Vælg venligst din placering på verdenskortet, for at komme direkte til den relevante Pilz landeside. Er det ikke muligt at vælge dit land, klik her: Globalt websted

Luk
Danmark | dansk

11. mar. 2016

Presseretrofit med den sikre servodrevteknik PMC

Med Safe Motion-løsningen har Sona BLW Präzisionsschmiede reduceret sine investeringsomkostninger og opnået en enorm produktivitetsstigning.

Sona BLW Präzisionsschmiede GmbH i Remscheid producerer emner i hurtige intervaller med den såkaldte præcisionssmedning på automatiserede presser. Emnerne er f.eks. tandhjul til gearkasser, der anvendes i bilindustrien. Med presseretrofit opnår virksomheden nu højere produktivitet og samtidig større sikkerhed.
 

Større produktivitet og processtabilitet takket være Safe Motion-funktioner

Ved klargøring og vedligeholdelse af maskiner må maskinernes bevægelser ofte kun foregå langsomt og begrænset, således at operatøren ikke er i fare. EN 61800-5-2 definerer her nødvendige funktioner for sikre bevægelsesforløb, altså for Safe Motion. Dermed er det f.eks. takket være funktionerne "Sikkert begrænset hastighed" og "Sikker bevægelsesretning" ganske enkelt at foretage klargøringen. Funktionen "Sikkert begrænset trinmål" beskytter operatøren mod ukontrollerbare tilførselsbevægelser under materialetilførslen. Vedligeholdelsesopgaver kan udføres hurtigt og uden fare takket være funktionen "Sikker bremsetest". Ved at kombinere de eksisterende motorer i pressen med servoforstærkerne PMCprotego DS er der eftermonteret funktioner som f.eks. "Sikker reduceret hastighed".


Retrofit uden motorudskiftning

I den forbindelse var det ikke nødvendigt at udskifte motorer og gear, hvilket gjorde, at investeringsomkostningerne kunne holdes på et meget lavt niveau. Funktionen "Sikkert stop 2" med overvåget bremserampe muliggør nu et hurtigt stop ved åbning af en beskyttelsesdør uden at slukke drevene. Eftersom servoforstærkernes mellemkredsspænding efter ombygningen ikke længere skal slukkes, kan holdetiden øges, og der kan opnås en meget hurtig genstart med et minimalt antal kasserede emner.


Yderligere oplysninger:

Servodrevteknik og Safe Motion-funktioner