Nu kan du også overvåge analoge indgangssignaler sikkert – Pilz gør det muligt at bruge sikkerhedssystemet PNOZmulti på nye områder

Overvåg analoge indgangssignaler sikkert med PNOZmulti

Ostfildern, 15/10/2007

Som det første konfigurerbare sikkerhedssystem overvåger PNOZmulti fra Pilz nu også analoge indgangssignaler som f.eks. strøm eller spænding på en sikker måde. Inden for sikkerhedsteknik var dette tidligere kun muligt med programmerbare styringer. Med det analoge indgangsmodul er PNOZmulti især velegnet til anvendelse inden for procesteknik og tovbane-/liftbyggeri samt til brænderstyringer. Dermed udvides anvendelsesmulighederne for det multifunktionelle sikkerhedssystem, som har etableret sig inden for mange forskellige applikationer til maskin- og anlægsbyggeri.

Det analoge indgangsmodul stiller to af hinanden uafhængige sikre indgange til rådighed. For hver indgang kan der med få museklik i konfigurationsværktøjet til PNOZmulti defineres op til otte grænseværdier. Indgangene egner sig til tilslutning af måletransduktorer eller følere med standardiserede 10 V-spændingssignaler og 20 mA-strømsignaler. Det nye modul har en bredde på kun 45 mm og indsættes på venstre side af PNOZmulti-basisapparatet. Brugerne drager fordel af en hurtig ibrugtagning og meget lidt arbejde med ledningsføring.

Det multifunktionelle sikkerhedssystem PNOZmulti kan udvides med moduler og dermed skræddersys til den pågældende applikation. Dets fordele viser sig frem for alt, når der skal overvåges flere sikkerhedsfunktioner. Derudover kan PNOZmulti også overtage standardstyringsfunktioner.
Det helt specielle: I stedet for at føre ledninger opbygger brugeren ved PNOZmulti sit sikkerhedskredsløb med et intuitivt konfigurationsværktøj på sin pc. Det sparer ikke kun tid, men er også utroligt enkelt. Den færdige konfiguration overføres til basisapparatet via chip-kort.
Efterfølgende ændringer og tilpasninger kan implementeres hurtigt og sikkert via PNOZmulti Configurator. Dermed er PNOZmulti lige så enkelt som PNOZ, men også lige så fleksibelt som en styring.

Pilz har kontinuerligt udbygget produktserien PNOZmulti. Ud over et stort antal sikkerhedsfunktioner overvåger sikkerhedsrelæet også drev for stilstand og omdrejningstal og tilbyder en økonomisk løsning på overvågning og styring af presser.