Danmark | dansk

20. apr. 2017

Nyheder på Hannover-messen – automatiser mere intelligent!

Under mottoet "Vi automatiserer. Sikkert." præsenterer Pilz på Hannover-messen fra den 24. til den 28. april 2017 brancheløsninger, produktnyheder og serviceydelser til dine automatiseringsløsninger.


Komplette løsninger til sikre robotapplikationer

Pilz viser ud fra en applikation med menneske-robot-samarbejde, der er komplet sikret med Pilz-produkter, hvordan et ægte menneske-robot-samarbejde uden afskærmende beskyttelsesbarrierer kan implementeres på en sikker måde. Her anvendes der hele to nye produkter. Med det innovative kraft- og trykmålesystem PROBms tilbyder Pilz en komplet pakke til validering af menneske-robot-samarbejdsapplikationer. I sættet er der et kollisionsmåleapparat, som finder kraftpåvirkningen i tilfælde af kollision iht. ISO/TS 15066.

Også den nye sikkerheds-laserscanner PSENscan hjælper brugere af robotapplikationer. I modsætning til sikring med lysgitre overvåger PSENscan det komplette farlige område konstant. På denne måde forhindres genstart, hvis der stadig befinder sig en person i det farlige område.


Safety til Industrie 4.0

Modellen af en Smart Factory viser, hvordan individualiserede produkter kan fremstilles fleksibelt, omkostningseffektivt og brugervenligt. Alle komponenter, lige fra sensoren over drevet til styringen, kommer fra Pilz. En nyhed her er den elektrisk aktiverbare nødstopknap PITestop active. Den signalerer med belysning, om den befinder sig i aktiv eller passiv tilstand. Maskine- og anlægsdele kan således indstilles som aktive eller inaktive på en sikker måde helt i overensstemmelse med Industrie 4.0.

Den nye open source-industri-pc Industrial PI hjælper virksomheder ved udvikling af en Smart Factory. Med den frit tilgængelige software kan den bruges inden for mange områder. Som IIoT-gateway indsamler Industrial PI data direkte i maskiners og anlægs arbejdsområde, analyserer dem, bearbejder dem og forbinder Internet of Things med tjenester i skyen.


Visualiseringsløsning til dine maskiner og anlæg

Også inden for betjening og overvågning venter der dig en nyhed. På Hannover-messen præsenterer vi dig nemlig for den nye version 1.4 af den webbaserede visualiseringssoftware PASvisu. Takket være OPC UA-interfacet kan du nu også knytte PASvisu til de små styringer PNOZmulti og til alle andre gængse styringssystemer.


Er du blevet nysgerrig? Så besøg os i hal 9, på stand D17.
Vi glæder os til at møde dig!


Yderligere oplysninger:

Pilz på Hannover-messen

Produktnyheder i 2017
Kontakt

Pilz Skandinavien K/S
Ellegårdvej 25 L
6400 Sønderborg
Denmark

Telefon: +45 74436332
E-mail: pilz@pilz.dk