Nyt konfigurerbart sikkerhedsrelæ fra Pilz – PNOZmulti Mini udvider styringsserien

Verdens mindste, konfigurerbare sikkerhedsrelæ

Ostfildern, 23/07/2009

PNOZmulti Mini er den nyeste udvidelse af den særdeles succesrige serie af multifunktionelle styringssystemer PNOZmulti fra firmaet Pilz. Med en bredde på kun 45 mm er det klart mindre end det 134 mm brede PNOZmulti. PNOZmulti Mini kan – ligesom alle andre PNOZmulti-produkter – konfigureres helt enkelt med det gennemprøvede softwareværktøj, PNOZmulti Configurator, og er dermed 100 procent kompatibelt med dette. PNOZmulti Mini er især udviklet til brug i enkeltstående maskiner inden for alle områder, hvor der konstrueres maskiner.

Selv med sin lille og kompakte konstruktion har PNOZmulti Mini de samme digitale ind- og udgange som de større enheder i serien: 20 sikre indgange, 4 sikre halvlederudgange (iht. SIL3, PL e) og 4 testpulsudgange.

Starten på Mini-universet lettes af to startsæt, der indeholder sikkerhedsrelæet, et USB-kabel, chipkortet med 8 kB hukommelse samt licensen til PNOZmulti Configurator. Den eneste forskel på sættene består i, om du vælger skrue- eller fjederklemme.

Ud over overvågning af sikkerhedsfunktioner som nødstop og af beskyttelsesdøre samt fotoceller kan det også ved hjælp af logikfunktioner klare opgaver i forbindelse med maskinstyring.

Ligesom ved PNOZmulti gemmes brugerprogrammet på et chipkort og kan således helt enkelt overføres fra en enhed til en anden. Komfortable diagnosemuligheder garanterer en høj grad af tilgængelighed. Det sparer tid og penge, fordi der især ved udskiftning af enheder ikke skal bruges noget softwareværktøj.

PNOZmulti Mini - du starter med det samme

Uanset hardware - om det er det nye sikkerhedsrelæ PNOZmulti Mini, det gennemprøvede styringssystem PNOZmulti eller i fremtiden styringen PSSuniversal multi - princippet og dermed også håndteringen er altid lige enkel og brugervenlig .

Lige fra en enkelt maskine til forbundne anlæg - Pilz giver dig en samlet styringsløsning til sikkerheds- og automatiseringsopgaver i alle størrelser.