Fuld funktionalitet i kompakt form – diagnose og visualisering til mindre maskiner

Diagnose og visualisering til mindre maskiner

Ostfildern, 09/10/2007

Når det drejer sig om funktionalitet og pålidelighed, står de ikke tilbage for deres større søskende – de nye betjeningsterminaler PMI 309 fra Pilz er blot væsentligt mere kompakte. De nye enheder – der kan fås med eller uden visualiseringssoftware – er ideelle til prisgunstig visualisering af små og mellemstore maskiner og anlæg. Displayet med TFT-teknologi har en stor lysstyrke og meget god læsbarhed. Produktserien Pilz Machine Interface (PMI) har displaystørrelser fra 3,5" til 15,0", der opfylder alle behov.

De kompakte betjeningsterminaler har som alle andre enheder i PMI-serien en touchscreen. Ekstra taster letter betjeningen. Det giver brugerne stor fleksibilitet, når de udarbejder deres applikation. Tastaturet har ud over en Enter-, en Escape- og to markørtaster også fire funktionstaster, der frit kan defineres.

Betjeningsterminalerne PMI 309 kan via deres interfaces kombineres med bl.a. systemer fra området Pilz Motion Control. Takket være diagnosehelhedskonceptet PVIS er det også ganske enkelt at anvende enhederne sammen med PNOZmulti-sikkerhedsrelæer, PSS-styringssystemer og det sikre bussystem SafetyBUS p.
Derudover kan de to udgaver af de nye betjeningsterminaler – PMI v309 med visualiseringssoftwaren PMI-PRO og PMI o309 som åben platform – også kombineres med styringer fra andre producenter.