSS 4000. Modulet overvåger sikker hastighed, bevægelsesretning og stop-funktioner indtil PL e med kun én hastighedsføler. Brugerne nyder godt af større produktivitet ved hjælp af reducerede stilstandstider samt forenklet vedligeholdelse og reparation af deres vindkraftanlæg.

Hjælp på vejen til CE-mærkning
På messen præsenterer Pilz også sit omfattende program af serviceydelser i forbindelse med vindenergi – lige fra rådgivning om internationale standarder og branchestandarder over risikovurdering, validering af sikkerhedsfunktioner samt faglig hjælp på vejen mod CE-mærkning. Automatiseringsvirksomheden informerer om, hvordan de eksisterende risici kan minimeres med individuelle serviceydelser. Derudover kan de krævede sikkerhedsbestemmelser implementeres således, at fejl- og interferenskilder kan identificeres tidligt, bekostelige stilstandsperioder kan minimeres, og anlæggets levetid kan forlænges.

Pilz udstiller på WindEnergy Hamburg 2016 i hal B6, på stand B6.342.

Yderligere informationer på: https://www.pilz.com/de-DE/windenergy