Automatiseringsvirksomheden Pilz på Innotrans 2014 i Berlin (23. - 26.09.2014) – industriel styringsteknik på jernbaneniveau

Med automatiseringssystemet PSS 4000 fra Pilz kan brugere i jernbanebranchen reducere deres investerings- og driftsomkostninger. Takket være certificering hjælper -R-modulerne med at reducere arbejdsomfanget i forbindelse med godkendelse. -R-modulerne kan anvendes i forskellige applikationer med forskellige sikkerhedsintegritetstrin i forbindelse med jernbaner.

Ostfildern, 29/07/2014

På messen Innotrans 2014 i Berlin viser Pilz sikker styringsteknik til jernbanebranchen. I centrum for messedeltagelsen med den komplette udbyder af sikker automatisering står -R-modulerne i automatiseringssystemet PSS 4000. Med disse moduler kan du løse styringsopgaver på strækningen, på toget og i applikationer i nærheden af banen.

"Pilz er den kompetente partner på jernbaneniveau for industriel sikkerhedsteknik. Vores universelt anvendelige sikkerhedsstyringer opfylder effektivt de høje sikkerhedskrav inden for jernbaneteknik og -trafik", forklarer Renate Pilz, formand for bestyrelsen hos Pilz GmbH & Co. KG.

På Innotrans præsenterer Pilz -R-modulerne i automatiseringssystemet PSS 4000, der opfylder de særlige krav inden for skinnetrafik. Den universelt anvendelige sikkerhedsstyring er robust i forhold til de elektromagnetiske forstyrrelser, ekstreme temperaturer og mekaniske belastninger, der typisk forekommer i forbindelse med jernbaner. -R-modulerne i automatiseringssystemet PSS 4000 opfylder CENELEC-godkendelserne i henhold til EN 50121, EN 50126,
EN 50129 og EN 50155. PSS 4000-R har allerede de jernbanespecifikke sikkerhedsgodkendelser som produktegenskab. Automatiseringssystemet opfylder SIL 4 i den samlede applikation.

PSS 4000 anvendes allerede over hele Europa i mange jernbaneapplikationer. Det overvåger f.eks. ubevogtede jernbaneoverskæringer og overtager styrings- og kommunikationsopgaver langs strækningen.

Brugerne kan med de standardiserede, industrigennemprøvede løsninger fra Pilz både reducere afhængigheden af specifikke brancheløsninger og arbejdsomfanget ved godkendelse. Muligheden for at indkapsle funktionsblokke samt et modulorienteret programmeringssprog hjælper yderligere med at reducere udviklingsarbejdet betydeligt.

Pilz udstiller i hal 6.2 på stand 511.

Yderligere oplysninger under: https://www.pilz.com/en-INT/solutions/sectors/train_industry