Ny generation af PSENvip 2

04/08/2015

Med den nye generation af det kamerabaserede beskyttelsessystem PSENvip 2 nyder du godt af en enklere håndtering og en højere produktivitet.

Det kamerabaserede beskyttelsessystem PSENvip er en integreret løsning til effektiv overvågning og styring af kantpresser. Med den nye generation PSENvip 2 nyder brugerne godt af ekstra god håndtering og produktivitet.


Enkel håndtering

Den komplette idrifttagning og konfiguration udføres med PSENvip 2 direkte ved hjælp af et webinterface på kantpressens styring. På denne måde kan slutbrugeren foretage alle indstillinger centralt. På grund af den kompakte konstruktion er PSENvip 2 desuden fleksibelt monterbar, således at modtageren altid kan placeres direkte ved siden af kantpressestyringens display, hvor der kan foretages en komfortabel justering.


Maksimal produktivitet og minimale stilstandstider

Analyseenheden med hurtig FAST-funktionalitet er nu integreret i automatiseringssystemet PSS 4000. Dermed forkortes for det første beskyttelsessystemets frakoblingstid samt kantværktøjets efterløbsvej til et minimum. For det andet minimeres ledningsføringen. På grund af den robuste mekaniske opbygning, senderens innovative LED-belysning og tilpasset optik på modtagersiden er PSENvip 2 en garanti for meget få stilstandsperioder og hjælper dermed med at øge produktiviteten.
Ud over varianten med basis-analysemodulet fås PSENvip 2 også med et produktivt analysemodul, der indeholder flere funktioner, som f.eks. den dynamiske muting-metode.


Her er en oversigt over fordelene:

  • Alle indstillinger kan udføres centralt ét sted
  • Kompakt konstruktion, der giver fleksibel montering
  • Kan tilpasses fleksibelt til den pågældende applikation vha. de alsidige I/O-moduler
  • Sikring af minimal frakoblingstid for beskyttelsessystemet og minimal efterløbsvej for kantværktøjet
  • Minimering af ledningsføringen
  • Korte stilstandstider og høj produktivitet
  • Maksimal sikkerhed for kantpresser

 

Yderligere oplysninger:

Det kamerabaserede beskyttelsessystem PSENvip