Firmahistorie

Pilz – en virksomhed med traditioner

60 år med Pilz

Hermann Pilz grundlagde allerede i 1948 virksomheden som glaspusteri i Esslingen. Han lagde grundstenen til et familieejet, uafhængigt mellemstort firmas succeshistorie. Hermann Pilz, der startede med produktion af glasapparater til medicinalteknik samt af kviksølvomskiftere til industriapplikationer, havde sin helt egen ledelsesstil. Allerede dengang fik medarbejderne overdraget det samlede ansvar for et projekt ved selv at afvikle alle trin i ordreforløbet lige fra lodning og kontrol til forsendelse.

Peter Pilz – virksomhedens visionære person

Peter Pilz – virksomhedens visionære person

Siden Peter Pilz' første medvirken i slutningen af tresserne og senere under dennes ledelse har virksomheden udviklet sig efter ledelsesmetoder, der er styret af visioner og har givet mod til innovationer.

Ud af dette opstod den for Pilz så typiske forsknings- og udviklingskompetence inden for automatiseringsteknik. Således kom Pilz allerede i 1974 på markedet med et af de første tyske lagerprogrammerbare styringssystemer (PLC), PC4K, på basis af EUROPILZ SYSTEMS, der blev udviklet allerede i 1969.

Peter Pilz står herudover også for internationaliseringen af virksomheden, som startede med etableringen af datterselskaber i Østrig og Schweiz.

PNOZ – et sikkerhedsrelæ, der skriver historie

PNOZ – et sikkerhedsrelæ, der skriver historie

PNOZ - et usædvanligt navn til et usædvanligt produkt. Da dette sikkerhedsrelæ kom på markedet i 1987, avancerede det i løbet af meget kort tid til at være verdens mest anvendte sikkerhedsrelæ.

 

I det hele taget var firserne og halvfemserne år med kraftig ekspansion. Der fulgte nemlig flere innovationer, og også internationaliseringen skred hurtigt fremad. Der blev ikke kun etableret datterselskaber i Europa, men også i USA, Asien og Australien.

 

Kontinuitet og uafhængighed

Også nu sikrer familien Pilz kontinuiteten i virksomhedens udvikling og virksomhedens uafhængighed. Renate Pilz har været administrerende direktør siden 1994 og udgør sammen med sin datter Susanne Kunschert og sin søn Thomas Pilz ledelsen i virksomheden, der i dag arbejder over hele verden.

Ud over hovedkvarteret i Ostfildern i Tyskland hjælper Pilz med datterselskaber og afdelinger brugere på alle kontinenter og kan tilbyde salgsydelser og tekniske ydelser lokalt.