Vælg venligst din placering på verdenskortet, for at komme direkte til den relevante Pilz landeside. Er det ikke muligt at vælge dit land, klik her: Globalt websted

Luk
Danmark | dansk

Ostfildern, 23. feb. 2016

Pilz på Hannover-messen 2016 i hal 9, stand D17 – Your Way of Automation!

Under mottoet "Vi automatiserer. Sikkert." præsenterer Pilz på dette års Hannover-messe fra 25. - 29.4.2016 brancheløsninger og serviceydelser til sikkerhed og automatisering. Derudover præsenterer automatiseringsvirksomheden sine produktnyheder fra områderne "Sensorteknologi" – heriblandt en verdensnyhed – samt "Betjening og overvågning".

Et andet emne er det sikre samarbejde mellem menneske og robot: De besøgende kan være med live, når "robot-kollegaen" går i gang. Her anskueliggør virksomheden ved hjælp af et live-demonstrationsanlæg, hvordan automatiseringsløsninger lige fra engineering til visualisering kan implementeres til Smart Factory på en brugervenlig måde.

Premiere på HMI: Find din type!

På Pilz-messestanden har en verdensnyhed premiere: Det nye lysgitter PSENopt II kan som det første type 3-lysgitter anvendes til applikationer i sikkerhedskategori PL d i henhold til IEC/EN 61496. Siden ændringen af standarden i maj 2015 har brugerne nemlig måttet vælge type 4, hvis de ville opfylde PL d. I praksis medfører det øgede omkostninger, når type 4 slet ikke er nødvendig. PSENopt II lukker dermed hullet i standarden og sikrer en økonomisk og tilpasset lysgitter-løsning.

Som endnu en nyhed præsenterer automatiseringsvirksomheden sit nye, sikre beskyttelsesdørssystem PSENmlock inden for produktområdet sensorteknologi. Systemet giver sikker beskyttelsesdørsovervågning og sikre tilholdere til person- og procesbeskyttelse op til den højeste sikkerhedskategori PL e i samme modul.

Visualisering som pålidelig iagttager

Blandt nyhederne inden for sensorteknologi fra Pilz er også de nye Safety Device Diagnostics, der består af et feltbusmodul plus fordeler samt den sikre PSEN-sensorteknologi. Sensordiagnosen gør det muligt at udlæse data helt enkelt og også på afstand og dermed reducere servicearbejde og stilstandsperioder.

Ikke kun inden for sensorteknologi sørger et godt overblik for færre stilstandsperioder – Pilz hjælper også her med en ny komplet løsning til styring, diagnose og visualisering. I Hannover præsenterer den komplette automatiseringsvirksomhed den nye betjeningsterminal PMI 6 Control i produktserien PMI (Pilz Human Machine Interface), der er udstyret med en soft-PLC.

Robot-kollega på Pilz-messestanden

Som komplet udbyder tilbyder Pilz serviceydelser og løsninger – som f.eks. det sikre 3D-kamerasystem SafetyEYE – til sikre robotapplikationer.

I Hannover får de besøgende "deres emne" direkte af robot-kollegaen – uden afskærmende og generende beskyttelsesanordninger: En live-demonstration på Pilz-standen viser, hvordan sikkert samarbejde mellem mennesker og robotter allerede nu kan implementeres.

I fokus for messepræsentationen "Robotics" står den omfattende serviceydelsesportefølje for dette område, der er tilpasset til et robotsystems forskellige livsfaser, lige fra procesanalyse over risikovurdering til CE-mærkning.

Just "Smart"

Ud over "Robotics" fokuseres der med "Industrie 4.0" på endnu et fremtidstema på messen. Her viser virksomheden på et live-demonstrationsanlæg, hvordan styringsopgaver i et modulopbygget anlæg takket være distribueret intelligens kan løses effektivt og brugervenligt. Der fokuseres her på det Industrie-4.0-kompatible automatiseringssystem PSS 4000.

Som medlem af forskningsplatformen SmartFactory KL deltager Pilz aktivt i udarbejdelsen af ens standarder for Industrie 4.0. I Hannover er Pilz repræsenteret på den fælles stand for SmartFactory KL i hal 8. Her kan man se den produktionslinje, som vi har udviklet sammen med vores partnere, og som viser den praktiske anvendelse af centrale aspekter fra Industrie 4.0.

"Big Partner" – USA er et vigtigt marked for Pilz

Pilz har i over 20 år været repræsenteret med et datterselskab i USA. "Hannover-messens partnerland i år og efterhånden eksportmarked nr. 1 for tysk maskin- og anlægsproduktion er et vigtigt marked for Pilz", fortæller Mike Beerman, direktør for det amerikanske Pilz-datterselskab. Dette hjælper ikke kun med løsninger, men også med en omfattede portefølje af serviceydelser: "Praktisk viden om standarder er vigtig, fordi standarder giver en ramme for driftsansvarlige og brugere, så de får mulighed for at skabe et sikkert arbejdsmiljø. Her hjælper Pilz USA", siger Beerman.

Pilz udstiller på Hannover-messen i hal 9, stand D17 og på standen for SmartFactory KL i hal 8, stand D20.

Yderligere oplysninger under: www.pilz.com/de-DE/hannover-messe og under webkoden web9481.

Under mottoet "Vi automatiserer. Sikkert." præsenterer Pilz på dette års Hannover-messe fra 25. - 29.4.2016 brancheløsninger og serviceydelser til sikkerhed og automatisering.

Contact

Pilz Skandinavien K/S Safe Automation
Ellegårdvej 25 L
6400 Sønderborg
Denmark

Telefon: +45 74436332
E-mail: pilz@pilz.dk

Pressecentrum

Telefon: +49 711 3409-158
E-mail: presse@pilz.de