Ny produktserie PMI 6 Control fra Pilz inden for betjening og overvågning – visualisering og styring i en og samme pakke

Ostfildern, 22/04/2016

Automatiseringsvirksomheden Pilz præsenterer med den nye produktserie PMI (Pilz Machine Interface) 6 Control sin første betjeningsterminal, der som standard er udstyret med en soft-PLC i overensstemmelse med IEC 61131-3. Ud over den professionelle diagnose og visualisering er også styring af den komplette anlægsproces nu mulig i kun et modul. Dermed giver PMI 6 Control ikke kun en omfattende diagnose, men hjælper også med at øge produktiviteten for det anlæg, der overvåges.

Betjeningsterminalerne PMI 6 Control er baseret på et effektivt processormodul med 1,3 GHz. Sammen med en arbejdshukommelse på 512 MB RAM, flash-hukommelsen på 512 MB og operativsystemet Windows Embedded Compact 7 er der skabt en effektiv platform til alle applikationer.
I forbindelse med Pilz-styringsteknik er der mulighed for en hurtigere diagnose og visualisering af maskiner og anlæg. Dermed kan stilstandsperioderne minimeres.

Intuition og åbenhed er i top
Den nye PMI 6 Control-generation har desuden en kapacitiv glas-touchscreen på 7 eller evt. 12 tommer. Denne er intuitiv og dermed hurtig og enkel at betjene. Der er således sikret en høj produktivitet for maskinerne og anlæggene.
Betjeningsterminalerne er allerede udstyret med en brugervenlig visualisering. Derudover kan enhver almindelig HMI-software takket være de åbne interfaces bruges til visualisering. Softwarepakkerne er enkle at installere ved hjælp af PMI-assistenten, som er en del af det medfølgende SD-kort og ganske enkelt kan åbnes efter behov. Det minimerer arbejdet med idrifttagning.

Klartekst er hurtigere
I produktserien PMI 6 Control er diagnosekonceptet PVIS fra Pilz allerede forinstalleret: På anlæg, der er udstyret med PMI-betjeningsterminaler og sikkerhedsstyringer fra Pilz, letter det fejlsøgningen ved driftsforstyrrelser på maskinen. Fejlmeddelelser vises i klartekst, og der angives konkrete forslag til afhjælpning af fejl. Her guides brugeren frem til løsningen skridt for skridt. Det er ikke nødvendigt at udføre en omfattende fejlfinding.