Ny generation af betjeningsenheder hjælper producent og bruger – Større ydelse til diagnose og visualisering med forbedrede processorer

Effektiv diagnose og visualisering

Ostfildern, 22/02/2008

Højere ydelse og udvidet hukommelseskapacitet takket være forbedrede processorer og displays med høj kontrast: Det er kendetegnene for den nye generation af betjeningsterminaler fra Pilz. Derudover adskiller det nye mekaniske koncept signal- og kabinetstel, hvilket muliggør overvågning af jordfejl på styreskabene. Enhederne, som udvikles og produceres i Tyskland, fås i displaystørrelser fra 6,5" til 15,0". De er en effektiv hjælp til driftsansvarlige for maskiner og anlæg både ved visualisering og fejlfinding i tilfælde af driftsforstyrrelser.

Betjeningsterminalerne PMIvisu anvendes til diagnose og visualisering af styringssystemerne PSS, det sikre bussystem SafetyBUS p og det modulære sikkerhedssystem PNOZmulti. Ved at anvende standardiserede interfaces kan de nye PMIvisu anvendes til visualisering af programmerbare logiske kontrollere fra alle gængse producenter på markedet. Betjeningsterminalerne PMIopen anvendes til løsninger med kundespecifik software. Professionel diagnose med koncept

Diagnosekonceptet PVIS fra Pilz er integreret fra fabrikken. Det tager hensyn til producenternes og brugernes krav: På den ene side enkel programmering uden besvær og på den anden side tydelige diagnosemeddelelser. Det gør diagnosen helt enkel at omsætte til praksis.

I forbindelse med sikkerhedssystemet PNOZmulti overtager brugeren f.eks. alle fordefinerede diagnosemeddelelser med et museklik i PNOZmulti Configurator. I forbindelse med PSS-styringssystemerne kan diagnosemeddelelserne indsættes direkte via projekteringssoftwaren PSS WIN-PRO. Disse fordefinerede diagnosetekster kan desuden tilpasses til applikationen eller også omformuleres helt. Enkel omstilling.

Ved skift til den nye generation af betjeningsterminaler kan eksisterende applikationer overtages. Enhederne er derudover kompatible med den foregående version ved indbygning.

Med de nye betjeningsterminaler PMIvisu og PMIopen er der et komplet udvalg af enheder til rådighed til professionel diagnose og visualisering.