Pilz kompletterer udvalget af løsninger til sikker bevægelsesovervågning – nyt modul til Motion Monitoring

Ostfildern, 13/07/2015

Pilz udvider omfanget af funktionerne i automatiseringssystemet PSS 4000 for sikker bevægelsesovervågning: Det nye kompakte I/O-modul PSSu K F EI overvåger sikker hastighed, bevægelsesretning og stop-funktioner. Brugerne nyder godt af reducerede reaktionstider, større produktivitet samt forenklet vedligeholdelse og reparation af deres anlæg og maskiner.

En høj produktivitet i produktionen hører nøje sammen med en sikker hastigheds- og bevægelsesovervågning. Pilz tilbyder nu det nye I/O-modul til styringerne PSSuniversal PLC og PSSuniversal multi i automatiseringssystemet PSS 4000 til sikker bevægelsesovervågning af maskiner og forbundne anlæg.

Sikker bevægelsesovervågning med én hastighedsføler
Det muliggør sikkerhedsfunktioner til hastighedsovervågning i henhold til EN 61800-5-2 med kun én Sin/Cos-hastighedsføler eller i en kombination med hastighedsføler og initiator med ekstra gearovervågning. Anvendelse af kun én hastighedsføler minimerer installationsarbejdet. Eftersom modulet kan tilsluttes alle gængse hastighedsfølere/feedbacksystemer (sin/cos, TTL, HTL, initiatorer), kan eksisterende følersystemer fortsat anvendes.

Det nye modul har lokal, hurtig frakobling af drev, uafhængigt af PLC-cyklustiden. Dermed forkortes reaktionstiden, og anlæggets produktivitet øges. For hver styring kan der overvåges op til 8 akser op til Performance Level (PL) d. Dermed egner Motion-Monitoring-løsningen med PSS 4000 sig især til større applikationer.

Komfortabel håndtering
Den sikre overvågningsfunktion er komplet integreret i brugersoftwaren. Dermed kan brugerne konfigurere hastighedsfunktionerne via softwareværktøjet. Projekter kan hurtigt implementeres og tilpasses ganske enkelt. Ændringer af f.eks. tærskelværdier er også mulige under driften.

Sikkerhedsfunktionerne SSM "Sikker hastighedsovervågning", SSR "Sikkert hastighedsområde", SDI "Sikker bevægelsesretning" og SOS "Sikkert driftsstop" kan implementeres med det nye følermodul og passende softwaremoduler.
 

Kontaktperson

Martin Kurth
Erhvervs- og fagpresse
Tyskland
Telefon: +49 711 3409-158
E-mail: m.kurth@pilz.de

Sabine Karrer
Fagpresse
Tyskland
Telefon: +49 711 3409-7009
E-mail: s.skaletz-karrer@pilz.de