Vælg venligst din placering på verdenskortet, for at komme direkte til den relevante Pilz landeside. Er det ikke muligt at vælge dit land, klik her: Globalt websted

Luk
Danmark | dansk

Ostfildern, 27. mar. 2014

Pilz udvider sit udvalg af editorer i automatiseringssystemet PSS 4000 – ny editor PAS LD til sikkerheds- og automatiseringsfunktioner

Pilz udvider serien af programmeringsværktøjer i automatiseringssystemet PSS 4000 med editoren PAS LD (Ladder Diagram). Med denne editor kan man oprette sikkerhedsrelaterede programmer, programmer til automatiseringsopgaver og en kombination af begge. I automatiseringssystemet fra Pilz kan den nye editor frit kombineres med de øvrige PLC-programmeringssprog i henhold til EN/IEC 61131-3, således at også komplekse automatiseringsopgaver kan håndteres enkelt og standardiseret.

Med PAS LD er der nu ud over de allerede etablerede editorer PAS STL (Structured Text), PAS IL (Instruction List) og den grafiske programeditor PASmulti endnu en editor til rådighed til programmering af styringerne PSSuniversal PLC i automatiseringssystemet PSS 4000. Klassificeringen som LVL-sprog (Limited Variability Language) giver brugerne mulighed for med PAS LD og de andre PAS-editorer at løse ikke blot automatiseringsopgaver, men også sikkerhedstekniske opgaver uden funktionsbegrænsninger. Dvs. at maskinproducenter også kan oprette sikkerhedsrelaterede applikationsprogrammer med deres sædvanlige udviklingsproces.

De mange forskellige editorer til PSS 4000 giver brugerne frihed ved valget af programmeringsværktøjerne til deres automatiseringsopgaver. Brugerne har desuden et omfattende bibliotek med softwaremoduler til sikkerheds- og automatiseringsfunktioner til rådighed, f.eks. til positionsregistrering, til regulerings- og overvågningsopgaver og til generelle sikkerhedstekniske overvågningsfunktioner som f.eks. nødstop, der ganske enkelt kan suppleres med brugernes egne softwaremoduler og biblioteker.

Contact

Pilz Skandinavien K/S Safe Automation
Ellegårdvej 25 L
6400 Sønderborg
Denmark

Telefon: +45 74436332
E-mail: pilz@pilz.dk

Pressecentrum

Telefon: +49 711 3409-158
E-mail: presse@pilz.de