Vælg venligst din placering på verdenskortet, for at komme direkte til den relevante Pilz landeside. Er det ikke muligt at vælge dit land, klik her: Globalt websted

Luk
Danmark | dansk

1. apr. 2016

Nye produkter og løsninger på Hannover-messen

Fra verdenspremierer til fremtidens temaer: Få allerede i dag mere at vide om vores nyheder i 2016.

Under mottoet "Vi automatiserer. Sikkert" præsenterer vi vores produktnyheder, brancheløsninger og serviceydelser til sikkerhed og automatisering i Hannover. Med disse automatiserer du dine maskiner og anlæg endnu mere produktivt og økonomisk – og bevarer samtidig fuld sikkerhed.


Nyheder på Hannover-messen

På Pilz-messestanden har en verdensnyhed premiere: Det nye lysgitter PSENopt II kan som det første type 3-lysgitter anvendes til applikationer i sikkerhedskategori PL d i henhold til IEC/EN 61496. Siden ændringen af standarden i maj 2015 har brugerne nemlig måttet vælge type 4, hvis de ville opfylde PL d. I praksis medfører det øgede omkostninger, når type 4 slet ikke er nødvendig. PSENopt II lukker dermed hullet i standarden og sikrer en økonomisk og tilpasset lysgitter-løsning.

Vi præsenterer også en anden nyhed, nemlig det nye, sikre beskyttelsesdørssystem PSENmlock. Det giver sikker låsning og sikker tilholder til person- og procesbeskyttelse op til den højeste sikkerhedskategori PL e i samme modul.

Safety Device Diagnostics er også nyt. Hermed kan data udlæses enkelt og over længere afstande, og servicearbejde og stilstandsperioder kan reduceres.

Et godt overblik giver færre stilstandsperioder, ikke kun i forbindelse med sensorteknologi. I Hannover præsenterer Pilz den nye betjeningsterminal PMI 6 Control i produktserien PMI, der er udstyret med en soft-PLC.


Robotics og Industrie 4.0 – oplev fremtidens temaer live

Ud over produktnyheder fokuserer Pilz i sin messedeltagelse med live-demonstrationer af menneske-robot-samarbejde, som f.eks. robotfodboldspilleren og Industrie 4.0, på centrale fremtidstemaer. Se selv, hvordan det sikre samarbejde mellem mennesker og robotter også kan implementeres uden beskyttelsesbarriere. Få derudover at vide, hvordan du allerede i dag kan udnytte fordelene fra Industrie 4.0 i din produktion.


Sportslig udfordring: Spil mod vores robotfodboldspiller!  

EM i fodbold i juni præger også messen. Alle, som spiller mod vores fuldautomatiske robotfodboldspiller på messen, får en EM-kalender. Fodboldspilleren styres af den gennemprøvede sikre drevteknik PMC. Det konfigurerbare styringssystem PNOZmulti 2 sørger for lysgitrenes sikkerhed.

Er du blevet nysgerrig? Så besøg os på vores messestand i hal 9, stand D17. Vi glæder os til dit besøg!


Yderligere oplysninger:

Pilz på Hannover-messen 2016

Værdikuponer til entré


 

Contact

Pilz Skandinavien K/S Safe Automation
Ellegårdvej 25 L
6400 Sønderborg
Denmark

Telefon: +45 74436332
E-mail: pilz@pilz.dk

Pressecentrum

Telefon: +49 711 3409-158
E-mail: presse@pilz.de