CMSE® – Certified Machinery Safety Expert – sætter standarden for certificeret, international kvalifikation inden for området maskinsikkerhed – nu er ekspert nr. 1.000 i maskinsikkerhed certificeret

Ostfildern, 20/05/2015

Sammen med TÜV NORD opbyggede Pilz i 2013 den internationale kvalifikation CMSE® – Certified Machinery Safety Expert. Ud fra dette kvalifikationsprogram undervises der efterhånden globalt i 22 lande i omfattende viden om maskiners livscyklus. I Australien har deltager nr. 1000 nu fået kvalifikationen. Ikke mindst på grund af dette har CMSE® udviklet sig til en standard for internationalt certificeret videreuddannelse inden for maskinsikkerhed.

Pilz har med CMSE® svaret på de store udfordringer inden for maskinsikkerhed: Både når det drejer sig om situationen inden for standarder og teknik er kompleksiteten i forbindelse med konstruktion, vedligeholdelse og drift af maskiner og anlæg steget betydeligt over hele verden.

I Sydney i Australien har deltager nr. 1000 bestået prøven efter kurset i CMSE® – Certified Machinery Safety Expert. Elektroingeniør Rod Burton fra Machinery Automation & Robotics, systemintegrator for automatiserede robotløsninger, var stolt, da han holdt certifikat nr. 1000 i hånden. "Kvalifikationen til CMSE var meget interessant for mig. Nu kan jeg rådgive, uddanne og vejlede ingeniørerne i vores virksomhed om maskinsikkerhed – lige fra konceptets start over integration til validering", fortæller den nybagte CMSE®.

CMSE® internationalt certificeret
"Kvalifikationen til CMSE® er perfekt egnet til at understrege ens kompetence i maskinsikkerhed", siger Scott Moffat, direktør for Pilz Australien og New Zealand.

Kvalifikationen omhandler komplekse tekniske spørgsmål og formidler den nødvendige viden om en maskines samlede livscyklus – lige fra lovgivning og standarder over risikovurdering til anvendelse af funktionelle sikkerhedsprincipper. Der fokuseres også på globale forskrifter i forbindelse med arbejdssikkerhed og forholdsregler til beskyttelse af sundheden. Kurset, der især henvender sig til konstruktører, projekt-, sikkerheds- og udviklingsingeniører inden for automatiseringsteknik og vedligeholdelse, varer fire dage og uddanner deltagerne til certificerede og internationalt anerkendte maskinsikkerhedseksperter.

CMSE® lukker et hul i uddannelsen
Med kvalifikationen lukker Pilz og TÜV NORD et hul i uddannelsen inden for maskinbygning og elektroteknik. Emnet arbejdssikkerhed behandles for det meste kun kort under uddannelsen, så ingeniører kan ofte kun tilegne sig den nødvendige viden gennem egne erfaringer i praksis. "Ofte kommer deltagerne fra områderne teknisk planlægning eller service og vedligeholdelse. De arbejder hos slutbrugere eller systemintegratorer inden for producerende erhverv, i næringsmiddelindustrien eller – især her i Australien – inden for minedrift", fortæller Moffat.

Deltagere og virksomheder får mange fordele
De deltagere, der består prøven og får TÜV Nord-certifikatet som CMSE®, anerkendes globalt som eksperter i maskinsikkerhed.
Det nyder ikke kun deltagerne, men også virksomhederne godt af: De får fagligt kvalificerede medarbejdere til implementering af sikkerhed i hele virksomheden. Derudover er maskinsikkerhedseksperter i stand til at implementere skræddersyede sikkerhedsløsninger og kan lokalt videregive deres viden til andre medarbejdere. Og endelig får virksomhederne vished for, at drift, maskiner og ydelser overholder de lovmæssige krav.

Interesserede kan få alle informationer om forløb, indhold og tidspunkter i de enkelte lande på www.cmse.com.
 

 Kontaktoplysninger

  Martin Kurth
  Erhvervs- og fagpresse
  Tyskland
  Telefon: +49 711 3409-158
  E-mail: m.kurth@pilz.de


  Sabine Karrer
  Fagpresse
  Tyskland
  Telefon: +49 711 3409-7009
  E-mail: s.skaletz-karrer@pilz.de


  Stephan Marban
  Presse
  Østrig
  Telefon: +43 1 7986263-13
  E-mail: s.marban@pilz.at


  Manuela Bernasconi
  Presse
  Schweiz
  Telefon: +41 62 88979-33
  E-mail: m.bernasconi@pilz.ch